Nets salg gør det dyrere at være kunde

Så er Nets solgt. Til en – umiddelbart betragtet – meget høj pris. 17 mia. kr. for en virksomhed, som omsætter for seks mia. kr. Køberne er to kapitalfonde, Advent og Bain Capital samt vores allesammens pensionshus ATP.

Sælgerne, danske og norske banker med blandt andet Nordea, Danske Bank, Den Norske Bank og Nationalbanken som de største Nets-ejere, har scoret kassen og kan alle pynte deres regnskaber med ekstraordinære indtægter. Køberne og Nets-virksomheden forsøger at berolige omverdenen. Der sker ingen ændringer med Nets, forlyder det. Hverken for kunderne (Dankortindehavere, butikker m.v.,) eller med hensyn til datasikkerheden osv., osv. Hovedkontoret forbliver i Danmark og kun europæere kan komme i Nets-bestyrelsen. Så altså, skal man tage de første udmeldinger for pålydende, absolut ingen ændringer med Nets.

Det er svært at tro, at kapitalfonde lægger 17 mia. kr. på bordet for Nets uden op til flere kirurgiske, finansielle indgreb over de kommende år, så nettogevinsten på bundlinjen kan hæves markant fra det nuværende niveau i underkanten af 700 mio. kr. De to fonde, Advent og Bain, som hver i sær kommer til at eje 47,5 procent, er inde i Nets i en mellemlang periode. Det vil sige, at der pinedød over de næste tre-til fem år skal foretages markante forbedringer af indtægterne, voldsom barbering af omkostningerne – og sandsynligvis begge dele.

Kapitalfondene oplyser selv, at tanken er at børsnotere Nets om fem-til syv år. Forestiller man sig, at fondene årligt skal have et afkast på mindst 20-25 procent, og forestiller man sig, at køberne lægger købsprisen kontant på bordet, jamen så er vi ude i, at Nets om eksempelvis fem år med forrentning og rentes rente skal sælges for et beløb på over 40 mia. kr. Giver det mening? Kun hvis fortjenstmarginalerne kan presses voldsomt i vejret. Og hvis fortjenstmarginalerne skal presses så voldsomt i vejret, ja, så er der kun kunderne til at holde for. Man må selvfølgelig gå ud fra, at konkurrencemyndighederne løbende har et øje på prisudviklingen i Nets-ydelserne. Det bliver spændende at følge.

Forestillingen om, at køberne lægger de 17 mia. kr. på bordet, holder dog ikke i virkelighedens verden. Kapitalfondes indtog i virksomheder baserer sig i høj grad på finansielle konstruktioner. Det vil sige, at køberne IKKE selv lægger 17 mia. kr. på bordet, men i dette tilfælde kommer med en egenkapital på 5,5 mia. kr., og det er det beløb som skal mere end fordobles over fem år for at holde en årlig forrentning på den rigtige side af 20 procent. Resten af købesummen lånes i banken. Renteudgiften på disse banklån kommer fremover til at skulle afholdes af virksomheden Nets. Det presser bundlinjen ned, og det betyder, at der også tænkes i at begrænse skattebetalingen i Nets mest muligt. Set med kapitalfondsøjne handler det derfor om at holde skarpt fokus værditilvæksten på de indskudte 5,5 mia. kr.

Når alt det er sagt, så skal man selvfølgelig huske på, at Nets er en privatejet virksomhed, som lever i en markedsøkonomi, hvor man nu engang tager de priser for ydelserne over for kunderne, som man kan komme af sted med. Nets er dog ikke helt underlagt fri markedsøkonomi, eftersom Nets særlige enerådende status på området for betalingsformidling gør, at priserne over for kunderne ikke alene skal styres af benhård konkurrence, men kontrolleres af konkurrencemyndighederne. Hvilke knapper, der skal og kan drejes er uvist. Omkostningerne må givetvis holde for, og det giver jo alt andet lige en skarp og effektiv Nets-koncern. Hertil kommer prisforhøjelser over for kunderne, både private og erhvervskunder som eksempelvis butikkerne.

Selv om Nets er en privatejet virksomhed, er det samtidig også en følsom størrelse, som har påkaldt sig opmærksomhed på Christiansborg. Det har fået køberne, herunder også statens eget pensionshus ATP, til komme med nogle ganske bemærkelsesværdige udmeldinger i de officielle pressemateriale.

Der er næppe tvivl om, at det meget spredte ejerskab i Nets med konkurrerende banker side om side, ikke har været det rigtige ejerskab for Nets. Og derfor giver det mening, at man nu taler om fordelene ved en meget mere fokuseret ejerstruktur.

Det virker dog påfaldende, at der ligefrem er behov for at understrege, at køberne har tænkt sig at overholde lovgivningen. Således siger næstformand i Nets. Leif Teksum:

“Aktionærerne og bestyrelsen har omhyggeligt overvejet konsekvenserne af et ændret ejerskab af Nets samt et antal mulige køberes egnethed. Vi er overbeviste om, at de nuværende lovgivningsvilkår for Nets vil blive efterlevet, og at de robuste kontrakter, vi allerede har for de kritiske infrastrukturtjenester, vil bliver overholdt af den nye ejer.” Jo rart at vide, at lovgivningen tænkes overholdt.

Også køberne understreger, at de har stor forståelse for Nets’ særlige rolle. James Brocklebank, Managing Partner og chef for Advent Internationals finansielle services sektorteam i Europa, siger: ”Vi er stolte over at være blevet valgt som en af de nye investorer i Nets, og vi vil sørge for, at vores ressourcer, branchekendskab og kontakter kommer i arbejde til gavn for kunder, medarbejdere og andre relevante interessenter i Nets. Vi forstår og anerkender det ansvar, der følger med ejerskabet af en central infrastrukturudbyder, da vi har solid erfaring med investering i og udvikling af lignende virksomheder i Europa og på verdensplan.”

Mange fine og rigtige ord. Det ændrer dog næppe på den forudsætning, at Nets’ omkostninger skal presses ned, og indtægterne skal presses op. Det endelige regnestykke, om det er blevet bedre for Nets-kunderne, for medarbejderne, og det danske samfund i øvrigt, kan først opstilles om fem-seks år.

 

 

2 responses to “Nets salg gør det dyrere at være kunde

  1. Selvfølgelig har man lovet køberne fri adgang til Danskernes pengepung.

    Og der er ikke noget alternativ for forbrugerne.

  2. .
    Naivt at tro overtagelsen ikke vil få betydning. Der er og bliver en business som skal udnyttes.

    Og det skabt af nogle banker der har haft alt for meget monopol og som har medvirket il at skabe en finanskrise.

    I sidste ende er det Danmark ledelse dvs. politikere der har svigtet deres opgave. Bare det, at f.eks. ikke lovgive, at ethvert selskab skal have adgang til betalingsterminalen, gjorde at man kun kunne bruge Dankortet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *