Kan den nye Ecco-topchef få den nødvendige plads?

Da den dengang 35-årige Karl Toosbuy tilbage i 1963 pakkede sin Ford Anglia, med hustruen Birte ved sin side og med den seks-årige Hanni Merete på bagsædet, og drog fra det mondæne Søllerød i Nordsjælland til ukendt land ved Bredebro i Sønderjylland var det med en drøm om iværksætteri i maven. Om at bygge sit eget op helt fra bunden og ikke mindst selv bestemme alt. Oplyst enevælde, som Toosbuys ledelsesstil blev karakteriseret.
Den egenrådige Ecco-stifter døde i 2004, og overlod hele herligheden til datteren Hanne Merete og hendes mand, designeren Dieter Kasprzak. Med en milliardstor arv, men også en mindst ligeså stor forpligtelse til at føre stifters vilje, hjerteblodet og Ecco-værdierne, videre i Ecco-forretningen.
Det er i det lys det svære, svære generationsskifte i Ecco skal ses. Familien Toosbuy-Kasprzak giver ikke slip på magten ved for første gang at få et ikke familiemedlem ind på topchefposten, Ecco-aktierne er trygt forankret hos Hanni og Dieter samt deres to børn, André og Anna. Og det bliver der ikke lavet om på. Men samtidig må ejerfamilien også acceptere nødvendigheden af at fortsætte det generationsskifte og den modernisering af ledelsesstrukturen, der pinedød skal til, hvis Ecco skal sikres også på den lange bane. Endnu en etape i et langt glidende generationsskifte. Det kræver, at både stifterdatteren Hanni og i sær svigersønnen Dieter accepterer og respekterer arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og den daglige ledelse ved den nye CEO, Steen Borgholm.
Næste etape i dette glidende generationsskifte – om nogle år – bliver at finde afløseren for Hanni som bestyrelsesformand. Hvis det følger mønsteret i andre danske familieklenodier skal det helst være med et familiemedlem som enten formand eller næstformand i Ecco Holding, hvor ejermagten ligger.
Med til familien hører også (næsten) Karsten Borch. Tilbage i 1980’erne skibsreder i A.P. Møller – Mærsk, men i en årrække Ecco-familiens tætte fortrolige, som har et stort ord at skulle have sagt. Karsten Borch er 72 år og har siden 1999 siddet centralt placeret i Ecco-bestyrelserne, både i driftsselskabet og de bagvedliggende ejerselskaber. Man må tro, at Borch forlader Ecco-bestyrelsen inden for de allernærmeste år, måske allerede i 2017, for at gøre plads til nye kræfter.
Ecco følger i kølvandet på Lego, Mærsk, Grundfos, Danfoss, Velux, Rockwool, Linak, Jysk og mange andre danske familiestyrede virksomheder. Familien fastholder magten, men sætter udefrakommende direktører ind i den daglige ledelse og rykker derfra selv op i bestyrelsen for der at varetage stifters vilje. Familieejerskabet er et særdeles stærkt, tålmodigt og langsigtet ejerskab, som fejrer sine triumfer netop i disse år. På et tidspunkt, som for eksempel i Novo Nordisk, fases familiestyret dog ud, og så er det afgørende at kulturen og værdierne i virksomheden er så grundfæstede, at folk ude fra kan tage over.
Det er tankevækkende, at mange af de nye succesrige iværksættervirksomheder, som er etableret de seneste fem, ti, femten år, sælges af utålmodige stifterejere til højestbydende, inden de for alvor er blevet store. Nutidens ejerledere er ofte utålmodige og vil være rige hurtigt. Der er både gode og dårlige erfaringer med hurtige salg, ligesom der er gode og dårlige erfaringer med familiestyrede virksomheder. Men kan familien holde sammen er det en meget stærk og frem for alt tålmodig ejerform.
Ecco-familien kunne sælge Ecco og indkassere 20 mia. kr. eller mere. Men salg synes ikke at være et tema for mange af disse superrige familier. Forpligtelsen til at føre familiedepechen videre og hensynet til stifters vilje vejer oftest tungere end en stor kontant pose penge.
Steen Borgholms rolle i Ecco er mere end »bare« at drive virksomheden. Han skal drive den i familiens ånd, ellers er det ud. Med sine 16 år i Ecco må man formode, at Steen Borgholm meget præcist ved, hvad han går ind til.

One response to “Kan den nye Ecco-topchef få den nødvendige plads?

  1. Meget interessant artikel, hatten af for Ecco-familien. Det er ganske imponerende at et så relativt lille land som Danmark har været i stand til at fostre så mange verdenskendte virksomheder. Det gør da en “lidt” stolt af at være dansker…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *