Efterlysning: ledige hænder til 200.000 job

Så er valgbusserne på vej ud i Danmark. Blandt de absolut hotteste emnerne er økonomi som helhed. Det er det, der betyder meget for danskerne her-og-nu. Det er økonomien for den enkelte – fast job, boligen, pensionsopsparingen og fornemmelsen af økonomisk sikkerhed – der samlet set skal få forbrugertilliden, og dermed væksten, til at stige.

Men kigger man ud i fremtiden, og ser man det med erhvervslivets øjne er det helt, helt store spørgsmål: Hvor pokker finder vi de 200.000 personer i den arbejdsduelige alder, højtuddannede, faglærte og ufaglærte, som beskæftigelsen vil stige med frem mod 2020? Det er de økonomiske vismænds vurdering, som netop fremført i den halvårlige analyse om de store linjer i dansk økonomi.

Vækstforventningerne er baseret på, at der kan findes hænder til disse 200.000 job. Og ja, jeg ved godt, at de mange økonomiske modelberegninger ligger som perler på en snor. Nemlig at velfærdsaftalen giver 100.000 ekstra (fra ældrebyrde til ældreressource,) at andre reformer giver yderligere et antal ti tusinder, argumenterne om, at når blot jobbene er der, så vrimler det frem med mennesker, der gerne vil have disse job osv. Hokus pokus.

Så vidt så godt. Man kan bare have den husmandsbetragtning og en bekymring for, om de mennesker, der gerne vil i arbejde nu også lige præcis passer til de job, der kommer. Altså om der lige præcis er det antal ingeniører, maskinteknikere, IT-kyndige, faglærte inden for specialområder, ufaglærte inden for specialområder osv., der skal bruges for at holde væksthjulene i gang. Man skal huske, at de 200.000 skal findes på et tidspunkt, hvor der er under 100.000 registrerede ledige, altså på vej mod det, der kaldes fuld beskæftigelse.

Det er urealistisk at tro, at disse 200.000 nye medarbejdere skal kunne findes i det Danmark, vi kender i dag. Man må tro, at robotteknologien står foran sit ultimative gennembrud over de næste fire-fem år, og så må det være en forudsætning, at vi fortsat henter ti tusinder af medarbejdere ind fra udlandet til de mange nye job i den private sektor. Vil de slipper forbi fremmedforskrækkelsen i Danmark?

Hvis virksomhederne for alvor skal øge investeringerne, kræver det sikkerhed for i hvert fald de næste fire-fem år, og dermed sikkerhed for, at disse virksomheder ikke pludselig står med et dyrt produktionsapparat i Danmark, som ikke kan køre, fordi der mangler hænder. Det er en egentlig frygt. Alternativet er selvfølgelig, at virksomhederne i stedet lægger investeringer i lande, hvor der er større sikkerhed for kvalificeret arbejdskraft.

Valgkampen bør derfor handle om meget mere end et overordnet tal på 200.000 nye job. Det bør også handle om jobgaranti – til virksomhederne. Vi kan ikke få detaljeret viden nok om, hvem der skal besætte disse job.

2 responses to “Efterlysning: ledige hænder til 200.000 job

  1. Hvis der virkelig bliver mangel på arbejdskraft er det næppe et problem, men en gave til de mange arbejdsløse. Arbejdsmarkedet har kasseret hundredetusinder fordi de er lidt mindre effektive end de højst ydende arbejdere.

    Virksomhederne vil overleve en øget efterspørgsel på arbejdskraft, de har allieret sig med politikere som opmuntrer til at man trækker løntrykkende arbejdskraft fra Østeuropa frit over grænsen, eller outplacer hele produktionen til tredjeverdenslandenes underbetalte og underkuede hær af børnearbejdere og landarbejdere.

    Endelig har virksomhederne det positive problem at de kan takke nej til en ny ordre, hvis bogen allerede er fyldt op.

    Det er ultraliberalt spin at påstå vi mangler arbejdskraft i Danmark, problemet er mangel på arbejde, vel at bemærke fordelt til hele landet.

  2. Man kan få dagpenge i 2 år, hvor mange kunne være nået at blive omskolet eller nyskolet i stedet for, i stedet for fx at gå videre til efterløn eller kontanthjælp.

    Så hvad med at tilbyde 2-5 års reel ny- eller videreuddannelse til arbejdsløse i alle aldre; til en SU-lignende sats fremfor dagpenge? Den uddannelsesvej, man vælger som 20 årig, kan være meget langt fra hvad man ville have valgt som 40 årig. Og udgiften til en ny uddannelse skal nok hurtigt blive betalt tilbage igen, når personen får et seriøst arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *