Smedegaard mangler at forløse potentialet på Esplanaden

Mærsk-gruppen kan økonomisk sagtens klare en nedjustering af bundlinjen i containerforretningen på fire mia. kroner. Bufferne i pengetanken er over­ordentligt solide, og det skal med, at Maersk Line stadig tjener en god skilling på ti mia. kroner om året på at sejle varer rundt i verden. Så der er ikke krise på nogen måde.

Men når det er sagt, så kan det heller ikke skjules, at det økonomisk hårdt plagede containermarked presser Maersk Line, presser hele Mærsk-gruppen og dermed også lægger et pres på A.P. Møller – Mærsks ledelse med topchefen Nils Smedegaard Andersen i spidsen. Nok fastholder Mærsk-ledelsen igen og igen, at virksomheden skal måles på det lange sigte, men den bratte opbremsning i aktiekursen lægger selvfølgelig en tung, tung dyne over de ellers gode udviklinger andre steder i gruppen. Et børssnoteret selskab måles nu engang på kurs­udviklingen, både på kort og på lang sigt.

Det er med nedjusteringen gået fra slemt til værre. Aktien har tabt over 20 procent hidtil i år i et dansk aktiemarked, som i øvrigt er positivt. Og trækker man Mærsk-aktiekursen tilbage fra 2009, ja så kan Mærsk-aktionærerne konstatere, at den nuværende aktiekurs på lige under 10.000 kr. ligger på stort set det samme niveau som for fem år siden tilbage i 2010. Det er klart skuffende.

En femårsperiode hvor aktiemarkederne generelt over hele verden er steget markant. Det bemærkes hos investorerne, herunder ikke mindst de institutionelle investorer som pensionskasser og pensionsfonde. De er generelt tilfredse med ledelsen og den økonomiske styring i Mærsk-gruppen, men utilfredse med, at aktien skuffer så voldsomt.

A.P. Møller – Mærsk har således svært ved at få forløst sit potentiale. Og i sær få forløst sit potentiale som konglomerat. Nogle investorer vil igen-igen sætte fokus på kravet om at splitte koncernen op i mere selvstændige enheder, eventuelt selvstændige børsnoterede selskaber for derved at få de skjulte merværdier frem i lyset. Det vil dog næppe ske. Både hovedaktionæren, A.P. Møller Fonden og topledelsen i A.P. Møller – Mærsk ved bestyrelse og direktion har igen og igen understreget, at Mærsk er et konglomerat, målsætningen er at skabe et såkaldt førsteklasses konglomerat. Det mangler dog at bliver materialiseret på børsmarkedet.

Det gør det naturligt at spørge, om en sådan nedjustering kan give anledning til uro internt i gruppen. Uro og utilfredshed fra ejer og bestyrelse med den daglige ledelse, personificeret ved Nils Smedegaard Andersen?

Det er næppe tilfældet, der er ikke noget der tyder på, at der er sprækker i enigheden i toppen på Esplanaden, og det skal da også med, at virksomheden er vant til overordentlig store udvsing i indtjeningen. Således var der i 2009 et underskud i Maersk Line på 11,5 mia. kr. Det kom Mærsk-koncernen sig over, bundlinjen viste således et overskud året efter på 15 mia. kr. og Smedegaard & Co. kommer sig også over den nuværende nedgang i profitten i containerforretningen.

Problemet er bare at frustrationer i Mærsk-bestyrelsen risikerer at forplante sig til frustrationer i den daglige ledelse – og i øvrigt vice versa. Det er set før i erhvervslivet, at frustrationer har fået en bestyrelse til at handle. Eksempelvis i Carlsberg, hvor alle de gode ting i koncernen blev så voldsomt overskygget af krisen i Rusland, at det til sidste kostede topchefen Jørgen Buhl Rasmussen stillingen.

Dykker man ned i Maersk Line-økonomien er det først og fremmest de rekordlave fragtrater på Asien-Europa-linjen, der volder containerforretningen problemer. Ratepriser i niveauet 250 dollars for at fragte en tyvefodscontainer fra Asien til Europa giver selvfølgelig underskud. For bare nogle måneder siden lå prisen i 700-800 dollars. Overkapaciteten og prispresset på raterne hænger sammen med lavvæksten i Europa.

Da Berlingske Business for en måned siden var på Esplanaden for at interviewe Nils Smedegaard var det en topchef, der så relativt pessimistisk på vækstudsigterne. »Der er ikke mange lyspunkter, når vi ser ud i verden. Som virksomhed må vi planlægge ud fra, at det her er en blivende tilstand med langsom vækst,« lød det således.

Når Mærsk-gruppen fremlægger kvartalsregnskabet den 6. november 2015 skal man ikke sætte næsen op efter evt. korrektioner til de allerede udmeldte forventninger for hele 2015. Det regnskab ligger allerede mere eller mindre fast. Det store spørgsmål er, om Smedegaard vover sig ud med en forventning til udsigterne for 2016 og i givet fald, hvor detaljerede de så bliver.

Foreløbig lyder signalet fra Esplanaden, at den netop udmeldte store nedjustering er et bump på vejen. Problemet bliver større, når det viser sig, at der er ligefrem er huller i. I så fald må Smedegaard & Co. tage andre midler i brug for at undgå fortsatte kursfald og for alvor tænke i baner, der kan forløse de skjulte værdier i gruppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *