En ordentlig fyring

Lunten er blevet kortere og kortere i erhvervslivets top. Hvis du ikke leverer resultater, er det ud af vagten. Det gode, stabile partnerskab mellem topchefen og bestyrelsesformanden splittes, og fra at være tætte fortrolige bliver de modsætninger, der forfølger forskellige mål. Taberen er selvfølgelig altid den fyrede.

Nu skal man ikke have ondt af topchefer, der får silkesnoren. Det er en arbejdsrisiko, og den fyrede direktør bliver da også forgyldt med to, tre og fire års løn plus det løse. Så ingen af disse spidser i toppen af samfundet behøver at gå fra hus og hjem. Men der er noget andet, der er lige så vigtigt: selvrespekten, den pludseligt tavse telefon, netværket, der ændrer sig og – ikke mindst – arbejdet med sig selv for at få både det private liv og arbejdslivet på fode igen. Også topchefer er jo en slags mennesker.

Tidligere departementschef Peter Loft er en af dem, som har taget turen. Han blev kørt over af en damptromle i forbindelse med Thorning-skattesagen og måtte pludselig se sin person forandret fra magtfuld departementschef til en marginaliseret embedsmand, der blev sendt ned ad slisken, på orlov. Han har brugt et par år på at finde sig selv og er nu klar til at stå åbent frem, som han gjorde det i Berlingske Business »Karriere« i onsdagsavisen. Han erkender sine fejl i processen og angler ikke efter medlidenhed. »Det er spillets regler,« som han siger.

En af Peter Lofts vigtige pointer er, at man ikke skal skjule sig efter en fyring. Tværtimod. Melder man sig som fyret topchef »ud af samfundet« i en periode, risikerer man at blive låst fast i en defensiv rolle, som det bliver sværere og sværere at kæmpe sig ud af, jo længere tid man gemmer sig væk.

Er der da ordentlige fyringer? Ja, selv en topcheffyring kan gøres ordentligt. Egentlig er der ikke noget naturstridigt i at fyre sin topchef, hvis enten resultaterne udebliver, der skiftes strategi eller den nuværende topchef ikke passer til bestyrelsens tanker om fremtiden. En uordentlig fyring var DONG-formanden Fritz Schurs teatralske drama omkring fyringen af Anders Eldrup. En ordentlig fyring var Carlsberg-formanden Flemming Besenbachers afsked med sin topchef Jørgen Buhl Rasmussen for nogle uger siden. Set ud fra et skifte, der trængte sig på, men som ikke efterfølgende har dæmoniseret nogen af parterne.

Peter Loft blev i forbindelse med sin fyring hvirvlet ind i et mudret forløb, der skadede begge parter. Både virksomheden og topchefen. Noget lignende er sket med Henrik Heidebys exit fra PFA samt den mystiske fyring af tre topchefer i Mærsk-virksomheden APM Terminals. Der kan være helt særlige personlige forhold, der gør sig gældende, men både virksomheden og topchefer står sig bedst ved at spille med så åbne kort som muligt, når vejene skilles.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *