EBH-sagen retter kritisk lys på byretterne

En sejr for tidligere bankdirektør Finn Strier Poulsen og de andre tiltalte fra EBH-banksagen. De blev alle pure frifundet. Og et kontant nederlag for anklagemyndigheden. Bagmandspolitiet kunne ikke løfte bevisbyrden i sagen om manipulation af børskurserne. Det er en overraskelse.

Men om der også kan drages mere vidtrækkende og generelle konklusioner om lempelser eller stramninger på området for kursmanipulation ovenpå dommen fredag fra Vestre Landsret er foreløbig usikkert. Givet synes det dog at være, at bagmandspolitiet i disse sager sandsynligvis må indstille sig på, at der skal graves endnu et par spadestik ned for at få bevisets stilling så stærkt, at det kan holde foran en dommer.

»Efter den måde, som aftalen faktisk blev gennemført på, var det ikke bevist, at EBH banks bud på børsen i sparekassens aktier lå på et unormalt eller kunstigt niveau,« lyder således baggrunden for frifindelsen i udskriften fra Vestre Landsret.

Denne sag er blot een blandt flere straffesager omkring den krakkede EBH-bank, der var hjemmehørende i Fjerritslev. Frifindelsen af de to direktører, Finn Strier Poulsen, EBH-bank og Svend Jørgensen, Sparekassen Himmerland, samt yderligere tre medarbejdere, er overraskende for mange. Men det er vigtigt i disse sager at holde følelserne ude fra den mere kontante juridiske verden, hvor bevisets stilling selvfølgelig skal holde, uanset hvilke følelser, der er på spil.

Dog er det tankevækkende, at der er så stor forskel på vurderingen af bevisets stilling i byretten, hvor de pågældende blev idømt ganske hårde domme, og landsretten, der har præcis det samme materiale at dømme på – og som kom frem til en pure frifindelse. To vurderinger med helt forskellige udfald. Det stiller unægteligt spørgsmålet, om byretterne er tilstrækkeligt kompetente til at dømme i komplicerede, finansielle sager. Det kan i sidste ende være en sag for det politiske system.

I kølvandet på den finansielle krise er der i offentligheden opstået en harme og et krav om, at der bliver placeret skyld, og i den forbindelse har der naturligt nok været fokus på ledelserne i de krakkede banker. Men det er vigtigt at holde tingene adskilte. Denne sag om kursmanipulation og andre verserende sager om kursmanipulation, er enkeltstående straffesager, mens de civile sager om evt. erstatningskrav mod bankledelserne og bankernes revisioner er helt andre sager. Der verserer således en erstatningssag mod toppen og revisionen i den ligeledes krakkede Roskilde Bank for op i mod en mia. kr.

Generelt synes domstolene de senere år at have skærpet dommene i sager om økonomisk kriminalitet, blandt andet i forbindelse med krakkene og den efterfølgende oprydning i ejendoms- og finansselskaberne. Og også sagerne om kursmanipulation har fået markant større fokus fra først Finanstilsynet og siden bagmandspolitiets side. Fremover ligger der et par andre højprofilerede kursmanipulationssager og afventer endelig afklaring, nemlig mod den tidligere ledelse i Parken (Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup) og den nylige sag om evt. manipulation med obligationskurserne mod ledende medarbejdere i Danske Bank.

Det kan være en uhyre svær balancegang for Finanstilsynet, bagmandspolitiet og i sidste instans domstolene at bevæge sig i det juridisk-finansielle minefelt. Med offentligheden på den ene side som kræver mere kontrol og skærpede domme i kølvandet på den finansielle krise og på den anden side juraens ordlyd og retssikkerheden for de personer, der sættes på anklagebænken. Ser man på de to domme i EBH-sagen med meget forskellige udfald fra byretten og nu landsretten, så synes også juraen i for høj grad at kunne strækkes i metermål.

Overordnet set er det positivt med de hårdere domme i sager om økonomisk kriminalitet. Det er selvfølgelig helt afgørende, at det sker på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, men netop i erhvervslivet er det en afgørende forudsætning for offentlighedens tillid, at der ikke snydes på pengenes vægtskål.

2 responses to “EBH-sagen retter kritisk lys på byretterne

  1. Nu er det faktisk ikke begge pengeinstitutter, der er krakket, men kun EBH Bank. Spks. Himmerland (Jutlandia) lever i bedste velgående. Begge var tidligere selvejende Sparekasser, og i forbindelse med deres børsnotering, blev der etableret fonde, hvis eneste aktiver var at eje aktier i de respektive pengeinstitutter. I EBH var Finn Strier direktør både i EBH og i Fonden sammen med en bestyrelse bestående af de lokale handelsdrivende o.a., og det er vist her lovgivningen / tilsynet har svigtet. Finn Strier havde ekspansionsiver, som så mange andre, og da han bredte sig på områder, som EBH ikke kunne involvere sig i (inkassobureau i Tyskland !! o.a.) lod han Fonden stå for disse investeringer. Da Fonden ingen penge havde, måtte de låne dem i EBH med sikkerhed i Fondens aktier i EBH. Hvis sikkerheden begynder at smuldre (kursen på aktierne falder) er de for alvor på spanden, da dette ikke er tilladt, så aktiekursen skulle for enhver pris holdes oppe. Jeg kan sådan set ikke være enig i, at forholdet er specielt kompliceret. De 2 instanser har blot set forskelligt på beviserne med forskellige øjne, og hele miseren består i for slap lovgivning, for slap bestyrelse og for slap tilsyn, der som alle ved, sov tornerosesøvn i 00-erne

  2. Som vanligt et fuldstændig forfejlet indlæg.

    Det er overhovedet ikke interessant hvem der har” skylden”. Det eneste der er interessant er; hvem der har ansvaret!

    Og ansvaret ligger naturligvis hos lovgiverne(altså vore dybt korrupte politikere, som tydeligvis er 100% i lommen på finanssektoren).

    Og som anført et hav af gange, skulle der blot gå lidt tid inden forbryderne som vanligt gik fri.

    DER KOM IKKE TIL AT SKE EN HUJENDE FIS.

    Nålestribet økonomisk forbrydelse betaler sig i allerhøjeste grad, og pressen er igen totalt fraværende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *