Finanskrisen der nægter at dø

Lemvig, Aabenraa og Holbæk. Tre byer af forskellig størrelse, men – må man forstå – tre byer med udsatte banker, som er under særlig opmærksomhed hos Finanstilsynet. Vestjysk Bank i Lemvig har i et par år været overlevelsestruet. Kun fordi staten er gået ind med kapital, er der fortsat noget der hedder Vestjysk Bank. Staten ejer 80 procent, og banken kan om få uger blive tvunget til at lægge en konkret genopretningsplan på bordet.

Så er der Sydbank i Åbenrå. Her var Finanstilsynet på besøg sidst i 2103 og pålagde ved den lejlighed betydeligt større hensættelser til tab end bankens egen topledelse ellers havde kunne få øje på. Nu kommer så den samme øvelse i Holbæk, hvor Sparekassen Sjælland hører hjemme. Tilsynet har været på besøg og pludselig brager hensættelseskontoen i vejret, for hele 2013 med 1,5 mia. kr. Sætter man det i forhold til sparekassens samlede udlån på 11 mia. kr. er det en hensættelsesprocent på mere end 13 procent. Det er ekstremt – og urovækkende.

Både ledelsen i Sydbank og Sparekassen Sjælland har vældig travlt med at forsikre om, at det faktisk går rigtig godt, trods Finanstilsynet barske påbud. Således siger Sparekassen Sjælland-ledelsen, at den rekordstore korrektivkonto på 2,4 mia. kr. langt fra er udtryk for det endelige tab. Og det er jo sandt nok, men der er vel en grund til at tilsynet kræver hensættelser i sparekassens regnskab for samlet 1,5 mia. kr.

Ser man på soliditeten i både Sydbank og Sparekassen Sjælland synes der, trods de store hensættelser, fred og ingen farer, men det er svært at frigøre sig fra den tanke, at der også fremover kan komme ubehagelige overraskelser. Set udefra er det svært at forstå, at disse meget store hensættelser først kommer nu, hvor krisen ER klinget af. Og jo helt uforståeligt, at bankernes ledelser ikke selv har set disse risici.

Det stiller uvægerligt det store spørgsmål, om bankverdenen og dens topchefer overhovedet har lært noget af at have væet igennem den værste finansielle krise siden 1930’erne. Eller om det igen er business-as-usual, som det var i de glade 00’ere. Den anden mulighed er selvfølgelig, at Finanstilsynet ikke fatter en brik af at drive bankvirksomhed.

Men skulle det vise sig, at Finanstilsynet og dele af banktoppen har to væsensforskellige opfattelser af det at drive bankvirksomhed, ja så må vi berede os på kedelige overraskelser også fremover.

2 responses to “Finanskrisen der nægter at dø

  1. Deflation?

    Økonomer definerer det på flere måder. En beskrivelse definerer det som følgende:
    Deflation er en sammentrækning af den overordnede volumen af penge og kredit!

    Bemærk ordet ‘kredit’.

    Hvorfor optræder deflation på trods af Centralbankernes syge nulrente politik? Svar:
    Der eksisterer mere ubetalelig gæld i systemet, end realøkonomien kan modsvare!

  2. @Nu ved jeg ikke lige, hvordan det ellers spændende deflationsemne kommer ind historien om de (fortsat) halvsyge banker. Men udover det, ja, så er det interessant at diskutere om der simpelthen opbygges en gældsboble.

    Du skriver, at realøkonomien ikke kan bære (finansiere) gældopbygningen, og jeg tror du har ret. Men har du evt. nogle tal/fakta på det?

Skriv et svar til C. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *