Kovending i Nordea

Langsomt, lidt for langsomt er det gået op for Nordens største bank, Nordea, at bankvirksomhed i dag er meget andet end turbosalg til kunderne og beskæringer i omkostningsmassen.

Pengeinstitutter er i dag underlagt et hav af reguleringer og kontrolopgaver, som er pokkers besværligt og koster mange penge. Der er bare ikke nogen vej uden om. Og som ansvarligt pengeinstitut bør man tage den opgave meget alvorligt. Pengebehandling er mere end så mange andre hverv internationalt, grænsebomme findes ikke, og et enkelt tryk på knappen kan flytte milliarder og atter milliarder rundt i verden. Det giver stor fleksibilitet og er et gode for samfundet og den globale handel. Ulempen er imidlertid, at kriminelle penge, skjulte formuer og andre lyssky forretninger også meget let lader sig flytte rundt.

Det er her pengeinstitutterne har en afgørende rolle med at minimere »de forkerte« transaktioner mest muligt. Noget tyder på, at Nordea hidtil har betragtet denne opgave, dette compliance-arbejde, som irriterende og forstyrrende i de daglige bankforretninger – og derfor nedprioriteret det mere end godt er. Nu synes der imidlertid at blæse andre vinde i Nordea-toppen i Stockholm.

Den nye topchef Casper Von Koskull varsler en markant opstramning på de indre forretningsgange, så de som minimum matcher de krav offentligheden og kontrolmyndighederne kræver. Nordea har tidligere fået bøder og hård kritik for at have sløset med »kend din kunde«-princippet. Virkeligheden er kommet til Nordea på den hårde måde.

Efter en række gyldne år, hvor Nordea modsat mange andre europæiske storbanker gallopperede igennem finanskrisen uden styrt og voldsomme forhindringer, så er det nu et Nordea, som i det seneste kvartalsregnskab må konstatere tilbagegang på en række områder. Det skyldes ikke hverken manglende kontrolopgaver, Panama-papers eller kundeflugt, men skyldes først og fremmest, at Nordea som storbank og dermed med bankforretninger på alle områder i samfundet bliver ramt af den generelle afmatning, den generelle vækstmangel og dermed også nulrenteperioden.

Konkret udtrykt ved fald i nettorenteindtægter, fald i driftsindtjening og dermed også fald i afkastet til aktionærerne. Egenkapitalforrentningen er faldet fra meget imponerende 14,3 procent i første kvartal 2015, over 11,5 procent i fjerde kvartal 2015 til nu 10,3 procent i 2016. Nordea er ikke i økonomisk krise, så langtfra. Det er fortsat en storbank, der placerer sig blandt de bedste i Europa. Men kvartalsregnskabet og den massive kritik mod banken må være et wake-up call for Koskull & Co. om, at bankledelse i dag handler om mere end turbosalg ved kundeskranken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *