Danske Bank-generalforsamling: Gedemarked eller demokrati?

Så skal Danske Banks bestyrelse ved formanden Ole Andersen til det igen.

Møde sine aktionærer på den årlige generalforsamling. Det sker på onsdag den 18. marts kl. 14 i Tivoli Congress Center. Og formanden skal igen belave sig på, at det trækker op til debat, både en seriøs debat om banken og en mindre seriøs debat. Blandt andet kræver en aktionær, at banken skal flage på halv med Dannebrog ved filialerne over det næste år, hvis Danske Banks bestyrelse ikke udgiver det trykte regnskab fuldt og helt på dansk. Rapt og sjovt, vil nogle synes, men også en risiko for, at det udvikler sig til et gedemarked.

Selv om et sådant forslag ikke har en jordisk chance for at blive vedtaget, kræver demokratiet på en generalforsamling, at det dog bliver behandlet. Også selv om det optager unødig tid for de flere end 1.000 fremmødte aktionærer. I en stille stund kan man forsvare et sådant stunt som en reaktion på, at nogle aktionærer føler sig fremmedgjorte i deres egen bank, og derfor bør banken og bankens bestyrelse kvittere for signalet med en forklaring til – sikkert mange – om hvorfor banken har indført engelsk som hovedsprog i banken og derfor udgiver det trykte regnskab på engelsk. Det er der faktisk mange gode grunde til.

Siden Danske Banks fejlslagne generalforsamling i marts 2009 – ovenpå udbruddet af finanskrisen – hvor afviklingen totalt løb af sporet, har generalforsamlingerne i storbanken til tider været kuppet af aktionærer, der har forsøgt at kortslutte generalforsamlingerne. Indrømmet, det er en balancegang, idet selvfølgelig enhver aktionær skal kunne komme til orde, men spørgsmålet er om aktionærdemokratiet gøres en tjeneste eller det stik modsatte, hvis en generalforsamling kører af sporet.

Der er ellers principielle spørgsmål nok at forholde sig til i år. Udover det forretningsstrategiske, er der på ejersiden sket forskydninger, som kan have betydning for de øvrige aktionærer i banken. Den børsnoterede virksomhed A.P. Møller – Mærsk har solgt sine 23 procent aktier i banken til A.P. Møller Holding, der igen ejes af A.P. Møller Fonden. Derudover sidder det svenske investeringsselskab Cevian på knap otte procent af aktierne. Man kunne i en stille stund forvente, at disse to aktionærer gav deres besyv med fra talerstolen. Især Cevian er den ubekendte faktor i bankens aktionærkreds. Cevian som vel nærmest er at betragte som en investeringsfond, der håber at kunne score en hurtig gevinst over nogle år, og så hopper videre til næste selskab.

Samtidig foreslår bestyrelsen genvalg af samtlige bestyrelsesmedlemmer, også Trond Westlie, der er koncernfinansdirektør i A.P. Møller – Mærsk. Og altså direktør i den virksomhed, der netop har afhændet sine aktier i banken. Det bør aktionærforsamlingen kunne forvente en forklaring på, ligesom det også kan have principiel betydning, at banken skifter revisor. Nu til Deloitte-revisorerne.

Er det utilfredshed med den tidligere revisor eller er det en besparelse for aktionærerne?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *