Vinduet er åbent

I en tid hvor der ikke er vækst i samfundet kan det være fristende for en virksomhed at købe sig til vækst ved fusioner og opkøb. Der er fare forbundet med store opkøb og integration af disse opkøbte virksomheder, men pengene begynder at brænde i lommen hos de rige virksomheder. Med de bugnende pengekasser i de større og helt store virksomheder er der sparet op til at sætte mere fart i køb og salg af virksomheder. Vinduet for virksomhedsopkøb er i den grad åbent.

Ikke bare virksomheder er på opkøbsjagt, også kapitalfonde får løbende fyldt masser af milliarder i nye fonde til opkøb. Set i det lys er det sælgers marked i øjeblikket, i hvert fald for så vidt angår de sunde og solide mellemstore virksomheder. Virksomheder som Bestseller, Lego, og fonden bag Demant har meldt ud, at de direkte går bankerne i bedene med banklignende udlån, og senest er det kommet frem, at Bestseller er på vej til at lægge et milliardbud på køb af en engelsk virksomhed. Også Arla har været aktiv på opkøbsfronten.

Aktiekurserne på børserne er steget voldsomt de seneste tre år, og det har presset priserne på virksomheder op. Det er sandsynligvis grunden til, at ejeren bag Auriga Industries (Cheminova – se hosstående artikel) nu undersøger mulighederne for et konkret salg af Cheminova, hvorefter hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, vil kunne realisere sin store ejerandel og herefter sidde tilbage med en milliardformue. Lidt i stil med tobaksfirmaerne Obel og Augustinus, som for år tilbage frasolgte de underliggende driftsselskaber, og i dag er pengetanke, der sidder med milliardstore formuer, som investeres i en bredere kreds af aktier.

Auriga Industries er en virksomhed, som igennem årene har været igennem flere meget stormfulde og svære perioder, men synes nu i smult vande, og med en børsværdi på fem mia. kr. (værdien af den børsnoterede B-aktie) kan ejeren realisere milliarder af friværdien i koncernen. Hvad disse milliarder så skal bruges til, står foreløbig hen i det uvisse.

Udfordringerne for disse pengetanke er nemlig, at med det historisk lave renteniveau, så søger alle store pengetanke bort fra obligationer og efterspørger i stedet alternative investeringsmuligheder. Pensionskasser kredser rundt om vindinvesteringer, OPP-investeringer og andre infrastrukturelle investeringer.

Det er for tidligt at sige, om proppen er gået af flasken, og at vi ligefrem står foran et boom i køb og salg af virksomheder. Historien viser, at køber og sælger af virksomheder som regel står ganske langt fra hinanden, fordi forventningerne hos henholdsvis køber og sælger er forskudte fra hinanden. Sælgerne forventer i denne tid givetvis historisk høje priser for deres virksomheder, og det kan betyde, at køberen har svært ved at »regne« investeringer hjem. Læg hertil, at kapitalfonde både er købere og sælgere. Der er således hos kapitalfondene ophobet en række selskaber, som pinedød skal skydes af igen. Samtidig svømmer det ind med penge til de nye afdelinger, fondene sætter op. Derfor handler disse kapitalfonde i vidt omfang med hinanden, men til syvende og sidst skal virksomhederne ind i et nyt permanent ejerforhold, enten som datterselskaber i en større koncern eller som børsnoteret virksomhed.

Dot-com bølgen, der punkterede i 2000, var karakteriseret ved vildt opskruede priser, og i de glade 00’ere blev priserne også på andre virksomhedshandler kraftigt skruet op med det resultat, at en række fusioner og opkøb skuffede og viste sig som fejlinvesteringer. Historien viser, at overmod på chefgangen og overoptimistiske forventninger meget ofte resulterede i totalt fejlslagne opkøb og fusioner.

En række danske virksomheder i gruppen af mellemstore virksomheder (mid-cap selskaberne) er henover de seneste fem-seks års krise blev skåret kraftigt og effektivt til, så de i dag fremstår indbydende og med solide tal på bundlinjen. Vinduet er altså åbent, spørgsmålet er om køber og sælger kan finde hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *