Der er ingen nemme løsninger i DSB

DSB-formanden Peter Schütze har fundet sin nye direktør efter et par måneders søgning. Direktør og medlem af koncerndirektionen i SAS, Flemming Jensen, rykker ind i DSB som ny topchef. Han kan dog først tiltræde til maj næste år. Det er et problem med så lang en overlevering, og det kræver, at formanden selv også det næste halve år er meget tæt på den operative drift i DSB.

Og hvem er så Flemming Jensen? Han har været i SAS i stort set hele sin karriere, er steget støt i graderne siden ansættelsen i 1989 og frem til i dag, hvor han er COO – chief operating officer – altså en slags næstkommanderende i SAS med ansvar for driften. Det vil sige, at han har været med hele vejen under de seneste to årtiers nedtur i SAS, de hårde kampe med fagforeningerne, lavprisselskabernes knaldhårde konkurrence, konstante fyringsrunder og konstant fokus på besparelser, konstant dårlig økonomi og skæld-ud fra det omkringliggende samfund. Et selskab i defensiven.

Set i det perspektiv må man tro, at Flemming Jensen er hærdet til også at kunne stå for mosten i DSB, som kæmper med stort set de samme problemer. Der er dog den væsentlige forskel, at han i DSB nu selv skal træde frem på den store scene. Han bliver den næste Mr. DSB – transportkoncernens ansigt udadtil. Lidt ligesom at rykke fra hjælpetrænerfunktionen i eksempelvis fodboldklubberne, FCK og Brøndby, og frem som cheftræner. Og dermed frem i rampelyset, hvor man bliver målt, vurderet og vejet konstant.

Set i det perspektiv kommer Flemming Jensen som sin forgænger Jesper Lok fra en position som relativ ukendt til pludselig at blive et kendt ansigt. Rigtig mange siger pæne ord om Flemming Jensen, hans samarbejdsevner og personlige habitus. Hertil kommer, at stolen som topchef giver en masse power i sig selv, hvis man forstår at tage magten og udfylde denne stol. Det lykkedes langt hen ad vejen for Jesper Lok. Han fik skabt ro og forbedret økonomien, men så skarp en drejning, turn-around, som er sket i DSB giver selvfølgelig bøvl og ballade på de indre linjer. Medarbejdertilfredsheden er i bund. Eksternt er der et helt årtis bøvl og ballade med IC4-togene, og det hængeparti kommer også Flemming Jensen til at skulle forholde sig til.

Endelig er der DSB’s ejere. Staten eller som tidligere DSB-direktører har udtrykt det, de 179 ejere i Folketinget. Politikere med en række forskellige holdninger til, hvordan netop de synes DSB skal drives. Den nuværende transportminister – og dermed formelle ejer af DSB – Magnus Heunicke kom dumpende ind i det minefelt, da han for et par måneder siden gik ind og kritiserede en mindre driftsbeslutning om klapsædestole i DSB. En beslutning om besparelser taget af ledelsen i DSB, som så måtte omgøres. Og ikke nok med, at transportministeren på denne måde undsagde sin ledelse i DSB, ministeren havde tilmed behov for offentligt at ydmyge sin egen ledelse ved at fortælle offentligheden om sin holdning til denne driftsmæssige beslutning i DSB.

Som eneejer er det selvfølgelig ministerens ret at sige og gøre, hvad han har lyst til, men det bryder med det armslængdeprincip og den klare ansvarsfordeling mellem ejer, bestyrelse og direktion, som synes at være indgået i kølvandet på mange års uro. Netop DSB har igennem de seneste 10 år haft voldsomme udskiftninger på topchefposten – af forskellige årsager. Det er næppe tiden for Flemming Jensen at kopiere en tidligere DSB-generaldirektør, Ole Andresen – Fut-Ole også kaldet – som med høj cigarføring, charme og jovialitet styrede DSB med en vis succes tilbage i 1980’erne.

Dagens DSB er betydeligt mere sårbar end dengang. Og Flemming Jensen må forvente et par hårde og også utaknemmelige år fremover. Han får næppe flere penge fra ejerne, så den står fortsat på effektiviseringer og besparelser og dermed fortsat dårlig stemning internt i DSB. Hans håb er, at med resultaterne kommer også et bedre image hos passagerne og dermed en bedre stemning hos medarbejderne i DSB. Altså det lange seje træk. Lykkes det og forpligter han sig som DSB-direktør i mindst fem år, kan han blive kendt som den DSB-chef, der trækker DSB ud af hængedyndet og gør DSB til det helt uundværlige transportselskab, der effektivt binder Danmark sammen.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *