Smedegaard: Vi er i kontrol

Man kan anskue landets største virksomhed, A.P. Møller – Mærsk, fra to forskellige synsvinkler. Den kortsigtede og den langsigtede. Virksomhedskonglomeratet selv har de lange briller på, kigger adskillige år frem i tiden. Aktiemarkedet derimod er mere kontant i sin tilgang til Mærsk og efterspørger afkast her-og-nu på de investeringer, der gøres.

På kapitalmarkedsdagen i går skulle Mærsk-toppen bygge bro over hensynet til den langsigtede strategi og de mere kortsigtede afkastforventninger. Og lykkes det så? Njarh, ikke helt. Også selv om topchefen Nils Smedegaard Andersen forsikrede forsamlingen om, at han og den øvrige ledelse har styr på det. Vi er i kontrol, som Smedegaard formulerede det.

Aktiekursen begyndte dagen friskt og frejdigt med en stigning, men sluttede dagen i minus. Vurderet alene på dagens kursudsving lykkedes det altså ikke helt at overbevise markedet. Der er huller hist og her, flere steder med usikkerhed.

En af disse usikkerheder er fortøjet ved Langelinie, nemlig containerskibet Majestic Maersk. Verdens største af sin slags, som snart får følgeskab af yderligere 19 mastodonter til en samlet pris af 20 mia. kr. Og spørgsmålet er, hvordan forretningsbenet Maersk Line får et tilfredsstillende afkast på disse 20 mia. kr. i et marked med ekstremt pressede fragtrater.

En anden usikkerhed knytter sig til Maersk Oil. Også her skal der investeres enorme beløb for at nå målsætningen om produktion af 400.000 tønder olie i 2020. Og en tredje usikkerhed ligger i det ellers succesfulde Maersk Drilling-ben. En stor del af selskabets olierigge skal på værft (helt efter planen) i 2014, men hvor meget det vil påvirke indtjeningen i 2014 er uvist. Og sådan er der usikkerheder rundt omkring i konglomeratet.

Smedegaard & Co. har forpligtet A.P. Møller – Mærsk på et investeringsprogram på samlet 12,5 mia. dollars – altså 70 mia. kr. Kravene er ganske store. Alle Mærsks forretningsben skal indtjeningsmæssigt placere sig i den bedste fjerdedel blandt sine konkurrenter i markedet. Ellers fejler man. Nuvel, der kan være udsving fra år til år, men set over en årrække skal koncernen samlet kunne præstere et afkast på den investerede kapital på mindst 10 procent. Det har eksempelvis Maersk Line hidtil ikke kunnet levere, mens det ellers velindtjenende ben, Maersk Oil, over årene har et gennemsnitligt afkast på »blot« 11 procent.

Maersk er ikke i en forretningsverden som eksempelvis Apple med lucky-punches. Der skal leveres hele vejen rundt, og med de relativt små fortjenstmarginaler er der ikke plads til svinkeærinder og fejlskud. Det kræver stærk styring, men det er så til gengæld også det som Nils Smedegaard Andersen er kendt for. Det er hans »brand.« En stor del skal hentes på de indre linjer, ved konstante omkostningsreduktioner.

Den enorme finansielle polstring i Mærsk gør, at Mærsk-selskaberne kan holde ud længere end de fleste af sine konkurrenter, men de store tal i Mærsk har en tendens til at skygge for de benhårde krav til et tilfredsstillende afkast. Det er Smedegaards kontante udfordring, og det kræver kontrol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *