På tide at bankerne kommer i arbejdstøjet

Hvis krisen skulle komme – negativ økonomisk vækst, faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed – så vil de store danske banker kunne modstå presset. Der er altså ingen grund til bekymring, hvis Danmark igen skulle rende hovedet ind i en finanskrise.

Både storebror og lillebror blandt de europæiske tilsynsmyndigheder er fortrøstningsfulde. Den europæiske tilsynskontrol, EBA, sendte for nogle dage siden sin seneste stresstest af Europas 51 største banker på gaden, og det danske finanstilsyn supplerede med en »blank påtegning« – læs her – af de fire danske banker, der er omfattet af testen. Nemlig Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. (Nordea er i den forbindelse svensk og underlagt svenske tilsynsmyndigheder, og Nordea hører pt. blandt de bedst polstrede banker i Europa.)

Denne fælleseuropæiske stresstest er en forholdsvis ny øvelse, som er indført i kølvandet på den ødelæggende finanskrise, der eksploderede tilbage i 2008. Mindst een gang om året lægger tilsynsmyndighederne nogle hårde, negative scenarier ind i et regneark for at se, om de store banker kan klare markant stigende tab, hvis det værste skulle være ude. Det er en hård test, og med de danske storbankers markante overdækning med finansielle stødpuder skulle alt være i fineste orden, så langt man kan se ud i fremtiden. I det konkrete tilfælde frem til 2018.

Så vidt så godt. Problemet er bare, at sådanne test ikke tager de psykologiske mekanismer med i beregningerne, og det var ikke mindst psykologien og frygten for et totalt sammenbrud med et fastfrosset finansielt marked, der kastede Europa ud i sin værste finansielle krise i nyere tid. En krise, der fortsat er med til at hive den økonomiske vækst i Europa nedad.

Ude i Europa er der fortsat meget store finanshuse, der kæmper med dønningerne. Eksempelvis Tysklands største finanshus Deutsche Bank. En bank med et forretningsomfang mange gange større end eksempelvis Danske Bank. Ikke desto mindre værdiansætter børsmarkedet Deutsche Bank til en beskeden børsværdi på 127 mia. kr. Til sammenligning er Danske Banks markedsværdi 178 mia. kr. I korte træk handler det om, at aktiemarkedet frygter for Deutsche Banks mange lig i lasten. Også et par italienske banker hænger fast i den dårlige ende af skalaen.

Det er en hårfin balancegang, men det er i bund og grund bankernes eksistensberettigelse.

Kapitaldækningen i bankerne er et følsomt emne. Danske banker betaler således rekordstore udbytter, selv om den danske stat var med til at redde det danske banksystem, da krisen kradsede. Det har vakt berettiget vrede. Også Finanstilsynet er utilfreds med de store udbytter fra bankerne (om end fra et lidt andet synspunkt) og kræver et »fortsat fokus på kapitalopbygningen.«

Det er godt for stabiliteten ikke bare i bankverdenen, men i samfundet som helhed, at bankerne er kommet ind i smult vande. Det finansielle system er afgørende for igen at få skabt den nødvendige økonomiske vækst via udlån og kreditter fra bankerne. Her synes det at halte.

Noget tyder på, at bankerne har mere travlt med at skovle penge hjem til aktionærerne, frem for aktivt at være med til at skabe vækst. Jeg er klar over, at det er en hårfin balancegang, men det er i bund og grund bankernes eksistensberettigelse.
Tidligere blogindlæg om stressetest af banker:

/kan-man-have-tillid-til-stresstesten/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *