Banker respekterer kun stokkemetoden

Det er endnu en ydmygelse af banksektoren, at politikerne på Christiansborg må ty til stokkemetoden (læs her) for at banke den finansielle sektor på plads. Regeringen lægger op til en markant forhøjelse af bødekravene til de banker, der ser stort på lovgivningen om at forhindre hvidvask af penge. Og man må forvente, at disse stramninger vedtages med et bredt flertal. Banker har ikke mange forsvarere i disse år.

Det politiske initiativ kommer sideløbende med Finanstilsynets politianmeldelse af storbanken Nordea. Samt hertil en harsk kritik fra tilsynets direktør Jesper Berg om, at der generelt set i banksektoren er for dårlig styr på pengestrømmene ind og ud af bankerne. Hvidvaskning af penge ventes ikke at aftage, men tværtimod at stige.

Hvidvask handler om kriminelle penge fra blandt andet skatteunddragelse, narkohandel, menneskehandel, røverier, våbenhandel, afpresning samt terrorfinansiering. Samtidig med, at politikerne i den vestlige verden således kæmper mod terror, narko og skattelylande står bankerne alt for ofte åbne for kriminelles penge, der kan vaskes hvide.

Bagmandspolitiet SØIK vurderede i en rapport fra 2015, at det samlede årlige hvidvaskningspotentiale i Danmark er over 20 mia. kr. Af gode grunde er der tale om et skøn. Internationalt er hvidvask i procent af bruttonationalproduktet mange gange større end i Danmark.

Afgørende for at komme uvæsenet hvidvaskning til livs er bankerne, og det skal med, at indberetninger er steget de senere år, men altså langt fra nok til at tilfredsstille hverken Finanstilsynet eller bagmandspolitiet.

Chefen for SØIK, Morten Niels Jakobsen, efterlyste for nylig advokater, revisorer og ejendomsmæglere til at komme ind i kampen. Han undrede sig over, at disse rådgivere var helt fraværende og ikke indberettede mulige lyssky transaktioner. Det viser desværre alt for tydeligt, at politikerne ikke er lykkedes med gulerodsmetoden, men nu i stedet må gå over til stokkemetoden og lange bødestørrelser op til 50 mio. kr. ud.

Danmark er dog ikke foregangsland på det område. Tværtimod bringer de markant stigende bødekrav på op til 50 mio. kr. blot Danmark på omgangshøjde med nogle af de lande, som vi foretrækker at sammenligne os med. Nordea har fået flere bøder på mangler i deres interne kontrol, blandt har det svenske finanstilsyn tidligere udstukket en bøde til Nordens største bank på 50 mio. svenske kroner. Herhjemme har bla. Arbejdernes Landsbank fået en bøde for ikke at have orden på de interne regler.

Det er svært ikke at se banksektoren generelt som en meget fodslæbende branche, og det er måske heller ikke så underligt, når bankerne selv udsender signaler om, at bøvlet med kontrol og indberetninger tager fokus bort fra at gøre forretninger. Det var den overraskende melding, som Nordeas formand, Björn Wahlroos, kom med i 2015. Siden er kritikken haglet ned over Nordea.

Det er fint nok at ledere og direktører i Nordea og Finansrådet forsikrer om, de vil samarbejde om at bekæmpe hvidvask (Læs om Ulrik Nødgaard, Finansrådet, her). Men hvor ville det være befriende, hvis Nordea-formanden Björn Wahlroos selv kom ud med en beklagelse over sin tidligere arrogante holdning til compliance (intern kontrol i bankerne,) og samtidig fra ejerside bakkede 100 procent op om de nødvendige tiltag for at komme den stigende hvidvask af kriminelle penge til livs. Den bold ligger hos den ellers bramfrie Nordea-formand.

Det er naivt at tro, at selv nok så høje bøder vil kunne få hvidvaskning til at forsvinde. Men det er ligeså naivt at tro, at gode hensigtserklæringer og gulerodsmetoden kan bringe uvæsenet ned. Der skal tages skrappere stokkemidler i brug. Derfor må erhvervsminister Troels Lund Poulsens kontante udmelding (læs: trussel) hilses velkommen. Som en beklagelig nødvendighed.

I den forbindelse kan det være relevant at se på den internationale finansverden, der i både USA, England, Tyskland og Schweiz i disse år bombarderes med milliardstore trusler om bøder og retssager. Som regel indgår de globale storbanker et kompromis med de nationale myndigheder for at undgå at få en konkret dom stukket ud.

Det amerikanske finanstilsyn SEC indkasserede således 37 mia. kr. fra seks storbanker for at have snydt med den såkaldte interbankrente, LIBOR. Barclays, J.P. Morgan Chase, Citicorp, Royal Bank of Scotland, UBS og Bank of America. Scweiziske Credit Suisse indgik på et tidspunkt – i en anden sag – et forlig og betalte 10 mia. kr., og banken HSBC lukkede en sag i Schweiz om netop manglende hvidvaskningskontrol med frivilligt at betale 288 mio. kr.

Man kan få den skumle mistanke, at storbankerne ligefrem »budgetterer« med disse gigantbøder, fordi gevinsterne ved at bryde loven er endnu større.

Det er svært at forstå, at en branche, som handler med tillid, i så voldsom grad negligerer hensynet til samfundet og opbakningen i befolkningen. Svært at tro, at den kultur holder på den lange bane.
Læs her tidligere blogs om hvidvask og Nordea:

Nordea ligger som formanden har redt

Betaler det sig ligefrem for Big Business at snyde?

Usædvanlig hård advarsel til Nordea

4 responses to “Banker respekterer kun stokkemetoden

  1. Min lede ved bankerne stiger i disse tider, er selv kunde i Nordea (alm. lønarbejder), kan ikke rigtig se at bøder hjælper noget som helst, da den helt sikkert bliver tørret af på os små kunder, hvis vi kommer ind med bare et lille beløb og vil sætte ind på ens konto, skal det dokumenteres i hoved og r.. hvor pengene stammer fra, det skal man måske ikke hvis man kommer ind med en stor kuffert fuld af penge.
    efter min mening vil fængselstraffe nok ha`en bedre effekt, ind og side med de banditter i habitter.

  2. Typisk dansk kommentar som – kunne man håbe mere for en erhvervsjournalist? – alene er set fra lønmodtagerside. Det lyder jo meget godt med bøder og straffe – og man tænker uvilkårligt på det civile liv. En kendt lov – og en overtrædelse. Pointen er, at DOJ (amerikanske justitsministerium), det (tidligere) engelske finanstilsyn FSA, konsekvent afpresser banker verden over, men især i Europa for forhold, der var kendt praksis, mens de fandt sted, men set i bakspejlet dømmes ulovlige. De officielle instanser er anklager, nævning og dommer i disse sager. Men kan bankerne ikke indbringe dem for domstolene? Jo, med risiko for at de taber – og så underskriver deres dødsdom via tab af banklicens. De danske erhvervsjournalister er husejere. Derfor er de flippet ud over bidragssatserne i realkreditten. En latterlig detalje, det uhyrlige er, at prisen på bankydelser for ERHVERVSLIVET stiger markant, det skader økonomien langt mere. Årsag: overregulering og bøder til banker fastsat arbitrært, som da BNP fik ca. 60 mia. dkr i bøde for at skabe finansiering i Iran. Et par måneder efter åbnede US selv for samhandel med landet. BNP´s adfærd var 100 pct. lovlig efter europæisk standard, men US fik et kært revenu. Engelske Barclays har tjent 200 mia dkr. over de sidste 4 år. De har i bøder, særskatter og skatter…betalt 200 mia. dkr. Ingen aktionærer deltager i aktieudvidelser fremover. Kreditklemmen er en realitet. Men hurrah, vi fik da straffet en bank, nå nej, en banks aktionærer. Men det er lønmodtagere og erhvervskommentatorer jo ligeglade med…

  3. @Jan Thomsen
    Tror faktisk at du er inde på noget meget væsentligt. Nemlig om bankerne blot skal skyde med spredehagl og indhente de enorme dokumentationskrav også i de små banksager. Der bør kunne findes metoder, som meget mere konkret og direkte kan minimere hvidvask.

    @Mikael Stjerne Nygaard
    Jeg ved ikke, hvor du er henne i verden i dag Mikael, men jeg er forundret over, at du på denne måde blåstempler ulovligheder. Som du selv skriver kan de (bankerne) jo bare indbringe sagerne for domstolene. Jeg går ud fra, at du ikke antaster domstolene som den myndighed, der skal afgøre tvister.
    Synes i øvrigt du blander tingene sammen. Som jeg ser det har bankerne ikke kunnet håndtere den frihed og de liberaliseringer, der er sket de seneste 10, 20 30 år. Bankerne har en stor medskyld for finanskrisen, og derfor er politikere af alle politiske observanser i ind- og udland i disse år så forhippet på igen at iføre banksektoren spændetrøje. Forenklet sagt, så har bankerne ikke kunnet håndtere friheden.
    Egentlig troede jeg, at bankerne burde have udstået deres straf – se denne kommentar http://www.business.dk/finans/banker-har-udstaaet-deres-straf.

    Desværre viser det sig, at der igen-igen dukker dårlige sager op, som belaster sektoren. Så jeg tog fejl i mit blogindlæg fra 2015.

    Undrer mig også over din konklusion om, at journalister er husejere og derfor flipper ud over bidragssatser. Øh, hvor har du det fra?

  4. gentile signore Jens Chr. Hansen,
    Så lige ved en tilfældighed dit svar for anno dazumal. Jeg har dd ingen relation til banksektoren, og har ikke haft det, siden jeg i 1991 etablerede mit endnu ret velgående firma, Vinmægleren A/S. MEN, jeg har i kraft af mine år i Jyske fulgt denne verden med stor interesse, ikke mindst efter 2008-Lehman og efterbyrden. Læser omtrent hvert eneste kvartalsregnskab fra de største italienske, franske, tyske og et par af de engelske banker, nok en skade fra da jeg skrev Jyskes ditto. Anyhow, jeg mener, at sektoren er blevet en slags scapegoat. Jeg deler den generelle opfattelse af, at det var excesser i nogle amerikanske storbanker, der udløste lavinen, potenseret af sub prime. Men forudsætningen for sub prime var faktisk The affordable house act, der netop havde til formål at udbrede selveje til dele af boligmarkedet, der ret beset ikke havde økonomi til det. Dette er en så valid del-forklaring, at den optræder som dissens i den officielle amerikanske udredning af finanskrisen og dens årsager. Emnet blev igen, igen varmt diskuteret, såvidt jeg husker sidste år, bl.a. via Bloomberg. Nå, jeg har for et par uger siden skrevet endnu en kronik om emnet i Børsen, hvor du vil se min mening uddybet. Tror dog muligvis den jeg skrev sidste sommer om bl.a. Deutsche Bank og den jeg skrev for et par år siden også i Børsen rammer mere præcist. Mange venlige hilsener, Mikael (kan også søges blot på mit navn)
    http://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/187244/artikel.html?hl=YToyOntpOjA7czoyMjoiTUlLQUVMIFNUSkVSTkUgTllHQUFSRCI7aToxO3M6MjI6Ik1pa2FlbCBTdGplcm5lIE55Z2FhcmQiO30,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *