Kåre Schultz med en topchef-classic i Lundbeck

Det er ikke overraskende, at den nye Lundbeck-topchef Kåre Schultz fra starten klart markerer i hvilken retning Lundbeck skal bevæge sig. Om end styrken i udmeldingen er mere dramatisk end forventet. Set udefra ligner det mere en revolution end en evolution. Lundbeck er altså i en form for overlevelseskrise.

Udadtil og især over for børsmarkedet bliver det opfattet positivt. Aktien strøg straks i vejret. Kåre-effekten er overordentlig voldsom. Siden meddelelsen den 6. maj 2015, hvor det blev offentliggjort, at Kåre Schultz skulle være ny topchef i Lundbeck er aktien steget med næsten 50 procent. Det er sjældent set i store virksomheder. En kursstigning der ene og alene er hægtet op på personen Kåre Schultz. Foreløbig har Kåre Schultz leveret på chokeffekten, endnu mangler han dog at levere konkrete resultater i regnskabet.

På de indre linjer derimod er det mere usikkert, hvad det vil resultere i. En knastør konstatering af, at der skal skæres 1000 stillinger bort i koncernen over de næste et-to år risikerer at skabe rystelser og usikkerhed. I værste fald kan det risikere at skygge for den kreativitet og effektivitet topchefen håber at kunne fremme med den meget konkrete udmelding. Det er en balancegang, men Kåre Schultz-metoden er givetvis den, der hurtigst giver pote.

For hvad er det i grunden Kåre Schultz egentlig siger? Det er, at Lundbeck, dens 6000 medarbejdere med bestyrelsen samt herunder jo også storaktionæren Lundbeckfonden om ikke har sovet i timen, så dog har drevet en forretning, der ikke vil kunne overleve på længere sigt, hvis der ikke tages hårdt fat. Krisestemning. Det giver den nye topchef en ny og ren bane at spille på, problemer og dårlige resultater kan tørres af på forgængeren. Kommer Lundbeck således igen tilbage til fordums styrke, i sær på forsknings- og indtjeningssiden, står Kåre Schultz som den store helt og frelser i Lundbeck.

Det er ikke første gang topchefen i en virksomhed melder kraftigt ud, lægger afstand til fortiden og dermed placerer »skylden« for ulykkerne hos forgængeren. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen. Dog kan det gøres mere eller mindre dramafyldt. En ny topchef har et »vindue« på et-to kvartaler til at gøre rent bord og skubbe problemer tilbage på forgængeren. Herefter er han eller hun selv ansvarlig for strategi og resultater.

Den nye topchef i Carlsberg, Cees ’t Hart, var i sin første udmelding mere diffus end kollegaen i Lundbeck. Nedjusteringen i Carlsberg efterlod et deprimerende indtryk af fremtiden for Carlsberg og indtrykket af, at Carlsberg-ledelsen er i vildrede og mangler konkrete ting i værktøjskassen til at nå målsætningen om at være verdens stærkest voksende bryggeri. Derfor må det forventes, at der inden for de næste måneder kommer meget mere fra Carlsberg-fronten om effektiviseringer og måske endda en ny strategi.

Også TDC har skiftet topchef i utide. Den nye førstekvinde, Pernille Erenbjerg, har altså de næste to kvartaler til at gøre sin strategi klar og melde den ud. I modsat fald ville der ikke være grund til at fyre forgængeren Carsten Dilling. Om nogle måneder kommer skiftet i Nordea. Banken er økonomisk i god gænge, og den nye topchef Casper von Koskull har været med i Nordea-direktionen siden 2010, men alligevel må det forventes, at der først i det nye år, når han har fået sat sig i stolen kommer markante udmeldinger om Nordeas fremtid.

Den nye topchef i Grundfos, Mads Nipper, har ikke lagt skjul på, at det har set noget værre ud i pumpekoncernen end han havde forventet. Han har skrottet en meget ambitiøs 2025-plan, og det har givet ham en »uskyldsren« bane at spille på med hensyn til fyringer, effektiviseringer og strategiskift. Mere stilfærdigt gik det for sig for nogle år siden, da Jørgen Vid Knudstorp, Niels Bjørn Christiansen og Henrik Poulsen overtog tøjlerne i henholdsvis Lego, Danfoss og Dong. Tre virksomheder, der blomstrer i dag, men som var i krise, da de overtog førstedirektørposten. Turn-arounden i disse tre virksomheder er lykkedes. Alle tre har gennemført meget store ændringer.

Dramaet i Lundbeck sætter dog også spotlyset på formanden Håkan Björklund. Hans tidligere direktør Ulf Wiinberg blev i november 2014 presset ud af Lundbeck. Ikke fordi virksomheden var drevet dårligt, men fordi Ulf Wiinberg havde overtrådt nogle interne etiske retningslinjer (code of conduct.) Ved afskeden med Ulf Wiinberg sagde formanden Håkan Björklund: »I bestyrelsen anerkender vi den betydelige indsats, Ulf Wiinberg siden sin ansættelse i 2008 har ydet for Lundbeck.«

Det er den indsats den nye Lundbeck-topchef Kåre Schultz nu fejer af bordet. Nu blæser det helt andre vinde i medicinalkoncernen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *