Det taler de om internt på Esplanaden

Når Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen tirsdag kl. 10.30 i Bella Center, København, for 13. gang træder op til generalforsamlingspulten, og som formand byder de omkring 1000 aktionærer velkommen, vil det mest af alt ligne business-as-usual. I hvert fald udadtil. Søren Meisling vil igen-igen få overdraget hvervet som dirigent, og han vil med sin dybe advokatstemme lede generalforsamlingen sikkert i havn.

Det er formandens dag, og det er formanden, der bestemmer, hvad der skal være de væsentligste punkter på agendaen. Pram Rasmussen har styr på sin virksomhed, ingen tvivl om det, og han vil selv svare på alle de spørgsmål, der måtte komme. Også de lidt mere tekniske af slagsen. Derudover har Pram Rasmussen forlængst lært sig kunsten at kunne svare skarpt på skarpe spørgsmål, hvis de måtte komme.

Der er dog to store spørgsmål, som han næppe vil svare på, endsige overhovedet nærme sig svarene på. To spørgsmål som trænger sig på, og som givetvis optager rigtig meget af tiden på de indre linjer i bestyrelsen.

Det ene handler om A.P. Møller – Mærsks fremtidige strategi. Eller kort og godt, om Mærsk på et tidspunkt bliver tvunget til at nytænke ejerstrategien. Børsnotere et eller flere af de fem forretningsben, men dog fastholde den ultimative magt i hver af disse selskaber via det nyetablerede A.P. Møller Holding A/S, som er 100 procent ejet af A.P. Møller Fonden. Konglomerat-tanken vil ikke blive opgivet, det har familieoverhovedet Ane Uggla slået fast, men en sådan parallel børsnotering kan være en måde at kæle for aktionærerne på med en stigende aktiekurs til følge.

Det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk er i dag et konglomerat med flere helejede forretningsben, og formanden Pram Rasmussen har selv ved flere tidligere lejligheder understreget, at Mærsk er et Premium konglomerat, altså en førsteklasses virksomhedsgruppe. Problemet er bare, at aktionærerne foreløbig ikke har fået noget ud af at eje dette Premium-brand. Tværtimod handles Mærsk-aktien med en rabat, hvis man sammenligner den aktuelle børsværdi med summen af de underliggende fem forretningsenheder hver for sig.

På 2015-generalforsamlingen noterede en tilfreds Pram Rasmussen sig, at denne konglomerat-rabat var faldet fra 11 procent i 2013 til seks procent i 2014. Ikke mindst fordi A.P. Møller – Mærsk var fortsat med at fokusere mere ind på de valgte forretningsben og derfor havde solgte store aktieposter i Dansk Supermarked og Danske Bank fra.

En af de store og betydende eksterne aktionærer i Mærsk er pensionsfonden ATP, som tidligere har udtrykt skuffelse over aktieudviklingen. På generalforsamlingen i 2015 sagde chefen for ATP’s danske aktier, Claus Wiinblad: »Hvis Mærsk »blot« fortsætter den strategiske linje og den indsats, som er lagt de seneste år, så er selskabet godt på vej til at opfylde målsætningen om at være et premium konglomerat.« Det kan man tolke som ATP’s forventning om, at konglomeratrabatten helt skal fjernes.

Og således en forventning fra ATP’s side om, at Mærsk fortsætter sin modernisering af ejerstrategien, altså evt. med selvstændig børsnotering af de enkelte forretningsben. Det vil ATP dog næppe kræve offentligt.
Presset på Mærsk-formanden er markant større i år på generalforsamlingen end i 2015, hvor aktiekursen dengang havde udviklet sig fornuftigt, der var sket store ekstraordinære udlodninger, og formanden stolt kunne berette om et 2014, der var det bedste år nogensinde i A.P. Møller – Mærsk.

Det er helt anderledes i år. Omsætningen er faldende, og indtjeningen er slået voldsomt tilbage for regnskabsåret 2015, først og fremmest som følge af det meget store hul i Maersk Oil. Olien har måttet foretage ekstraordinært store afskrivninger. Det kræver en god, lang og overbevisende gennemgang på generalforsamlingen fra formandens side. Olien er Mærsks største pine lige nu.

Det andet store tema, som formanden næppe nærmer sig, er temaet om den fremtidige personsammensætning i Mærsk-toppen. Engelske John Bond glider ud af bestyrelsen, og et af de hotteste navne lige nu i business-Danmark, Jim Hagemann Snabe, kommer ind. Det er lige ud ad landevejen. Lige ud ad landevejen derimod er ikke spørgsmålet om formanden og topchefen. Hvem, hvad og hvornår?

Formanden Michael Pram Rasmussen er 61 år, har siddet på formandsposten i nu 13 år, og det kunne indikere udskiftning på næste års generalforsamling i 2017, hvor Pram Rasmussen er på valg. Pram synes dog at befinde sig rigtig godt som formand, og Mærsk gør ofte en dyd ud af ikke at underlægge sig omverdenens forventninger. Det kunne tale for, at han fortsætter.

Dog forventes det, at topchefen Nils Smedegaard Andersen skifter inden for de næste få år. Smedegaard fylder 58 år om nogle måneder, i 2017 har siddet i den krævende topchef-stol på Esplanaden i 10 år, og eftersom man normalt ikke skifter en formand og en topchef på samme tid, taler meget for, at Mærsk-familien med fondsformanden Ane Uggla i spidsen først sætter en ny formand ind, som så selv kan udpege den næste topchef efter Smedegaard.

Men det er altsammen spekulationer, og Mærsk gør tit spekulationer til skamme. Det varmeste navn på Mærsk-rygtebørsen lige nu er Danfoss-chefen Niels B. Christiansen. Han kan fejre sin 50 års fødselsdag tirsdag ved at sidde til højbords som bestyrelsesmedlem i A.P. Møller – Mærsk på generalforsamlingen. »Mærskologer« mener, at Niels B. er tiltænkt en stor rolle i Mærsk – men hvilken?
Du kan følge Mærsk-generalforsamlingen 2016 her

 

One response to “Det taler de om internt på Esplanaden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *