Søren Skou risikerer at blive pisket rundt i manegen af børsmarkedet

Når topchefen Søren Skou, A.P. Møller – Mærsk, den 13. december lægger strategiplanen (eller opdateringen) for det fremtidige Mærsk frem på kapitalmarkedsdagen for investorer, analytikere og medier, er der især to overordnede observationer at gøre.

For det første. I transport- og logistikdivisionen rykker man tættere sammen. Der skal hentes synergier for flere milliarder, end det er tilfældet i dag. Derfor vil Mærsks største selskab, containerforretningen Maersk Line, knyttes tættere sammen med havneforretningen APM Terminals. Hidtil har disse store enheder i høj grad kørt hvert deres løb, især fordi APM Terminals har andre kunder i butikken, end Maersk Line alene. Nu skal disse to forretninger over for kunderne i højere grad tænkes sammen. Se artikel fra Berlingske Business.

På sigt vil dette selskab blive det fortsættende selskab under det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk. Det er i dette selskab, Mærsk-sjælen, ånden og værdierne ligger for Mærsk-familien. Det bliver kernen i det fremtidige Mærsk. Nøgleordene i den forretning vil blive digitalisering og individuelle, men også integrerede løsninger over for kunderne.

Kommunikationen fra Esplanaden er afgørende for, om Mærsk-aktien kan få mere vind i sejlene. Risikoen for at skuffe markedet er stor.

For det andet. Mens transport og logistik rykkere tættere sammen, sker det modsatte i det, der i dag kaldes Energy, altså de olierelaterede forretninger. De spredes for alle vinde. Det er her, alt er i spil. Disse selskaber skal separeres fra. På den ene eller anden måde. Der er ingen synergier at hente, og der er ikke store følelser involveret.

Det er ikke ensbetydende med, at Mærsk helt slipper ejerskab til disse selskaber, men det virker, som om det fremover er ligemeget, om Mærsk-familien, læs A.P. Møller Holding, og dermed fonden, ejer 10, 20 eller 30 procent – eller slet ingenting. Hvis det rigtige tilbud kommer, så er Mærsk klar til at gå under 50 procents ejerskab i de olierelaterede forretninger. Der er ikke hjerteblod i Energy-divisionen.

Den sværeste fortælling for Søren Skou den 13. december bliver så absolut at få sagt noget konkret om Energy. Det er tvivlsomt, om der er meget mere at fortælle, end Mærsk-ledelsen oplyste ved statusmeddelelsen fra 22. september 2016. Nemlig signalet om separation, blandt andet ved evt. at børsnotere nogle af de enkelte selskaber. Men det er en lang process, to-tre år, og derfor risikerer Søren Skou at skuffe den 13. december. Søren Skou skal så at sige stå og fortælle om fremtiden, mens processen og ideerne om separation er i gang.

Noget lettere bliver det for ham at tegne konturerne af transport- og logistikdivisionen. Dels fordi han kender disse forretningsområder som sin egen bukselomme, dels fordi han her har et meget klart mandat fra Mærsk-ejeren om, at dette store forretningsben over de næste årtier ultimativt fortsat skal ejes og styres af Mærsk-familien.

Historisk har Mærsk været kendetegnet ved at kunne overraske sin omverden, fordi ejeren personificeret ved skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller tog sine beslutninger uden skelen til børsmarkedet. Sådan er det ikke mere. Nu skeler Mærsk-ledelsen i høj grad til børsmarkedet, ja, det er sådan set aktiemarkedet, der efter flere års pres har sat gang i denne historisk store strategiske omkalfatring af A.P. Møller – Mærsk.

Derfor er det så afgørende, hvordan aktiemarkedet tager i mod Søren Skous udmelding om et par uger. Kommunikationen fra Esplanaden vil blive afgørende for, om de svagt forbedrede udsigter for Mærsk-aktien kan få en smule mere vind i sejlene. Risikoen for at skuffe markedet er stor. Måske han ikke kan sige noget konkret, omvendt er der forventninger om, at processen om den store opsplitning kører som planlagt, og at Mærsk-ledelsen er rimelig klar i mælet om, hvor den vil hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *