Derfor er der hårdt brug for Rebiens stemme

En åbenhjertig Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, lukker op for et smugkig ind på de bonede gulve i business-Danmarks øverste cirkler. Her blot godt og vel en måned før, han overlader topchefstolen i Novo Nordisk til sin efterfølger Lars Fruergaard Jørgensen.

Lars Rebien var trækplastret på Netværk Danmarks årlige ledelseskonference torsdag i København med temaet »Ledelse i en tranformationstid.« Og skal man tage hans udmelding om, at han selv er alt for »old school« til at kunne lede Novo Nordisk igennem den digitaliseringstsunami, der ruller ind over Novo Nordisk, erhvervslivet og samfundet i øvrigt disse år, så må det give anledning til panderynker mange andre steder i dansk erhvervsliv.

Hvor mange topledere kan sige, at de er »new school« og dermed er helt klar og har helt styr på den digitale revolution, som deres respektive virksomheder skal igennem. Jeg vil tro, at mange topledere med nok så lange og nok så fine uddannelser og erfaringer står på herrens mark – hvis de skal være helt ærlige – og har en meget vag fornemmelse for det at lede en stor global virksomhed igennem så voldsom en transformation.

Alle kan udtale ordet digitalisering, men kun få sætte konkrete ord på, hvad der kommer til at betyde i den praktiske verden.

Forhåbentlig kommer vil til at høre meget mere til Rebien. Det har både erhvervslivet og Danmark brug for

Nu går verdens bedste topchef så ud siger, at han er for gammeldags til at føre Novo Nordisk ind i den nye digitale tidsalder. Det er befriende, men er det også rigtigt? Hm og tjah. Hvis ja, så kan man frygte, at Novo Nordisk allerede nu er sat tilbage i den digitale udvikling. og at den til tider lidt for udbredte selvfedme i Novo Nordisk har skygget for kravene til den nye digitaliseringstidsalder.

Set i det lys kommer topchefskiftet på et sent tidspunkt og står i øvrigt i grel kontrast til Novo Nordisk-formanden Göran Andos mange udmeldinger om, hvor fantastisk en chef Lars Rebien er, og at han sagtens kunne holde til kontraktudløb i 2019. Det kan jo så stille det kritiske spørgsmål om bestyrelsen er tilstrækkelig stærk til at kunne vurdere de overordnede rammer og behov for den altomfavnende digitalisering.

Lars Rebien lod på konferencen også forstå, at han havde valgt at meddele sin afgang nu, fordi Novo Nordisk siden sommeren 2016 har vurderet et stort behov for at få en ny mand til det store USA-marked, som står for halvdelen af Novos omsætning. Kabalen gik op på den måde, at en af Novo Nordisks kronprinser, Jacob Riis, har overtaget ansvaret for USA, mens den anden kronprins, Lars Fruergaard, vinder kronprinseduellen, sætter sig i chefstolen efter Rebien og dermed overtager det øverste ansvar. Derfor føler Rebien det naturligt at gå nu.

Nu er intet statisk i erhvervslivet, og disse sonderinger i toppen af Novo Nordisk-ledelsen (direktion og bestyrelse,) kan sagtens have ændret sig flere gange op til den endelige udmelding. Spændende bliver det i hvert fald at følge, om placeringen af Jacob Riis i USA er en langtidsholdbar løsning for Novo Nordisk. Om det tilfredsstiller Riis også på den lange bane.

2016 har været et decideret møgår for Novo Nordisk. På flere parametre. Ledelseskabalen har været svær at få til at gå op, væksten skuffer og aktien er styrtdykket. Noget af et annus horribilis-år i Bagsværd og omegn.

Fruergaard starter ikke fra scratch, men der er ikke just tale om en rullende overlevering af magten.

Forhåbentlig kommer vil til at høre meget mere til Rebien. Han vil pynte i gruppen af erhvervsledere, som har evnen til at kommunikere, kan kunsten at erkende egne svagheder og formår at bringe erhvervslivets stemme ind i samfundsdebatten.

Det har både erhvervslivet og Danmark brug for.

2 responses to “Derfor er der hårdt brug for Rebiens stemme

  1. Ja’ 2016 har været et ubehageligt aktie år for Novo Nordisk, og alle os aktionærer. Men som Mads Øvlisen sagde ” vær forandrings klar ” og det må vi jo så se om Novo Nordisk er, når Lars Rebien stopper officielt.
    Først og fremmest skal den nye direktion jo opbygge troværdigheden, over for både aktionærer, medarbejdere m.v. Og selvom Jacob Riis ikke blev Lars’es afløser, så er han nok den, der hurtigst kan få styr på USA. Og dermed er også taget et kæmpe job, fra den nye ledelse, der “kun” skal holde styr på resten, som nok er ca 50 % af forretningen.
    Personligt tror jeg ikke, vi ser de store positive ting fra Novo Nordisk i resten af 2016, tilgengæld har jeg en forventning om, at vi i 1 kvartal 2017, op til kommende årsregnskab vi få spændende nyt.
    Jacob Riis har haft noget tid i USA og den nye direktion skal vise sit værd. Så derfor tror jeg helt bestemt, vi nok skal hører positivt nyt og jeg tror 100 % på, at Novo Nordisk genopstår, og igen vil blive en virksomhed, som er værd at satse på. Og som aktionær, er jeg glad for, at jeg ikke lige står og skal sælge, men tilgengæld har kunne købe ekstra op, så på den lange bane, bliver det win/win. Det store spørgsmål er blot, hvorlang er den lange bane ? 5 år, 10 år 15 år Hvad er realistisk ? Mit personlige forsigtige gæt er 2-5 år. Men klart, lige nu er der plads til forbedringer.

  2. Kære venner glem nu ikke, at USD/DKK meget vel kan stige til kurs 745 i løbet af første kvartal 2017 svarende til en stigning på 7% fra det nuværende niveau og ca. 10% fra det gennemsnitlige 2016-niveau.
    Nu er det almindelig kendt , at Novo sælger sine USD-fordringer løbende på lange terminskontrakter (12-18 mdr) så valutafordelen på dette område må antages at slå mærkbart igennem i slutningen af 2017 begyndelsen af 2018.
    USD – kursens udviklingen må i sig selv kunne forbedre omsætning og drift med 2-3% om året selv når der tages højde for mulige svækkelser af andre valutaer herunder kinesiske yuan.
    At dollar – kursen meget vel kan få yderligere fart på i opadgående retning , når repatrieringen af de store amerikanske seldkabet som Pfeizer, Johnson & Johson, Appel, IBM med fl kan bestemt heller ikke udelukkes.
    Kursen på Novo skal ikke falde ret meget fra det nuværende niveau 229 før der må være tale om et
    oplagt køb med et årligt tocifret vækstpotentiale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *