Verdensmester i dag, død i morgen

End ikke 100 år på bagen som virksomhed er garanti for, at fremtiden pr. automatik er sikret. Det er ØK – Østasiatisk Kompagni – et alt for synligt og skræmmende eksempel på.

Stiftet i 1897 af en af vores største erhvervspersonligheder H.N. Andersen. Succesrig igennem årtier, verdensførende på en række områder, Nordens største helt op til 1981 for så at kollapse. I dag en der lille ØK-fond tilbage med reminisencer og gulnede billeder fra ØK’s stohedstid. Glemt og gemt væk i historiebøgerne.

Med udgangspunkt i en ny bog »Udsyn – ØK, Danmark og verden« af lektor på CBS, Martin Iversen, tog Berlingske Business’ journalist Lasse Friis søndag læserne med på en tur igennem historien. En 664 siders moppedreng som tager udgangspunkt i ØK’s egne arkiver. Det er ikke første gang, der skrives en bog om ØK. Det store shipping- og handelsselskab har altid fascineret både historikere og journalister.

Det (overlevelse) starter og slutter med topledelsens evner og kompetencer – eller mangel på samme.

Og hvad kan man så lære af ØK’s storhed – og fald? At der ikke er nogen garanti for, at storhed er lig med et evigt liv for erhvervsvirksomheder. Hvis en virksomhed ikke konstant holder sig skarp på både produkter, organisation og ledelse, så risikerer selv de største virksomheder at dø af egen magtfuldkommenhed. Det tog relativt få år for ØK i 1980’erne for den daværende topledelse med Henning Sparsø i førersædet at sætte overstyr, hvad der var opbygget siden 1897. Helt galt gik det, da ØK etablerede ØK Holding og dermed i realiteten kontrollerede sig selv.

Blandt små nyetablerede virksomheder kan kun hver fjerde fejre ti års fødselsdag. Selv blandt store, internationale koncerner viser det sig, at den gennemsnitlige levetid er mellem 40 og 50 år. Tænk blot på de største amerikanske virksomheder idag, de fleste inden for IT-sektoren, som »blot« er nogle årtier gamle.

Den triste ØK-fortælling giver anledning til at se på vores nuæværende erhvervsikoner. Hvor sikre er de? A.P. Møller – Mærsk, som blev stiftet i 1904, er på mange måder stærk og finansielt godt polstret, men kæmper netop i disse uger og måneder med en ny, langsigtet strategi, der skal sikre Esplanaden de næste årtier. Læs her – og her. Set i ØK-perspektivet kan identitetskrisen i Mærsk være det wake-up call, der gør, at den vidtforgrenede koncern tvinges til at tænke nyt.

Andre virksomheder har formået at skifte identitet. Eksempelvis GN Store Nord. Der er ikke meget store nordiske telegraftjeneste over GN i dag med dets to store forretningsben, høreapparater og head-set. Lego var for ti år siden ved at give fortabt og lade sig overtage, men blev reddet ved at tænke nyt. Danfoss er under Niels B. Christiansen lykkedes med en stor omstilling af produkterne. Den omstilling er endnu ikke lykkedes for FLSmidth, som i sin tid var verdensførende på produktion og etablering af cementfabrikker. Bang & Olufsen og TDC er andre eksempler på, at det ikke er lykkedes at finde formlen for overlevelse på lang sigt.

Mange udefrakommende forhold spiller ind på en virksomheds overlevelsesmuligheder. Men det starter og slutter med topledelsens evner og kompetencer – eller mangel på samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *