Er Coop-formand den rette på slægtsgården?

Der er en verden til forskel på landets to store detailhandelskoncerner, Dansk Supermarked og Coop. Der er en verden til forskel på ledelsesstilen, på præsentationen og identiteten og enorm forskel på de økonomiske resultater. Coop halter bagefter, næsten på alle parametre, og forsøget på at indhente eller blot minimere Dansk Supermarkeds forspring ser ud til igen at slå fejl med det voldsomme tilbageslag i indtjeningen. Fra en utilfredsstillende indtjening i Coop i 2012 til et decideret dårligt resultat i 2013.

Tankevækkende at der er så markant forskel på de to store spillere inden for dansk detailhandel, når man tænker på, at de to koncerner kæmper om præcis de samme kunder i et forholdsvist homogent dansk detailhandelsmarked. Langt hen ad vejen udbyder de to koncerner præcis de samme varer til præcis de samme kunder, og alligevel er resultaterne så markant forskellige. Mens Dansk Supermarked går frem, går Coop tilbage. Måske forsøger Coop i al for høj grad at efterligne Dansk Supermarked, måske Coop skulle finde sin helt egen identitet, så langt fra Dansk Supermarked, som man nu kan i denne branche, og så ellers brande sig markant anderledes og vel og mærke høste økonomiske gevinster på denne forskel. Coop kommer næppe nogensinde til at tjene lige så meget på bundlinjen som konkurrenten i Danske Supermarked, men i stedet for at gøre det til et problem, kunne man forestille sig, at Coop meget klarere end i dag spiller det kort ud, at Coop er til for kunderne, mens Dansk Supermarked er til for aktionærerne.

Det er ikke det indtryk, man får, hvis man går ind på de to koncerners hjemmesider. Coop slår på en særlig Ansvarlighedsafdeling, og at Coop støtter udviklingen af det ansvarlige og bæredygtige forbrug. Altså alle de rigtige ting, men ikke et benhårdt og konstant kundefokus. Coop kan næppe leve af de forholdsvis få kunder, som vil betale mere for varerne på grund af Coops ansvarlighed.

Hos Dansk Supermarked får man at vide, at man er til for kunderne. »Dine ønsker – vores passion.« Dansk Supermarked skriver videre, at »det er en sport for os at opfylde dine ønsker. Også dem du ikke ved, du har.« Sund fornuft og købmandsskab er sat i højsædet. Gentages disse budskaber igen og igen, trænger det længere ned i organisationen og – i bedste fald – helt ud til kunderne.

Nu er jeg udmærket klar over, at kunderne næppe kaster sig over de to koncerners hjemmesider for at beslutte sig til, hvor de skal handle. Men med de to ganske forskellige signaler fra toppen i pyramiden sendes der samtidig også signaler ud i de vidtforgrenede datterselskaber og afdelingerne i de to koncerner. Lidt forenklet sagt bliver medarbejderne i Dansk Supermarked bombarderet med det altafgørende hensyn til købmandsskabet og det gamle mantra om kundefokus, mens signalerne fra Coop-toppen er meget mere diffuse og sværere at aftyde og især arbejde videre ud fra.

Indrømmet, nogen let løsning ligger næppe ligefor i Coop, men noget tyder på, at det langt hen ad vejen handler om attitude, konsistens, formidling og kommunikation, altså ledelse. Helt fra toppen. Coop-formanden siden 2008, Lasse Bolander, har sagt, at Coop er som en »slægtsgård,« og at hans arbejde er at efterlade »slægstgården« i bedre stand end den han modtog. Med et decideret dårligt 2013-regnskab balancerende omkring nul på bundlinjen, bliver Coop igen slået tilbage på brættet med risiko for endnu flere frustrationer, ikke bare hos de titusinder af medarbejdere, som står helt ude ved kunderne, men også i det politiske bagland i Coop.

For Lasse Bolander handler det således om at »få ro på bagsmækken« i Coops politiske bagland op til årsmødet den 26. april 2014.

Coop-topchefen Peter Høgsted er som helt ny CEO ikke i fare, mens formanden skal overbevise Coop-systemet om, at han er den rette til at stå i spidsen for en egentlig turn-around på »slægtsgården« Coop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *