Pram-opskriften er lige nu hovedretten i erhvervslivet

Michael Pram Rasmussen forlader formandsstolen i Topdanmark med et “jeg er ikke på vej på pension.” Og næh, det havde vi nu heller ikke regnet med. Det handler sandsynligvis mere om at møblere rundt på posterne, og dermed få nye poster og helt andre typer bestyrelseshverv ind i porteføljen. Efter 20 år i Topdanmark, først som topchef og siden som formand, er det ikke unaturligt at vige pladsen.

Man skal dog nok næppe blive overrasket, hvis den 60-årige Pram rykker yderligere rundt på sit eget bestyrelsesmøblement i den kommende tid. Dog må det formodes, at han forbliver på posten som formand i A.P. Møller – Mærsk et par år endnu. Også selv om han har siddet for bordenden på Esplanaden i 12 år. Det er fortsat den absolut tungeste formandspost i Danmark, og den bestyrelse alle andre bestyrelser tager farve efter. Det er prestigeformandsposten over dem alle.

Derimod kunne man forestille sig, at han efter snart ti år på formandsposten i Coloplast takker af i den succesrige medicokoncern. For i stedet at tage helt andre slags bestyrelsesposter ind. En post i en medievirksomhed som eksempelvis Egmont eller en anden virksomhed, der netop i disse år er under voldsom forandring og som har kontakten helt ud til slutbrugerne. Derimod er det svært at se Pram Rasmussen i en stor statslig virksomhed.

Men der er værd at opholde sig ved Pram Rasmussens tid i Topdanmark. “Han ville gerne have sit eget skydetelt,” som hustruen Anne Kjølbye udtrykte det, da Pram i sin tid blev hentet fra konkurrenten Tryg Baltica over som ny topchef i Topdanmark i 1996. Det blev dog ikke et skydetelt, hvor han skød vildt omkring sig. Tværtimod. Pram Rasmussens forretningsstrategi er at koncentrere kræfterne benhårdt om kerneområder med fokus på bundlinjen og afkastet til aktionærerne. Det må siges at være lykkedes i Topdanmark. Aktionærerne har over Prams 20 år i Topdanmark fået et afkast på i gennemsnit 18 procent om året.

Filosofien var at forblive på dansk grund og ikke foretage store og risikable opkøb uden for landets grænser, som var kendetegnede for stort set alle andre finanshuse i de glade opkøbsår. Det paradoksale er så, at Topdanmark selv er kommet under udenlandsk belejring, da den finske konkurrent, forsikringsselskabet IF, har købt sig ind med en ejerandel på 25 procent (28 procent af stemmerne.) Det betyder reelt, at IF i dag sidder med magten i Topdanmark, og derfor har forsikringskoncernen med domicil i Ballerup uden for København ikke helt være det skydetelt de senere år, som da Pram overtog Topdanmark tilbage i 1996.

Om det er omklamringen fra IF og dermed Sampo-gruppen, der har fået Pram Rasmussen til at stoppe i Topdanmark, er ikke helt til at vide, men ved at få Søren Thorup Sørensen ind som ny formand i Topdanmark, så har Pram Rasmussen-tankegangen fortsat en stor stemme i Topdanmark-bestyrelsen. Søren Thorup har tidligere siddet i direktionen i A.P. Møller – Mærsk og er i dag direktør for Legos pengetank, Kirkbi – og dermed en del af netværket omkring Mærsk-sfæren. Udadtil synes der borgfred mellem Topdanmark og IF, som har fået sin direktør Thorbjörn Magnusson ind som næstformand i Topdanmark, men på længere sigt er det svært at forestille sig, at IF ikke helt og fuldt bringer Topdanmark ind som et datterselskab i IF.

Der er dog også en anden til, at Pram siger farvel og tak til finansen. Han lægger således ikke skjul på, at han er godt og grundigt træt af den regeltyranni, som politikerne med EU i spidsen lægger ned over finanshusene. Således havde han denne kommentar til regeltyraniet i forbindelse med et interview i januar 2015 i Berlingske Business Søndag: »Det er jo en reguleringshidsighed, der er kemisk renset for sund fornuft. Det dur ikke, og det er ofte også imod nærhedsprincippet.”

Den meget konsekvente Pram Rasmussen opskrift på at holde sig til kerneområderne og fokusere på afkastet til aktionærerne serveres også i de øvrige selskaber, hvor han er formand. Både Coloplast. A.P. Møller – Mærsk og Semler fokuserer ensidigt strategien på at findyrke kerneområderne. Set i det lys må man sige, at Pram-opskriften i disse år står som vinderopskriften. Senest er også store virksomheder som Vestas og FLSmidth slået ind på Pram-opskriften med fokusering på kerneområder og afkastet til aktionærerne, ligesom også Carlsberg på det allerseneste er slået ind på denne vej. Store, dyre og risikable opkøb er sat på standby.

Mens Pram Rasmussen-strategien således er vinder i en generel økonomisk krisetid og i kølvandet på en krise, så kan en anden og meget mere aggressiv opkøbsstrategi blive vinderen, når de økonomiske konjunkturer igen vender. Det handler om timing.

Men foreløbig er det svært at komme uden om Pram Rasmussens formandsopskrift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *