Derfor er der brug for stærke signaler fra Ane Uggla

En af de absolut sværeste discipliner i ejerledede virksomheder er overdragelsen til næste generation. Her går det ofte galt. Enten fordi næste generation ikke er klar, ikke har tilstrækkelige kompetencer, eller fordi virksomhedens ånd og værdier, strategi og perspektiv ikke er mejslet stærkt nok ned i fundamentet. Det er der ikke så få eksempler på i Danmark. Ingen nævnt, ingen glemt.

Den risiko synes Mærsk-familien at have været opmærksom på igennem de 110 år, som virksomheden har eksisteret. Stifteren Arnold Peter Møller tog sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller i en slags traditionel mesterlære, så Mc-Kinney Møller var vaccineret med virksomhedens værdier, da han tog over efter faderens død i 1965. Den gamle A.P. Møller havde dog forinden banket værdierne ned i de fonde, som han etablerede allerede i 1950erne, og hvor magten lige siden har været centreret. En konstruktion som virkede dengang, og som også er udset til at skulle virke de næste mange årtier.

Der er dog en meget stor forskel på far og søn, A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller, og de nuværende generationer af familien. A.P. Møller og Mc-Kinney Møller udstrålede disse værdier ved med meget stor synlighed konkret at bevæge sig rundt i virksomheden. Altså en fysisk tilstedeværelse. De var personificeringen af disse værdier. Men det ophørte, da Mc-Kinney Møller døde i 2012. Datteren Ane Uggla er nemlig ikke synlig i virksomheden. Hun er familiens overhoved, formand for A.P. Møller Fonden og næstformand i det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk. Men hun ses ikke i dagligdagen på samme måde som de to familieoverhoveder før hende.

Det synes Mc-Kinney Møller at have været meget opmærksom på, og derfor mejslede han selskabets værdier ind i konkrete og meget værdiladede ord ved det efterhånden berømte møde i privaten i december 2003, hvor han havde samlet de 50 øverste ledere for at indprente dem, hvad virksomhedens værdier var dengang, og hvad virksomhedens værdier skulle være fremover. Det møde blev også skelsættende for næste led i familiekæden, Ane Uggla. Det er dette stærkt følelsesladede møde hun igen og igen vender tilbage til, når hun selv skal udlægge teksten. Og altså også de værdier, som, hun skal sikre sig, bliver videregivet – og bliver forstået – af de to sønner, Johan og Robert. Om det virker, kan kun fremtiden vise, men forarbejdet til, at det skal virke, er i hvert fald gjort.

Ingen tvivl om, at Mc-Kinney Møller lige til sin død var stærkt optaget af familiens fastholdelse af magten i Mærsk-koncernen. Sådan lød det, da Mc-Kinney i 2006 blev spurgt til fremtiden: »Det ligger mig naturligvis på sinde, at familien til stadighed er knyttet til A.P. Møller – Mærsk og gerne ved, at efterfølgere efter mig deltager i selskabets ledelse, når egnede dertil.« En lidt knudret sætning, men hensigten er ikke til at tage fejl af. Det er det arbejde, Ane Uggla er i fuld gang med, og som blandt andet sker ved, at hun både internt og eksternt trækker de store linjer og igen og igen gentager de værdier, som virksomheden er bygget på. Signaler som skal nå ud i selv de fjerneste afkroge af verden, hvor Mærsk-koncernen arbejder.

Det er en tung arv at løfte både for Ane Uggla og senere for hendes egne børn. Men det er den forpligtelse, der følger med at få stukket familiedepechen i hånden. Som det ser ud nu, ligger den til Robert Uggla, og tidsperspektivet er fem-seks år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *