Udbyttefesten kan fortsætte i 2016

Hvis du er en af de mange hundrede tusinder aktionærer i de store danske børsselskaber, kan du fint åbne den bedste og dyreste påskesnaps, når familie og venner kommer forbi i dag til påskefrokosten. Ja, måske endda du kan flotte dig med et skifte fra det traditionelle påskebord med sild og snaps til den noget dyrere menu med østers og champagne. Aktionærfolket i Danmark har aldrig haft det så givtigt som i år.

Årets generalforsamlinger er ved at rinde ud, og pengene nærmest vælter ud fra børsseslskaberne. Alene A.P. Møller – Mærsk sender 43 mia. kr. tilbage til aktionærerne, og samlet set har de største danske børsselskaber mere end fordoblet aktionærudbyttet fra 2013 til 2014, så det samlede udbytte fra de største selskaber på fondsbørsen er på 90-100 mia. kr. Hertil kommer tilbagekøbsprogrammer, som også luner hos aktionærerne.

Det er selvfølgelig vigtigt at gøre sig klart, at hele denne pengestrøm ikke strøs ud over de private danske aktionærer. Ejerskabet til de store børsnoterede selskaber ligger for cirka halvdelens vedkommende på udenlandske hænder, og det vil sige, at 45-50 mia. kr. sendes til udenlandske investorer. Derudover ryger en stor del af udbytterne ud til de bagvedliggende erhvervsdrivende fonde, Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Carlsberg Fondet med flere, og endelig kan også pensionskasser og fonde se frem til at få del i pengeregnen.

Private danske aktionærer ejer skønsmæssigt omkring 10-15 procent af aktierne i de største danske selskaber. Selskaber som eksempelvis Vestas, der ikke har en storaktionær eller en majoritetsaktionær i ryggen, har 155.000 aktionærer, langt de fleste er danske med større og mindre portioner. Men også i Vestas ligger dog den største del af ejerskabet hos institutionelle investorer i ind- og udland – blandt andet i pensionshuse.

Udbyttefesten er ikke bare udtryk for, at de store danske selskaber har det rigtig godt, tjener mange penge og derfor kanaliserer flere penge ud til aktionærerne. Det er også et udtryk for, at soliditeten er meget høj, således har A.P. Møller – Mærsk en soliditetsprocent på 61. Det er højt. Jo højere soliditet jo sikrere er virksomheden, men omvendt er en høj soliditet også udtryk for, at en ganske stor del af kapitalen i virksomheden ligger uvirksom hen.

Det kan være en svær balancegang at finde det rigtige niveau for hensynet til at have finansielle buffere og hensynet til at drive virksomheden mest effektivt. Efter finanskrisen har det været god latin, ikke bare hos bankerne, men hos virksomhederne generelt, at øge soliditeten og dermed i højere grad frigøre sig fra afhængigheden af bankerne.

Stigende udbytter udtrykker generelt et stærkt økonomisk fundament for de pågældende virksomheder, men skal man sætte det på spidsen, er de meget høje udbytter i disse år også udtryk for, at virksomhederne er forsigtige med hensyn til nye investeringer i bestående forretningsområder eller helt nye forretningsområder. Og man kan spørge, om de er blevet for overforsigtige.

Tager man et selskab som Novo Nordisk, som berømmes over hele verden for sin effektivitet, sin drift, sin ledelse, sin indtjening og derfor for sine store udbytter til aktionærerne, så burde aktionærerne egentlige sige til Novo Nordisk-ledelsen; sæt udbyttet ned og invester i stedet for mange flere milliarder i mere vækst. For på denne måde at give et stigende afkast til investorerne ved stigende aktiekurser, og ikke ved kontante udbytter, der for de fleste investorers vedkommende skal geninvesteres.

Hvorfor investere sine penge i andre selskaber, når nu Novo Nordisk er »verdensmester?«

Holdningen på bjerget i disse år er imidlertid, at man skal holde sig til kerneområderne, til de forretningsområder virksomhederne kender bedst og derfor kan findyrke bedst muligt. Der spekuleres ofte i, at virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk og A.P. Møller – Mærsk burde kaste sig over helt nye forretningsområder. Novo eksempelvis ved at kaste sig over markedet for kræftmedicin, og Mærsk eksempelvis ved at sætte nye forretningsben som land- og lufttransport, infrastrukturprojekter og meget andet på kroppen. Ingen tvivl om, at der i begge selskaber har været lange og intense strategidrøftelser om netop nye forretningsområder, A.P. Møller – Mærsk har endog forsøgt sig med flere af slagsen, dog uden den store succes. Drøftelser som har ført til, at det som skomageren er bedst at blive ved sin læst.

Man skal således næppe vente sig, at guldalderen i Big Business i disse år fører til fantasifulde og risikable milliardinvesteringer uden for kerneområderne. Alt tyder på, at væksten i bundlinjen bliver større end væksten i toplinjen også for året 2015, og at aktionærerne derfor kan forvente ny udbyttefest i foråret 2016. Der er dog fortsat en del ubekendte i verden omkring os, og derfor skal man næppe vove at kigge meget længere frem i aktiemarkedets krystalkugle.

Og hvem ved, måske vi inden for de næste et-to år skal igennem en punktering af aktieboblen og dermed kraklignende tilstande. Det er der i hvert fald en del krystalkuglekiggere, der mener. Men den tid, den sorg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *