Kabalen på Esplanaden

Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen ser ud til at stortrives i sin rolle som nu mangeårig formand i landets største virksomhed. På den netop afholdte generalforsamling blev han genvalgt for en ny to års periode frem til 2017, og på det tidspunkt skal han så aflægge sin 14. formandsberetning. Der er dog stadig langt op til forgængerne, Mærsk Mc-Kinney Møller, som var formand i 38 år og før ham A.P. Møller som sad på formandsposten i 61 år, såmænd.

Helt så længe holder Pram Rasmussen ikke, men ved at fortsætte i formandsstolen i yderligere mindst to år, tegner der sig et klarere og klarere billede af, at det næppe er den nuværende næstformand Niels Jacobsen, der står til at rykke op i formandsstolen.

Hvis Pram Rasmusssen får den berømte tagsten i hovedet, så er det Niels Jacobsen, der rykker op, men i 2017 er Niels Jacobsen 60 år, og så er det svært at forestille sig, at han er fremtidens mand i A.P. Møller – Mærsk. Om end netop Mærsk-gruppen har en vis tradition for ikke at hænge sig i alder.

Derfor er det værd at kigge lidt længere ud i fremtiden og se på, hvem der er fremtidens mand eller kvinde i formandsstolen på Esplanaden, og jeg indrømmer, at jeg her bevæger mig ud på lidt tynd is, eftersom der næppe i dag er en klar køreplan for, hvordan bestyrelsen og formandsposten udvikler sig over de næste to til fem år. Men tingene plejer at være godt forberedte i A.P. Møller – Mærsk, og derfor må man også tro, at der tænkes længe og grundigt over de nye bestyrelsesmedlemmer, der kommer ind – og hvad deres rolle fremover kan udvikle sig til. Helt nye navne ventes i øvrigt at blive valgt ind næste år.

Et godt gæt er, at Danfoss-chefen Niels B. Christiansen er udset til mere end »blot« et bestyrelsesjob som menigt medlem i A.P. Møller – Mærsk. Han kom ind i Mærsk-bestyrelsen i 2014, og om to-tre år vil han således have de Mærsk-år i benene, som er nødvendige for at komme tilstrækkeligt dybt ind i en ny virksomhed. Niels B. Christiansen nævnes også ind i mellem som en kandidat til at kunne overtage topchefrollen efter den nuværende, Nils Smedegaard Andersen. Og hvorfor i øvrigt ikke forestille sig, at Smedegaard Andersen vil kunne rykke op på formandsposten med Niels B. Christiansen som sin efterfølger på CEO-posten.

Det er, indrømmet, spekulationer, men selvfølgelig også spekulationer og vurderinger man gør sig internt på Esplanaden. Med i den mere langsigtede kabale er også femte generation i familiedynastiet, Robert Uggla. Han er i dag direktør i Svitzer og også medlem af den øverste bestyrelse.

Robert Uggla er netop fyldt 38 år, og derfor må det forventes, at han skal have yderligere fem-ti år i maskinrummet som daglig leder i firmaet, inden han evt. rykker længere op i bestyrelseshierarkiet.

One response to “Kabalen på Esplanaden

  1. Problemstillingerne er:

    1) APM skal helt ud af Danske Bank, derfor købte fonden aktierne i Danske Bank: De skal nu ombyttes med de APM aktier, som Danske Bank dels ejer, dels har kursplejet i diverse investeringsforening og pensionsfonde. Årsagen til at Fonden købte aktierne er: Hvis APM havde købt egne aktier, så skulle de have været annulleret – nu ryger de i stedet i Fonden, som kan sælge dem, hvis det skulle blive forretningsmæssigt sundt med andre investorer.

    2) Det andet store projekt er, at APM skal have monopol på containertrafikken i Østersøen – derfor har de nu bestilt 7 isforstærkede skibe; men i et selskab ejet af APM. Ideen er ikke dårlig. Den vil gå på – mit gæt – anløb af flere havne i Estland, Letland og Litauen (evt. Polen og Finland), så APM ikke bliver afhængig af én havn. Farten betyder ikke noget: Dels KAN man ikke sejle hurtigt i Østersøen, dels sparer man olie på den lave fart. Skal noget over f.eks. Atlanten, så lægger man håndtaget frem og fræser over Atlanten.
    Fragtmængderne er ikke så store, at de kan bære en MMM-klasse, som også vil have problemer med en dybgang på 16 meter, hvor de nye skibe har 10 meter (holder også konkurrenter væk).
    Dvs. APM kan som monopolist sejle til lavere priser end konkurrenterne – selv med en monopolprofit! Det kystskibsfiseri – dur ikke! Fragtmængderne mellem de baltiske lande kan Du glemme: De skal på jernbane og er ikke store.

    Det betyder, at APM får en monopolgevinst, som kan isoleres fra den øvrige drift. Denne monopolgevinst skal så beskattes i DANMARK.

    Det er en måde at genindføre Sundtolden på – uden at gøre det. Sundtolden kan traktatmæssigt IKKE genindføres: Formuleringen i Københavnerkonvention mm. er klar: INGENSINDE! Man kan heller ikke indføre lodspligt gennem Storebælt; men APM-kaptajnerne er alle kvalificerede lodser på den fart!
    Der kommer ikke konkurrenter, for de kan ikke sejle med fortjeneste.

    Knebet er faktisk fikst. APM tjener penge og Danmark får sin Sundtold for at sørge for ro og orden i sejladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *