Derfor risikerer Mærsk at skuffe

Der er optræk til et historiens vingesus af de helt store, når bestyrelsesformand i A.P. Møller – Mærsk, Michael Pram Rasmussen, om tre-fire uger fremlægger en ny strategiplan for transport- og energikonglomeratet.

Så hvad kan vi egentlig forvente? Hvor risikovillige er toppen på Esplanaden? Hvor visionære og nytænkende er Pram & Co.? Og – ikke mindst – hvordan passer fornyelsen ind i den arv, og dermed også den forpligtelse, som familiens overhoved Ane Uggla forvalter på vegne af Mærsk-familien?

Alles gæt er lige nu (næsten) lige gode, men nogle er mere sandsynlige end andre. Ingen tvivl om, at der vil blive flyttet godt og grundigt rundt på organisationen, måske med planer om separate børsnoteringer. Pram har tidligere, meget overraskende, ladet forstå, at »alt er i spil.«

Det er en ny måde at styre på i Mærsk-regi. I de foreløbige 112 år siden etableringen i 1904, har der været masser af opkøb, frasalg, omorganiseringer og andre store beslutninger, men hidtil altid på forkant, og ikke som nu, hvor Mærsk-ledelsen er blevet fanget af en styrtdykkende oliepris, faldende fragtrater og dermed en mangeårig skuffende udvikling i Mærsk-aktien.

Derfor tvinges Mærsk nu til at reagere, frem for at agere. Presset udefra for at skabe merværdi i aktien er enorm. Set i det lys kan den nye strategiplan fra Mærsk-familien og Pram Rasmussen kun skuffe. Aktiemarkedet synes mest optaget af at få splittet selskabet op i selvstændige selskaber for at komme konglomeratrabatten på aktien til livs. Men det alene giver imidlertid ikke fremtidig vækst.

Den hårde dom er, at Mærsk-topledelsen ikke har formået af nyudvikle gruppen. Risikoen for at skuffe synes derfor større end muligheden for at overraske positivt.

Som det fremgår af hosstående artikler om arbejdet i Mærsk-kulissen, så tyder det på, at Mærsk splittes op i to selvstændige hovedforretningsområder, en transportkoncern og en energikoncern. Det vil utvivlsomt få Mærsk-aktien til at stige, måske med 10-15 procent, men set fra min stol har jeg meget svært ved at se, at en sådan opsplitning øger hverken toplinien eller bundlinien i disse to selvstændige forretningsområder. En ny måde at organisere sig på, skaber ikke mere hverken vækst eller indtjening. Derfor er det så svært at forstå, at børsmarkedet så ensidigt har været fokuseret på denne opsplitning.

Det helt store spørgsmål er, om Mærsk-gruppen signalerer risikovillighed til at kaste sig over nye, fremtidssikrede forretningsområder. Umiddelbart vil det ikke ligge til Pram Rasmussens måde at udvikle en virksomhed på. Pram er en fokuseringens mester med øjnene stift rettet mod bundlinjen. Det har han vist i Topdanmark, i Coloplast og sådan set også indtil for nylig i Mærsk. Gruppen er blevet skåret til og effektiviseret, og de enkelte forretningsben står som hørende til »best-in-class« i de respektive forretningsområder. Den hårde dom er, at Mærsk-topledelsen ikke har formået af nyudvikle gruppen, at finde nye fremtidssikrede forretningsben.

Det vil være overraskende, hvis Mærsk om tre-fire uger kommer ud med konkrete planer om investeringer i helt nye forretningsområder, og det vil i givet fald sandsynligvis blive mødt af skepsis på det konservative og relativt kortsigtede aktiemarked. Større sandsynlighed er der for, at der sendes signaler om investeringer og opkøb på områder, der passer ind i de to hovedforretningsområde, transport og energi. At disse ben gøres bredere, således at transport kan omfatte andet end søtransport og havne, men også i højere grad logistik-selskaber på havet, på land og i luften, investeringer i droner eller droneteknologi eller på anden måde transportrelaterede investeringer.

Usikkert er det, om olien har en langsigtet fremtid i Mærsk. Ikke desto mindre vil det være overraskende, hvis olie- og gasaktiviteterne helt skal sælges fra. Ingen tvivl om, at energi lige nu, og med de forretningsområder Mærsk har i porteføljen, er svært udfordret. Men energi i bredere forstand går ikke af mode. Set i det lys kan man forestille sig signaler om, at energi, bredt fortolket, skal have en langsigtet fremtid i Mærsk.

Med til at få hele kabalen til at gå op er i høj grad også personspørgsmålene. Hvem styrer, og hvem driver den forandringsproces, der er i gang lige nu, og hvem skal gøre det på den lange bane? Set udefra er det tvivlsomt, om det er en rolle, der passer Michael Pram Rasmussen, som har været formand i 13 år. Derfor kan man forestille sig en større rokade i ledelseslagene, senest på generalforsamlingen til foråret, hvor aktionærerne skal tage stilling.

Der er næppe tvivl om, at Ane Ugglas søn, Robert Uggla, er udset til at få den altafgørende rolle som familiens overhoved inden for de næste tre-fem år koncentreret omkring moderselskabet A.P. Møller Holding. Mere usikkert er det, om – og i givet fald hvor – Niels Bjørn Christiansen, Danfoss-chefen som i dag er menigt medlem i Mærsk-bestyrelsen, placeres i det fremtidige hierarki på Esplanaden. Det vil være overraskende, hvis han ikke er tiltænkt en central rolle.

En omorganisiering af ejerstrukturen vil også kræve nye bestyrelser, og det vil give mulighed for en større, nødvendig udskiftning i Mærsk-bestyrelsen.

Samlet set altså ikke revolutioner på Esplanaden. Dog med en historisk justering af kursen. Spørgsmålet er om det vil tilfredsstille aktiemarkedet på den korte bane, og om det fremtidssikrer Mærsk på den lange bane, 10, 20, 30 år frem i tiden.

Risikoen for at skuffe synes større end muligheden for at overraske positivt.

3 responses to “Derfor risikerer Mærsk at skuffe

  1. Det hedder så “at” skuffe men det kan man selvfølgelig ikke forvente, at en redaktør på Berlingske Tidende har gjort sig den ulejlighed at vide….

  2. En Executive erhvervs coach kan anbefales, men mon ikke Mærsk ledelsen har helt styr på det! Tror de benytter min tidligere læremester… Eller kan de bare ringe. ;-)

  3. @Johannes Langenlund.
    Ja, øv, det er en dum fejl, og ekstra dum, når den forekommer i rubrrikken. Nu er den så rettet.
    Men tak for din venlige opmærksomhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *