Mærsk-toppen i vildrede

Landets største virksomhed, A.P. Møller – Mærsk, kæmper en desperat kamp for at finde nøglen til de fremtidige forretningsområder. Det lykkedes ikke for topchefen Nils Smedegaard Andersen. Derfor måtte han gå (læs her).

Præcis som sin forgænger Jess Søderberg, der fik fyresedlen i forsommeren 2007 i forbindelse med en større, blodig udrensning på redergangen på Esplanaden. Nu kommer turen til Nils Smedegaard Andersen, men det kritiske lys rettes også mod A.P. Møller – Mærsk-bestyrelsen med formanden siden 2003, Michael Pram Rasmussen, i spidsen. Pram har således fyret begge sine to topchefer i Mærsk. Har bestyrelsen leveret, hvad den skulle levere? Og skyldes bruddet med endnu en topchef i Mærsk, at bestyrelsen og Smedegaard igennem længere tid har været rygende uenige om strategien?

Aktiemarkedet kvitterede kynisk med at sende Mærsk-aktien 10 procent op. Afskeden med Smedegaard gjorde altså Mærsk-aktionærerne næsten 20 mia. kr. rigere.

Nu får Søren Skou chancen, og han skal levere, også på den korte bane. Hans helt store opgave bliver at have et strategioplæg klar allerede på bestyrelsesmødet i august, hvor netop den langsigtede strategi er på dagsordenen. Søren Skou har været i Mærsk i mere end 30 år. Som topchef for det største forretningsben, Maersk Line, har han leveret varen i et særdeles svært containermarked. Ved at spare, ved at digitalisere og ved at gøre Maersk Line til verdens mest effektive containerrederi. Derfor er han et stort navn på de indre linjer i Mærsk-huset.

Søren Skou kender virksomheden bedre end de fleste, men er han også den visionære topchef, der kan trylle den strategi frem, som skal kendetegne Mærsk-koncernen om 10, 20 og 30 år? Svaret på det spørgsmål blæser i vinden. Der er hårdt brug for nye tanker på Esplanaden. De tanker kan Mærsk angiveligt ikke selv levere, og derfor må man formode, at der nu bliver et endnu større rend af konsulenter på Esplanaden.

Det er altid en falliterklæring for en bestyrelse at skulle fyre en mangeårig topchef. Det vil være forkert at sige, at Smedegaard har fejlet i Mærsk. Meget er lykkedes. De enkelte forretningsområder er blevet skåret til, der er sparet, hvor der spares kunne, og A.P. Møller – Mærsk og Mærsk tjener fortsat milliarder. Læg hertil, at pengetanken er fyldt, og at Mærsk således har en enorm opkøbskapacitet. Samlet set i størrelsesorden 100 til 150 mia. kr.

Men skjules kan det ikke, at væksten har været faldende, og aktiekursen har udviklet sig decideret skuffende. Potentialet er ikke blevet forløst, og det ansvar ligger på topchefens skuldre. Det har øget presset på både bestyrelsen og direktionen voldsomt. Familieoverhovedet Ane Uggla udtrykte ved generalforsamlingen i foråret sin skuffelse over netop aktiekursudviklingen, ligesom også en af de store aktionærer, ATP-fonden, er blevet stadigt skarpere i kritikken af, at Mærsk ikke får værdierne frem i lyset.

Mærsk har i en årrække været fanget af sin egen succesrige fortid, nemlig de “gamle” pressede industrier som olie og shipping. Og glemt eller ikke haft modet til at satse på nye industrier. Der er fortsat brug for olie og shipping og også fortsat mange penge at tjene på disse forretningsområder. Men fremtiden er ikke på plads på Esplanaden. Tilliden til den mest magtfulde topledelse i Danmark har lidt skade.

Mærsk-gruppen har hårdt brug for at gentænke sig selv (læs her). Presset for at skabe mere værdi i aktiekursen kan tvinge Mærsk-bestyrelsen og Mærsk-familien til at splitte konglomeratet op ved børsnotere de enkelte forretningsområder for derved at få de skjulte værdier frem i lyset. Uden at Mærsk-familien mister kontrollen med selskabet.

Det er dog ikke en let operation. Hidtil har Mærsk-ledelsen afvist denne opsplitning, men presset udefra er stort, og det kan være en måde at tilfredsstille aktionærerne på. I hvert fald på den korte bane. En ny struktur af det A.P. Møller – Mærsk, vi kender i dag, skaber nogle hurtige her-og-nu gevinster, men fremtidssikrer ikke koncernen. Og det gør det sværere at kanalisere de enorme pengestrømme, cash-flow’et, rundt til de enkelte forretningsområder.

Der er utrolig mange ting i spil på Esplanaden i disse år. Respekten for Mærsk-historien og Mærsk-koncernens gamle industrier, skibsfart og olie, er meget stor, og det kan skygge for modet til at tænke nyt, til at tænke ud af boksen. Ejerstrukturen er blevet moderniseret. A.P. Møller Fonden (almenfonden) har fået sit eget liv, da der blev skubbet et holdingselskab, A.P. Møller Holding, ind mellem fonden og det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk.

Mærsk er kommet sent igang med denne modernisering af ejerstrukturen. Den følger i hælene på hvad der er sket i Lego, Novo-gruppen, Velux-koncernen med flere, især Novo er Mærsks forbillede. A.P. Møller Holding får om to måneder en ny direktør, nemlig Robert Uggla, søn af Mærsk-familiens overhoved Ane Uggla. Det betyder, at Robert Uggla er udset til at skulle overtage familiedepechen om nogle år, men hans opgave bliver også at finde nye investeringer i A.P. Møller Holding, når kassen over de næste år fyldes op med de betydelige udbytter fra ejerskabet af A.P. Møller – Mærsk og den 20 procent store ejerpost i Danske Bank.

Man kan forestille sig, at børsselskabet A.P. Møller – Mærsk fremover skal varetage de forretningsområder, som i dag findes i selskabet, mens A.P. Møller Holding skal kaste sig ud i helt andre forretningsormåder og dermed diversificere strategien derfra.

Og hvad bliver så Robert Ugglas rolle? Mit gæt er, at han først og fremmest skal overtage rollen som familieoverhovedet, og det kan han gøre som direktør i A.P. Møller Holding, samtidig med, at han har en bestyrelsespost i det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk. Derimod er det svært at forestille sig, at Robert Uggla på et tidspunkt sættes ind som topchef i A.P. Møller – Mærsk eller som formand i det børsnoterede selskab.

Men foreløbig er det op til Søren Skou og de strategikonsulenter han konsulterer, om at komme med forslag til, hvordan fremtiden for A.P. Møller – Mærsk skal se ud.

Mærsk er ikke i en finansiel og økonomisk krise, men landets største virksomhed har bragt sig selv ud i en identitetskrise.

Her tidligere om problemerne i Mærsk med strategien:

“Mærsk fanget i kviksand.” 

“Det taler de om internt på Esplanaden.”

“Mærsk-toppen har et år til at finde vinderformlen.”

 

 

 

 

 

 

 

One response to “Mærsk-toppen i vildrede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *