Betændt Vestas-sag skaber uro

Vestas kører to parallelle og meget forskelligartede forløb i denne tid. På den ene side succesen med det »nye« Vestas, den nye ledelse, nye ordrer, ny selvtillid og frem for alt en genfødt Vestasaktie, der drøner i vejret.
Og så den anden side – den mere grå og kedelige side – et hidsigt, personligt opgør i det »gamle« Vestas og granskning af skeletterne herfra. Sager, som er en tur igennem Bagmandspolitiets efterforskningsmaskine, og som efter al sandsynlighed skal afgøres af en dommer. Og dermed en sag som nødvendigvis må tage en del ledelseskraft.

Det er ikke en videre køn sag. Som beskrevet på disse sider handler det om en gruppe ledere i det »gamle« Vestas, som sideløbende med deres lederjob i Vestas har kørt private forretninger, hvor Vestas-virksomheden har været direkte og indirekte involveret. Set udefra er det svært at forstå, hvad der er foregået i Vestas-toppen for blot få år siden.

Svært at forstå, hvordan ledende Vestasfolk kan have en række private forretninger kørende ved siden af de ansvarsfulde job i Vestas.

Svært at forstå, at de pågældende topledere i Vestas ikke har været knivskarpt bevidste om de habilitetsproblemer, der kunne risikere at opstå i kølvandet på private handler og investeringer med Vestas-vindmøller. Det er foreløbig usikkert, om Vestas-toppen, ved daværende koncernchef Ditlev Engel og den daværende Vestas-bestyrelse med formanden dengang, Bent Erik Carlsen, har været fuldt vidende om disse private forretninger med blandt andet den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark og den tidligere chef for Vestas Central Europe Hans Jørn Rieks (i dag hos konkurrenten Siemens, red.).

Med til at gøre denne sag, som Jyllands-Posten har gransket i de senere uger, endnu mere kulørt, er, at tidligere Vestas-koryfæer, som formanden i Vestas for en del år siden, Ejvind Sandal, og en af vindmøllebranchens grand old men, Johannes Poulsen, er gået i brechen til fordel Nørremark og co., med en usædvanligt hård kritik af den nuværende Vestas-ledelse under overskriften »Skam over Vestas-ledelsen«.

Kritikken går på, at Vestas-ledelsen med politianmeldelserne ødelægger de videre job- og karrieremuligheder for Nørremark-fløjen.

Set udefra er det svært at vide, hvad er op og ned i denne sag, hvem der vidste hvad og hvornår. I sådanne tilfælde er der kun politimæssig efterforskning og domstolene til at afgøre tvisten, og derfor kan det være svært at forstå de voldsomme udfald fra Nørremark-fløjen.

Hertil kommer, at både Nørremark og Rieks er ressourcestærke personer, de har tidligere haft ledende positioner i erhvervslivet, og derfor må de selvfølgelig være bekendt med og indstillet på den »erhvervsrisiko«, der er for at havne i en retssag – de konkrete sager ufortalt. Så måske denne fløj skulle tørre øjnene, skubbe de følelsesladede holdninger ud på sidelinjen og så ellers til sin tid lade domstolene afgøre ret og vrang.

Incitamentsordninger af forskellige slags florerer i stor stil i erhvervslivet med bonusser, aktieoptioner, medejerskab og så videre. Ofte fremhæves det, at hvis de pågældende topchefer selv har hånden på kogepladen, ja, så skulle de efter sigende være mere villige til at yde noget ekstra. Men det kræver, at der er meget stor gennemsigtighed i sådanne ordninger, og at bestyrelsen selvfølgelig er fuldt indforståede med dem.

Det kan være svært at forstå, at travle, ledende medarbejdere i Vestas skal kunne have private forretninger ved siden af, og forretninger hvor arbejdsgiveren oven i købet er part i disse handler. Det øger risikoen for inhabilitet enormt, og det øger frygten for, at de pågældende gør nogle gode handler til fordel for sig selv – og dermed til ugunst for aktionærerne i Vestas.

Dansk erhvervsliv er ikke ubekendt med, at ledende medarbejdere har private forretninger ved siden af jobbet. Sådan var det også i mange år i A.P. Møller – Mærsk, hvor en stor gruppe ledende medarbejdere fra skibsrederne og nedefter løbende blev tilbudt at købe ejerandele (anparter) i Mærsk-skibe. En slags ekstra bonus. Investeringer som gav gunstige skatteafskrivninger for de pågældende.

Der har fra tid til anden været kritik af denne ordning, og især kritik af, at skibe med Mærsk-direktører som medejere fik særligt gunstige aftaler og fragtrater. Virksomheden har dog altid afvist denne kritik.

Uigennemsigtigheden i disse ordninger har dog ført til, at de er blevet afskaffet, og i stedet er Mærsk-toppen i dag omfattet af et mere traditionelt og gennemsigtigt aktieoptionsprogram.

Vestas-sagen har for længst udviklet sig til et bittert personopgør, som skader alle parter og trækker tænder ud både hos ledelsen i det »nye« Vestas og hos de involverede personer fra det »gamle« Vestas.

I så følelsesladet en sag er det betryggende for de involverede parter, og i øvrigt også for aktionærerne i Vestas, at det er juraen og domstolene, der har den endelige afgørelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *