Skal den nye topchef hentes inde- eller udefra?

Pyha, bestyrelsesformanden gnider sig nervøst i hænderne. Virksomheden skal have ny topchef. Skal formanden hente ham eller hende udefra eller rekruttere vedkommende fra lederlaget internt i virksomheden? Et svært valg.

Det er ingen overdrivelse, at formandens vigtigste enkeltopgave er at få den rigtige topchef placeret i CEO-stolen. Og løbende sikre sig, at virksomheden har den rigtige direktør, som kan levere resultater på både top- og bundlinjen, følge strategien, skabe en god stemning omkring virksomheden samt kigge frem i tiden og placere virksomheden til fremtidig vækst. Hvis ikke, må der en fyreseddel til. Som det skete i denne uge i Toms.

Umiddelbart lyder det enkelt og ligetil at finde en ny topchef. I virkelighedens verden kan det være en svær beslutnig, hvor inputtet fra det eksterne rekrutteringsfirma skal sammenholdes med formandens egen og i mange tilfælde personlige holdning. Et par eksempler:

Succesvirksomheden Novozymes’ mangeårige topchef Steen Riisgaard blev i 2013 afløst af den interne Peder Holk-Nielsen, som er »opvokset« i Novozymes. Foreløbig tyder alt på, at han leverer varen og fastholder virksomhedens energiniveau. Novozymes har derved undgået et dyk i forbindelse med chefskiftet.

Ingeniørvirksomheden FLSmidth hentede ny topchef udefra, Thomas Schulz, og pludselig myldrede problemerne frem. Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen Holding kørte sin succeslinie videre, da den interne Lars Frederiksen for nogle år siden tog over, mens det var mere problematisk, da den eksterne Cees de Jong overtog efter Lars Frederiksen.

I Danske Bank kiksede det i forbindelse med skiftet efter den mangeårige direktør Peter Straarup. Banken hentede sin nye direktør Eivind Kolding udefra. Det gik ikke, og siden kom den interne Thormas Borgen til. I Nykredit har man hidtil rekrutteret internt. Men i 2013 kom den nye chef, Michael Rasmussen, ude fra ind i Nykredit, og disse nye øjne synes også at have skabt en ny virkelighed i Nykredit. Novo Nordisk synes at have lagt op til et internt skifte, når Rebien slipper tøjlerne.

Virksomhederne er forskellige og situationerne er forskellige, men en forsigtig vurdering kunne tyde på, at hvis talentet findes internt, og virksomheden ikke står midt i en alvorlig krise, giver det fordele og kontinuitet at rekruttere den nye topchef fra de indre linjer.

2 responses to “Skal den nye topchef hentes inde- eller udefra?

  1. Et interessant emne – jeg tror ikke at det er muligt at finde “en opskrift” på hvornår det bedst kan betale sig at finde at finde en ekstern eller intern kandidat til jobbet som CEO.

    Fordelen ved interne kandidater, er at de kender virksomheden og bestyrelsesformanden kender dem. Det gør at interne kandidater kan “kører fra dag 1” og bestyrelsesformanden har et mere sikkert beslutningsgrundlag.

    Omvendt er fordelen ved eksterne kandidater at de ser virksomheden med “friske øjne”, og er ikke farvet af “sådan har vi altid gjort”.

    Generelt mener jeg, at det er vigtigt at bestyrelsen påtager sig ansvaret for at fastlægge de langsigtede mål og ambitioner og identificere hvilke strategiske udfordringer som skal prioriteres, og med dette udgangspunkt vælge hvilke kompetencer som det er vigtigt at den nye CEO har.

    Dette grundlag kan bruges til at vurdere, hvem af de interne og eksterne kandidater, bedst lever op til kravene.

    Venligst Ole

  2. Der er vist ingen tvivl om, at en ny topchef nødvendigvis på forhånd bør kende den virksomhed hun eller hun skal være chef for. Temmelig godt endda. Mange virksomheder og bestyrelser har ladet sig besnakke af folk og deres faglige organer om nødvendigheden af, at der er behov for chefer, der forstår de store sammenhænge og de internationale spilleregler – opstillet i regneark. Intet kan være mere forkert. Fordi man har læst mange bøger, skrevet af andre teoretikere, kvalificerer det ikke til noget som helst. Og da slet ikke til at være chefer for andre mennesker. Det kan ingen læse sig til. Alle må starte helt nede i fundamentet og arbejde sig frem til virkeligheden. En teoretisk ballast er bestemt godt, men det kan ikke stå alene. Praktisk erfaring overgår til enhver tid rendyrket akademisk tankegang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *