Den danske sprog er en svær en

Uanset (næsten) hvad Danske Bank og topledelsen i banken rører ved, så er der ballade i luften. Senest med kritik af, at banken fremover kun vil udgive årsregnskabet på engelsk. Det er udansk, lyder kritikken. Ifølge disse kritikere risikerer det at fremmedgøre banken for de 300.000 aktionærer.

Men ærlig talt, inden kritikken helt går i falset, kan det være relevant at se på, hvad et sådant skriftligt koncernårsregnskab på et par hundrede sider i grunden bruges til.

Min påstand er, at det bruges flittigere af engelsktalende end dansktalende personer. Nok har Danske Bank 300.000 aktionærer og langt, langt hovedparten af disse har dansk som førstesprog. Jeg vil dog vove den påstand, at antallet af regnskabslæsere blandt private aktionærer skal tælles i meget små promiller.

Ser man på ejerforholdene i banken, så ejes mere end halvdelen af Danske Bank af udenlandske aktionærer, og fraregner man storaktionæren A.P. Møller – Mærsk, ja så står danske aktionærer faktisk kun for en tredjedel af ejerskabet i Danske Bank. Hertil kommer, at både direktion og bestyrelse i Danske Bank i dag er international med en blanding af flere nationaliteter, og derfor er koncernsproget engelsk.

Pointen er jo, at man som almindelig aktionær i Danske Bank og andre børsselskaber ikke pløjer sig ned i detaljerne i regnskabet med tilhørende noter. Som privat aktionær har man brug for overblikket, hovedtallene i regnskabet, signaler fra formand og topchef om strategi og udvikling samt et kendskab til, hvem det er, man betror sine spareskillinger. Altså et sammendrag, et kondensat.

Skal man klandre Danske Bank for noget kunne det være timingen. Når banktoppen nu ved, at banken er skydeskiven for al den kritik mod finansverdenen, der er ophobet igennem årene, så kunne det have været politisk smart at udskyde beslutningen om regnskabssproget et par år. Det ville have givet nogle lette point.

Som det skete i Pandora, der også var på vej mod en fremtid med et engelsksproget regnskab. Indtil formanden på generalforsamlingen torsdag, italieneren Marcello Bottoli, pludselig vendte på en tallerken med beslutningen om, at regnskabet alligevel fremover skal udgives på også på dansk. Måske fordi den afgående Pandora-formand ville undgå mere bøvl og interesse for hans egen person og mystikken om, hvorfor han pludselig forlader Pandora-bestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *