Har du en plan B i skuffen, hr. formand?

Der er gennemtræk i erhvervslivets hjørnekontorer. Udskiftninger på topchefposterne bliver hyppigere og hyppigere, den øverste direktør sidder i færre år end tidligere. Og bliver et topjob besat ét sted, skaber det huller andre steder.

Ofte bliver virksomheden og dens bestyrelse taget på sengen. Uforberedt, uden en plan B i skuffen og derfor med stor risiko for at lande i mange måneders beslutnings­vakuum.

Store virksomheder som Grundfos, DSB, PFA, Pandora, rederiet Norden og Rockwool og det tunge finansministerium har skiftet eller er ved at skifte på topchefposten. Nogle steder er CEOen selv gået, andre steder er han blevet gået. Fællesnævneren er, at det resulterer i en tid med uvished, inden en ny chef får sat sig ind i sin nye virksomhed og skabt sit eget hold. Især fordi den nye chef typisk hentes udefra.

I Grundfos blev Carsten Bjerg fyret, ligesom også Eelco van Heel blev sat fra bestillingen i Rockwool. DSBs Jesper Lok og Nordens Carsten Mortensen blev headhuntet til andre topstillinger, og PFAs mangeårige direktør, Henrik Heideby, sagde pludselig farvel for at gå bestyrelsesvejen. I Pandora var det ventet, at Allan Leighton skulle være en midlertidig topchef, men da meddelelsen kom om, at Leighton vil blive afløst af cigarmanden Anders Colding Friis, blev det samtidig oplyst, at skiftet først kunne ske til foråret.

David Hellemann var som ny departementschef i det prestigefyldte finansministerium udset til at skulle gå den vej i sin karriere. Men pludselig kom der en meddelelse den 6. maj 2014 om, at Hellemann var på vej væk. En måned senere kom så meddelelsen om, at Hellemann helt skiftede spor og skulle være direktør for Nordea Danmark. Og senere igen, den 23. juni 2014 havde finansminister Bjarne Corydon fundet afløseren, nemlig Martin Præstegaard, som forholdsvis hurtigt kunne løses fra sit job i DR.

Med til den historie hører, at også Nordea ad to omgange blev ramt af pludselig afgang på direktørgangen. Først med Michael Rasmussens skifte til topposten i Nykredit, og senere fulgte også Anders Jensen med over i Nykredit. Givetvis til stor irritation for Nordea-direktør Christian Clausen, der dog forholdsvis hurtigt fik sat nye chefer ind på disse poster.

Carsten Bjerg blev fyret fra Grundfos i december 2013, og først fire måneder senere var den nye mand fundet, nemlig Mads Nipper fra Lego. Jesper Lok sagde op 1. september 2014, men afløseren, Flemming Jensen, sætter sig først i førersædet hos DSB den 1. maj. Rederiet Norden er stadig uden topchef. Carsten Mortensen meddelte den 17. juni 2014, at han ville forlade Norden. En uge senere udpegede bestyrelsen Klaus Nyborg
(i øvrigt selv bestyrelsesmedlem) som konstitueret direktør, og den stilling indtager han stadig.

Noget tyder på, at hverken Grundfos, DSB eller Norden har haft en plan B.

Også PFA-bestyrelsen blev taget på sengen, da Henrik Heideby den 8. oktober 2014 meddelte, at han forlader PFA med udgangen af året. Et godt gæt er, at Heidebys chefstol først vil blive besat en gang i det nye år. Sent torsdag aften i denne uge kom en (overraskende) meddelelse om, at den mangeårige topchef i Rockwool, Eelco van Heel, må vige pladsen for svenske Jens Birgersson, hentet fra ABB-koncernen. Altså umiddelbart betragtet et veltilrettelagt skifte på topposten, om end Rockwool må vente et par måneder på sin nye topchef.

Et lignende klart og effektivt snit foretog modekoncernen IC Companys’ storaktionær og bestyrelsesformand, Niels Martinsen, da han for godt et år siden i en og samme meddelelse kunne oplyse, at der ville ske et skifte i toppen dagen efter. Niels Mikkelsen røg ud, og ind kom Mads Ryder.

Novo Nordisk-bestyrelsen kom i 2012 med en noget anderledes måde at tackle problemet på. Og et klart signal fra Novo Nordisk-bestyrelsen om, at netop topchefposten løbende er oppe på bestyrelsens dagsorden. At man der løbende tilpasser og opdaterer Plan B.

I februar 2012 blev det oplyst, at bestyrelsen havde indgået en ny aftale med bossen i Novo, Lars Rebien Sørensen. I den oprindelige direktørkontrakt var udløbsdatoen sat til 2016 – det år, hvor han fylder 62. Den aftale blev forlænget til til 2019, hvor Rebien således ruller ind i sit 65. år. Det er dog tvivlsomt, om Rebien bliver på topposten helt til 2019, men Novo-bestyrelsen har i hvert fald skabt ro om det tema i offentligheden.

Tidligere i år blev Kåre Schultz udnævnt til viceadm. direktør, og det blev flere steder tolket på den måde, at han således var kronprinsen i Novo Nordisk og skulle tage over efter Rebien. Kendere af Novo-kulturen siger dog, at det ingenlunde behøver at være tilfældet. De to kontrakter med Rebien og Kåre Schultz er først og fremmest indgået for at fastholde dem begge to i toppen af Novo Nordisk.

En af bestyrelsens helt store opgaver er således løbende at opdatere og bedst muligt planlægge, dels interne lederes karriereveje i virksomheden, dels hvilke eksterne ledere virksomheden kunne tænke sig at gå på jagt efter. Eller som det hedder i fagsproget, »succession planning«.

Eksterne konsulenter og search-huse foretager i dag i markant stigende grad en minutiøs vurdering af, hvilke ledere internt i virksomheder der kan have potentiale til at få flere stjerner på skuldrene, og de vurderer samtidig, hvilke eksterne personer der kunne passe ind i nøglefunktioner i virksomheden. Herunder i høj grad også en relativt detaljeret undersøgelse af, hvilke personer i Danmark eller udlandet der kunne passe ind som topchef i den pågældende virksomhed.

Det er det, der kunne kaldes en plan B, hvis topchefen siger farvel, eller vedkommende skal fyres. Plan B er at være på den berømte forkant.

Men det er et følsomt område. Ofte fylder topchefen selv så meget i virksomheden, at vedkommende forventer at kunne udpege eller i hvert fald at blive taget med på råd om sin efterfølger. Og så er det, at det begynder at blive kompliceret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *