Gør Mærsk klar til historiske frasalg?

Da Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen i juni 2016 fyrede topchefen Nils Smedegaard Andersen og indsatte Søren Skou som ny daglig øverstkommanderende var det med en meget diffus melding om, at strategien skulle gentænkes. Med det formål at »udvikle Gruppens strategiske muligheder yderligere,« som det blev udtrykt.

Pram tilføjede, at alt var i spil. Frasalg, opsplitning, børsnoteringer med videre. På det tidspunkt altså et overordnet idekatalog. I september 2016 kom der en opdatering på dette »strategi-eftersyn.« Med en beslutning om at opdele forretningsområderne i to hovedområder, nemlig shipping og olierelaterede forretninger.

Efterhånden bliver konturerne af det »nye« Mærsk mere og mere klare.

Det fik kritikere til at efterspørge egentlige fornyelser, eftersom en samlet Energy-division i realiteten blot ville være et nyt konglomerat. Uden at de enkelte selskaber Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Tankers og Maersk Supply Services havde synergifordele ved at være samlet. Modsat hovedforretningsbenet, nemlig Transport & Logistics, hvor containerforretning Maersk Line, APM Terminals, Damco, Switzer med flere i højere grad vil kunne supplere hinanden.

Efterhånden bliver konturerne af det »nye« Mærsk mere og mere klare. Som det har været siden stiftelsen i 1904 er det shipping, der i de næste årtier vil kendetegne det børsnoterede selskab A.P. Møller – Mærsk. Det er her Mærsk-værdierne er indgraverede i kulturen og arbejdsånden, og det er her Mærsk-familien ved overhovedet Ane Uggla først og fremmest føler sig forpligtet over for sin far, Mærsk Mc-Kinney Møller og farfaren A.P. Møller.

Fremover bliver Mærsk-aktien således en mere ren shipping/logistik-aktie. Den øvelse har næppe været så svær i de inderste gemakker i Mærsk-bestyrelsen og hos familien. Mærsk er et stærkt, internationalt brand, som fortsat vil kunne stordyrkes i dette selskab. Det er her den blå stjerne lyser over alt andet, det er her Mærsk-navnet og brandet har betydelig værdi.

Sådan er det ikke med olieforretningerne. Her har Mærsk-brandet langt fra samme betydning. Energy-divisionen er et sammensurium af forskellige selskaber, som sådan set kun har det tilfælles, at de har samme ejer. Den ejerstruktur, der nu gøres op med. Olien splittes op i tre-fire selvstændige, børsnoterede selskaber, måske Maersk Tankers ryger op i moderselskabet A.P. Møller Holding.

Set i bakspejlet er Mærsk-ledelsen meget sent blevet klar over behovet for nytænkning af Mærsk-strategien

Og hvad betyder det så i den praktiske verden? Det betyder, at det stærke fokus på enkeltforretningerne gør det lettere at fusionere, frasælge eller skabe partnerskaber til meget mere klart definerede forretningsområder. Det har børsmarkedet efterspurgt i nu adskillige år. Set i det perspektiv kan man sige, at Mærsk-ledelsen retter ind og kvitterer for det stigende pres fra aktiemarkedet.

Pointen er, at summen af de enkelte forretninger hver for sig er meget mere værd end værdien af det børsnoterede selskab vi kender i dag, A.P. Møller – Mærsk. En måde at organisere sig på, som vil få de skjulte værdier frem i lyset.

Modsat shipping-delen, må man tro, at alt er til salg til højestbydende på olieområdet. Ser man således fem-ti år frem i tiden, kan det meget vel tænkes, at Mærsk eksempelvis er helt ude af olieproduktion, at boreriggene er solgt og så videre. Historiske frasalg, men ikke frasalg, der grundlæggende rokker ved værdierne, identiteten og kulturen i det »oprindelige« Mærsk.

Har olien så i sin tid været en fejlbeslutning? Absolut ikke. Set i det store historiske perspektiv har olieindtægterne været altafgørende for, at det »oprindelige« Mærsk har kunnet udvikle containerforretningen, APM Terminals som hørende til verdens største på hver sit felt. Uden oliepengene kunne den udvikling ikke have været foretaget. Nu er tiden bare en anden.

Set i bakspejlet er Mærsk-ledelsen meget sent blevet klar over behovet for nytænkning af Mærsk-strategien. Man kan sige, at successen med olien og de olierelaterede forretninger i for lang tid skyggede for behovet for at fokusere og splitte forretningen op. Det handler således ikke om, hvilken strategi, der er den mest rigtige, men derimod i langt højere grad om den rigtige timing.

Mærsk har dybe lommer og er meget velkonsolideret. Det kommer koncernen til gode i dag. En mindre velkonsolideret virksomhed – udfordringerne taget i betragtning – ville være kastet ud i en egentlig overlevelseskrise. Mærsk kan vente på, at olieprisen stiger, og så evt. skyde hele eller dele af de selvstændige olierelaterede forretninger af.

Strategieftersynet har således ikke handlet om at finde et helt nyt fremtidssikret forretningsområde, men alene om at tilpasse Mærsk-koncernen til nutidens krav. Der er sat nye ansigter på topposterne rundt omkring i de forskellige selskaber, og moderselskabet A.P, Møller Holding viser sig mere og mere klart, som det centrale selskab for Mærsk-familien fremover.

Ovenpå så store forandringer må man forvente, at også Mærsk-bestyrelsen skal have et kraftigt eftersyn med flere nye folk på forårets generalforsamling. Den proces er sandsynligvis allerede i gang, og dermed bliver 2016 det helt store omvæltningernes år, som vil indskrive sig i Mærsk-historien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *