Løn som fortjent?

Forsvarsminister Carl Holst kæmper en indædt kamp for at beholde halvdelen af sit regionshonorar på samlet 800.000 kr. Under ekstrem stor medie og politisk bevågenhed. Topchefen i medicokoncernen Coloplast, Lars Rasmussen, indløser aktieoptioner over en kort periode til en værdi af 133 mio. kr. Aktieanalytikerne nikker og kalder det »fuldt fortjent.«

Nuvel, de to sager kan ikke helt sammenlignes. Og dog. Kritikere rister Carl Holst over bålet, fordi der er tale om skatteborgerpenge. Coloplast og dermed Lars Rasmussen lever dog også af skatteborgerpenge. Coloplast er blandt verdens førende inden for stomi, kontinens og urologi, samt hud- og sårpleje. Altså produkter til det offentlige sundhedsvæsen. Jo dyrere produkter, jo bedre aktiekurs for Coloplast men jo også højere offentlige udgifter.

Nogle vil sige, at jeg blander tingene sammen, fordi Carl Holst-sagen handler om det uretfærdige i, at en offentlig ansat oppebærer dobbeltløn. Mens Lars Rasmussens 133 mio. kr. er en bonuslignende del af hans løn, som hænger sammen med, at Coloplast-aktien er drønet i vejret over de senere år. Og dermed har forgyldt Coloplast-aktionærerne. Altså et resultat af Lars Rasmussens dygtighed. Set med ejerøjne i Coloplast er Lars Rasmussen altså alle pengene værd. Set med offentlighedens øjne, tjah.

Man kan gå skridtet videre og hævde, at mens vi først vælger vore politikere for derefter at piske dem – i hvert fald de politikere, der påtager sig et konkret ansvar – ja så er der ingen opmærksomhed om alle andre, der har med den store offentlige kasse at gøre. Her råder markedsøkonomien.

Branding- og kommunikationsmæssigt har Carl Holst jokket i spinaten ved at vælge en halv løsning, han ligger som han har redt. Det øger næppe vores kærlighed til politikerne. Medicinal- og medicokoncerner derimod har igennem årtier dygtigt markedsført sig som virksomheder med forskning og produkter, der redder liv eller lindrer syge menneskers hvedag. Og hertil tør vi ikke stille krav, det er etisk ukorrekt. Vi tør ikke engang prioritere selv de mest bekostelige medicinpræparater. Og derfor ikke noget at sige til, at private virksomheder tager de priser, de nu engang kan få.

Carl Holst er som regionsformand og nu som minister chef for flere tusinde ansatte og forvalter af et stort milliardbudget ledelsesmæssigt nogenlunde på samme niveau som Lars Rasmussen, men de spiller i hver sin liga med to sæt vidt forskellige regler. Derfor næppe noget at sige til, at en stor del af talentmassen fravælger en politisk karriere.

11 responses to “Løn som fortjent?

  1. Det må være et udslag af enormt ringe indsigt, når bloggeren mener, at posten som øverste direktør for en stor dansk virksomhed er sammenlignelig med posten som øverste politiske ansvarlige i en region.

  2. Der er vist ingen tvivl om at den største af disse bonuser skal findes i dong. Har netop læst at statens ejerandel går fra 60% før medarbejder-optioner og lign, men er 57% efter medarbejder-optioner mm.
    Det er mellem 1,5 og 3 mia. Altså mellem 1.500.000.000 og 3.000.000.000. Og sandsynligvis ikke ligeligt fordelt mellem medarbejderne.

    Altså 3% ejerandel til medarbejderne. Det er en offentlig virksomhed. Håber virkelig nogle fra pressen med mere tid, og indsigt, vil efterberegne om disse tal virkelig kan passe.

  3. Jeg er efterhånden så træt af at se vores politikere bliver trukket igennem mudderet, og jeg må sige, medierne bærer en kæmpe del af skylden.
    Lars lykke må som statsminister ikke bestille en rygekabine…., lidt tankevækkende.
    Helle Thorning må ikke privat lease en bil, ligeså tankevækkende….
    Karl holst må efter 15 år i spidsen for amt og region, med en beskeden løn på 800t dkk per år ikke engang nyde den beskedne bonus han har optjent…..
    Vi får de politikere vi fortjener.
    Jeg har fuld forståelse for, hvis dygtige mennesker i fremtiden ikke orker holdningen i danmark.
    Vi er blevet er land af misundelige, smålige snæversynede mennesker.
    Jeg væmmes faktisk ved det.

  4. Det er vel et spørgsmål om forventninger. Hvis en topchef er ambitiøs og forhandler sig frem til en høj gage eller bonusordning, så er virksomheden på det rene med, at han i et vist omfang er motiveret af økonomisk vinding.

    Hvis en politiker stiller op til valg på at ville tjene sin hjemegns interesser, sit samfundsengagement, social indignation, osv og bliver valg, så bliver dem, der har valgt ham skuffede, hvis han/hun straks starter med at få mest muligt ud af det økonomisk.

    Hvis en politiker fra starten siger, at han går ind i politik for at få råd til en strandvejsvilla og få en flot pension i en tidlig alder, så ville han stå stærkere i denne slags sager, men han ville nok heller ikke blive valgt.

    I et selskab kan generalforsamlingen bestemme aflønningsprincipperne.
    Hvis aflønninger af ministre og politikere kom til folkeafstemning, tror jeg at de ville blive kraftigt beskåret.

  5. At sammenligne Carl Holst’s eftervederlag med Lars Rasmussen’s (Coloplast) aftalte bonusordning, viser alene lederskribentens manglende forståelse for almindelig skattebetaleres løn og arbejdsvilkår. Hvorfor sammenligner man ikke med en skolelærer, sosu eller sygeplejerske ved jobskifte. Carl Holst valgte selv at løbe fra pladsen – det skal man vel ikke belønnes for.
    Den aktuelle sag viser alene at en gruppe af politike mener sig hævet over almindelig moral (og ret) og derfor kan rage til sig efter behag. Eftervederlag er tænkt som økonomisk kompensation i en periode hvor den enkelte politiker er blevet “valgt fra” og derfor er uden indtægt.
    Berlinske bør bestræbe sig på at være en borgerlig avis, ikke platform for partsindlæg.

  6. Velther Pedersen har ret.
    Eftervederlaget skulle Kompensere den, der efter at have haft et offentligt embede, stod uden arbejde.
    Det er ikke tilfældet her, og derfor er det ikke velfortjent. Heller ikke selvom modtageren selv anser det som en del af sin aflønning.

    Problemet er at hvis ordningen droppes forhandles lønniveauet bare opad, så pengene passer.
    Så ved vi til gengæld også alle, hvad en regionspolitiker får i løn. Og de må stå på mål for det. Hele tiden.
    Det bliver ikke billigere, men prisen er mere synlig. Og vi vælgere kan bedre bedømme om vi vil have den vare vi får.

  7. Det såkaldte private erhvervsliv, kan vi ikke regulere, der hersker erhvervslivets pengekiste på godt og undt, og virksomheden betaler.
    Som ansat, skal du slubre alt til dig så længe muligheden tillader, og vores minister har kun opført sig som en lønmodtager, og hvem har stukket en kæp i hjulet, måske en højtlønnet journalist, og ikke en jantelov græder.
    Lønmodtagerens mulighed. Finn Vig

  8. Politikere får en elendig løn!

    Coloplasts topchef, får formentlig ca det samme om måneden son Carl Holst fik om året.

    Jeg er også temmelig sikker på, at Karen Hækkerup ved sit skift til Landbrug og fødevarer for et års tid siden fik fordoblet sin årsløn, og mindst tredoblet sin timeløn.

    Toppolitikere står til rådighed stort set døgnet rundt, en ministerkalender starter ofte kl 7 morgen, og slutter langt ud på aftenen, og journalister ringer hele tiden.

    Jeg er sikker på at et stort flertal af befolkningen ville stemme for lavere løn til politikerne!

    Det ville sikkert betyde, at mange ikke ville gå ind i politik, hvis de kan tjene langt mere ved et 9-16 job!

    En minister, der ikke er medlem af Folketinget, tjener mindre end mange af ministeriets embedsmænd.

  9. Løn som fortjent, hvad siger vi så til ministre som afskediges, de får som andre ministre den såkaldte ministerpension, og forskellen på fortjent og udskiftet, eksisterer desværre ikke, og det gamle udtryk som afskediget uden pension, er altså ikke Christiansborg.
    Hvad er fortjent, nemlig Henning Dyremose, som fik solgt TDC til en fin pris, fik som afskedigelsesløn, en stor milliongave, og alle Danskere var misundelige-foragede.
    Hvor ligger balancen.Finn Vig

  10. Åremålsansatte embedsmænd i kommuner m.fl. har normal også en ‘efterløn’ (godtgørelse) som skal kompensere for, at de ikke kan være sikre på, at fortsætte i et job umiddelbart efter, at åremålsansættelsen udløber (selv om det sker i de fleste tilfælde – enten i samme eller andet job)
    Bl.a. Københavns kommune har i mange år betalt godtgørelsen, selv til embedsmænd, som ikke har en ledig periode. Åremålsansatte er oftest i de højere lønklasser.
    Revisionen har påtalt denne praksis, men de ansatte, deres faglige organisationer og politikerne ønsker at fortsætte praksis
    Jeg ved ikke om der er sket ændring af praksis, eller om der er planer om det?

  11. Jeg har hørt, at Carl Holst – under alle omstændigheder – skal betales skat af de 800.000 kroner , uanset om han modtager pengene eller ej. Er det korrekt? For så forstår man jo godt, at han vil have mindst halvdelen udbetalt til at betale skatten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *