Ikke en sag for Sass Larsen

 

Presset for mere åbenhed i kapitalfonde bør ikke komme fra ministeren på området, Henrik Sass Larsen, men komme fra de investorer, der hælder penge i kapitalfondene. Det er en forpligtelse, man ikke bør fratage de ansvarlige investorer, typisk pensionskasser, pensionsfonde, forsikringsselskaber med flere. Sådan virker markedsøkonomien nu engang.

Det er naturligt, at også kapitalfonde viser gennemsigtighed, og også mere gennemsigtighed end i dag, men ved blot at øge lovgivningen og bureaukratiet risikerer man fra statens side at gribe ind i det, som burde være en sag for markedsmekanismen. Kapitalfonde er det som i udlandet hedder »private equity,« altså privatejede virksomheder lidt á la Danfoss, Lego, Grundfos, Karsten Ree Holding etc. Det er frit for pensionsselskaberne og andre institutionelle investorer at skyde penge i både kapitalfonde og disse privatejede selskaber, og selvfølgelig efterfølgende stille krav op for at skyde penge ind. Det er populært altid at skrige på mere lovgivning, men det behøver nødvendigvis ikke altid være den rigtige løsning. Og på dette område kunne man forvente, at professionelle investorer fint selv kan matche kapitalfondene.

Der har fra tid til anden fra omverdenen været kritik af, at der ikke er fuld gennemsigtighed i de selskaber og konstruktioner, der ligger bag kapitalfondene. Og nu har Henrik Sass Larsen så til Jyllands-Posten forsigtigt ladet forstå, at han vil se på sagen. Det er selvfølgelig fornuftigt af en minister altid at se på sagen, men fornuftigvis understreger han samtidig, at fleksibiliteten i de forskellige måder at organisere sig på som selskab ikke må gå fløjten.

Kapitalfonde vinder ikke mange skønhedskonkurrencer, det dårlige image fra disse fondes opstart for 10-15 år siden hænger stadigt ved. Ofte er det ikke selve konstruktionerne og ejerskaberne til de enkelte virksomheder, der vækker til debat, men i højere grad aflønningerne til partnerne i kapitalfondene, det vil sige »management fees«, »carried interest« og direkte ejerskaber, der giver kritik.

Denne aflønningsform burde kapitalfondene være meget mere åbne om, især hvis de også fremover vil tiltrække kapital fra de rige pensionskasser. Og så må man i øvrigt forvente, at pensionskasserne forstår at se sig for og selv vælger de mest grådige kapitalfonde fra, kræve gennemsigtighed, og også presse prisen på omkostningerne i fondene til pensionsopsparernes bedste. Hvis ikke bør ministeren i højere grad rette blikket mod pensionshusene for ikke at passe deres arbejde. Og det vil for alvor være alvorligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *