Thomas Borgen i styrkeprøve – skal vælge mellem aktionærer og ansatte

Nedskæringsrunden i Danske Bank kommer på et dårligt tidspunkt for storbanken og dens topchef Thomas Borgen. Et dårligt tidspunkt for selvtilliden og selvforståelsen i banken.

Den meget kontante krise i Danske Bank for blot få år siden er kommet lidt på afstand. Banken er kommet op i gear, aktionærerne oplever kursstigninger, kunderne er mere tilfredse og internt har medarbejdernes tidligere slukørede og bøjede hoveder fundet ny styrke. Thomas Borgen er lykkedes med at genskabe banken som en anderledes og mere ydmyg Danske Bank. Imaget er forbedret.

Nu kommer der så nye prøvelser og en ny runde med usikkerhed og mange spørgsmål.

Hvor mange af de 19.400 stillinger i Danske Bank skal skæres bort? Er det 1000, 2000, 3000 eller flere over de kommende år? Og skal det ske i bankens forretningsområder over alt i Norden, eller er det et særligt dansk fænomen? Kontant fortolket kan man kalde det salamimetoden. Først afsøges mulighederne for frivillige aftrædelser – læs her – og så kommer egentlige fyringsrunder. Omkostningerne skal markant ned, og eftersom løn er den største post på den konto, er en kraftig barbering af medarbejderstaben der, hvor det batter mest.

For Thomas Borgen handler det om en svær og følsom balancegang mellem hensynet til de ansatte over for hensynet til aktionærerne

Overordnet set har danske banker langt fra tilpasset medarbejderstaben til nutidens behov for bankydelser, og da slet ikke i forhold til den kendsgerning, at kunderne i markant stigende grad i dag betjener sig selv via netbanken. Ser man isoleret på danske tal var der i 2004 lidt over 2000 bankfilialer i Danmark. I dag er der omkring 1000. I samme periode er antallet af bankansatte i Danmark »blot« faldet fra 38.685 til 37.193 (2015-tal.) Et beskedent fald på fire procent i en periode, hvor bankerne ikke har taget flere opgaver ind og hvor digitaliseringen er eksploderet.

Ser man på banksektoren i Norden bliver billedet endnu mere skævt. Således er der flere ansatte i banker i Danmark, end i banker i Sverige. Som bekendt er der næsten dobbelt så mange indbyggere i Sverige som i Danmark.

Der er forsøgt med mange forklaringer på forskellene i Danmark og Sverige, men i en online-verden er det svært at forstå, at en svensk bankansat kan betjene to kunder hver gang kollegaen i Danmark betjener een kunde.

Hidtil har det høje omkostningsforbrug i Danmark kunnet væltes over på forbrugerne med stigende priser. Men i et nulrentesamfund er det blevet en stadigt sværere øvelse. Læg hertil, at bankerne bides i haserne af crowd-funding institutter, pensionskasser med flere, som forsøger at tage en bid af det traditionelle bankmarked. Det er en udvikling, der må forudses at stige over de kommende år.

Det betyder, at topcheferne i de danske banker ser ind i en fremtid, frem mod 2020, hvor forretningsomfanget ikke stiger, men tværtimod ser ud til at være faldende. Mens derimod andelen af kunder, der betjener sig selv, fortsat vil stige. Det betyder at behovet for filialer er faldende, og alene det vil kræve færre ansatte.

Når bankcheferne kigger ind i fremtiden vil de også være uhyggeligt bevidste om det afkastkrav, som investorerne, det vil sige bankaktionærerne, forventer. Det er nemlig aggressive afkastforventninger, som bankledelserne selv har meldt ud for at få bankaktierne til at stige i kurs. Danske Bank har lovet sine ejere et afkast i 2018 på 12,5 procent. Et historisk højt afkast set i forhold til det nuværende nulrentesamfund.

Omkostningskontoen er den eneste post i regnskabet, som banken helt og fuldt selv er herre over. Set i det lys må man sige, at bankerne er bagefter med at få tilpasset omkostningerne til det nutidige forretningsomfang, og derfor er det naivt at forestille sig, at der ikke kommer flere nedskæringsrunder både i Danske Bank og andre banker med forretninger i Danmark over de kommende år.

For Thomas Borgen handler det om en svær og følsom balancegang mellem hensynet til de ansatte over for hensynet til aktionærerne. De høje afkastforventninger skal yderligere ses i sammenhæng med, at banker og finanshuse i øvrigt bliver mødt af krav om yderligere kapitalpolstring over de næste år. Indtjeningsskruen skal altså have endnu nogle markante vrid, og her vil omkostningerne stå først for.

Thomas Borgen vil sige, at hvis ikke indtjeningen stiger, har Danske Bank ikke en langsigtet eksistensberettigelse. Medarbejderne på deres side vil henvise til, at kundetilfredsheden står over alt andet.

Det er den balancegang Thomas Borgen & Co. skal lykkes med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *