Kolding kiksede kommunikation og timing

Det holdt ikke. Afstanden mellem direktion og bestyrelse blev større og større og større, og til sidst måtte det eksplodere.  Nok var både bestyrelse og direktion enige om strategien, men der blev efterhånden længere og længere afstand mellem måden, hvordan det skulle håndteres på. Timingen fra Eivind Kolding kiksede, og kommunikationen kiksede.

Men derfra og til og fyre sin topchef er der alligevel lang vej. Og da i sær i Danske Bank. Det er historisk. Og det kunne tyde på, at Eivind Kolding og Ole Andersen med den øvrige bestyrelse i ryggen har haft deciderede opgør, hvor den stædige Eivind Kolding ikke har villet rette ind. Eller ikke har villet acceptere det voldsomme imagetab banken har været udsat for i de senere år. Og kommer der til en konfrontation, hvad meget tyder på, der har været, så er der kun een vej for topchefen, og det er ud.

Eivind Kolding blev aldrig en klassisk bankmand, han havde ikke som sine forgængere den særlige kredithåndtering ind under huden, han var ikke særlig bekendt med filialtnettet og kundekontakten, og hvad værre var, så kiksede Kolding kommunikationen med sine omgivelser. Eivind Kolding forstod ikke omverdenens hårde dom af Danske Bank. Og han forstod slet ikke den hårde kritik for et par måneder siden, da han offentligt gik ud og anmodede politikerne om at afskaffe de omdiskuterede F1-lån.

Men pilen peger selvfølgelig også tilbage på Danske Bank-bestyrelsen med formanden Ole Andersen i spidsen. Bestyrelsen er selvfølgelig ansvarlig for strategien, mens det har været Koldings opgave at føre strategien ud i livet. Og det vil sige, at både den hårdt kritiserede kampagne fra efteråret 2012 om “new normal” og “new standards” samt budskabet senere om, at Danske Bank nu fremover vil kræve højere gebyrer for de “fattigste” kunder jo også er bestyrelsens værk. Også bestyrelsen har således fejlet.

Og hvad mere er, Danske Bank-bestyrelsen har været bekendt med Eivind Kolding evner og mangler som topchef for banken, eftersom Eivind Kolding har siddet i bestyrelsen siden 2003, og i det seneste år før han blev CEO endda som formand. Set i bakspejlet kan det vise sig at have været noget rod, at man skifter formandsjobbet ud med jobbet som ny topchef.

Omverdenen har aldrig fået svar på, hvad der egentlige skete i de dramatiske måneder i slutningen af 2011, hvor arbejdet med at finde en ny topchef blev sat i værk – af Eivind Kolding, for måneder senere at konkludere, at den rigtige mand til det job, var – Eivind Kolding. Det vil der givetvis blive rippet op i igen.

Formanden Ole Andersen og Eivind Kolding talte efterhånden to forskellige sprog. Eivind Kolding fandt aldrig den helt særlige bankgen frem. Kolding var og er B2B-manden, altså stærk på business-to-business, men kiksede den helt særlige kompetence det er at kommunikere med sine kunder – B2C.

Eivind Kolding fik kun halvandet år i stolen, det er en ekstrem kort periode for en topchef i Danske Bank. Og dermed vil han indskrive sig i den Danske Bank-historien. Danske Bank har over de senere mange årtier altid været karakteriseret af en meget stærk topchef, som blev rekrutteret fra egne række, og som sad tiden ud.

Fyringen af Eivind Kolding er et alvorligt slag for Danske Bank og dens medarbejdere, der endnu ude i forreste geled over for kunderne skal stå på mål for, hvad der sker på de indre linjer i toppen i Holmens Kanal. Men det er også et alvorligt slag for selvforståelsen internt i banken og blandt dens ejere. Og i særlig grad et problem for bankens storaktionær, A.P. Møller – Mærsk, som selvsagt har været tæt informeret om det stadigt dårligere og dårligere forhold mellem bankens topchef og dens bestyrelse.

Så hvad nu, Danske Bank og A.P. Møller – Mærsk? Bestyrelsen har udnævnt nordmanden Thormas Borgen som ny topchef, og dermed får landets største bank for første gang en udlænding i toppen. Borgen har bevist sine evner i Danske Bank, men det har hidtil været i andet geled i banken. Nu skal han frem i forreste geled, han skal ind i danskernes stuer. Han skal kommunikere med hr. og fru Dansker, den lille privatkunde, som ikke får rente på sin indlånskonto, som er sur over øgede gebyrer og så skal han kunne kommunikere med de store kunder, erhvervskunderne.

Det bliver en udfordring. Nok er globaliseringen forlængst kommet til Danmark, nok har globaliseringen fået tag i de øverste kontorer i dansk erhvervsliv, og nok er også Danske Bank meget mere end “blot” bank i Danmark. Men imaget bygges op af holdningen i bankens hjemland, altså i Danmark, og dermed i vid udstrækning af den almindelige hr. og fru Dansker.

Dem skal Thomas Borgen få i tale.

 

7 responses to “Kolding kiksede kommunikation og timing

  1. Måske kiksede Kolding også som “bogholder”. Eller sagt på en anden måde; måske han ikke gav fem flade ører for diverse banktryllerier, der skjuler den reelle likviditet. Hvor længe der mon går, før Danske Bank lukker og slukker eller bliver opkøbt af Goldman Sachs eller anden udenlandsk storbank?

  2. Jeg har en stærk mistanke om, at Koldings egentlige fejl består i, at han har meldt offentligt ud, hvad der længe er sagt internt i bestyrelsen og på direktionsgangene: Vi gider ikke de små kunder. De skal ud, og de der ikke selv kan finde døren skal få lov at betale for det, indtil de fatter det. Danske Bank er kun for større firmaer.

  3. @Søren N. Hansen. Meget kan man sige om Kolding, og han ramte vel næppe den særlige evne en bankdirektør skal have for at kunne kommunikere med sine kunder, men en stillesiddende bogholder kan man næppe beskylde ham for. Som jeg ser det, så er der sat 117 nye ting i værk i Danske Bank. Hvorfor tror du banken lukker og slukker? Og hvis det måtte ske har Goldman Sachs og andre jo da i hvert fald ingen intereresse i DB.

    @Kai Withøft. Jeg tror, at du tager fejl. Fortjenstmarginalen på de små kunder er altså mange, mange gange større end fortjenstmarginalen på de store erhvervskunder, som kan shoppe rundt i både ind- og udland. Så alle banker vil kredse omkring de givtige private kunder.

  4. Nordiske banker har en lang tradition for at værne om likviditeten, dvs. den reelle likviditet og ikke hvad man ved anvendelse af komplicerede algoritmer og andre matematiske formler, kan bevise i form af nøgletal. Den seneste uro og mindet om en Danske Bank aktie til ~30 kr. viser, at banken tidligere har brudt med den tradition.

    Fra mit perspektiv var det en ny start at hente en “ren” leder ind, der ikke, må det formodes, havde kendskab til anvendelsen af førnævnte nøgletal og måske i højere grad havde fokus på den reelle kassebeholdning og, sammenholdt med tidligere kendskab fra faktisk virksomhedsdrift, kunne forstå en sund forretning og derved risikoafveje udlån.

    Bagsiden af medaljen ved anvendelse af nøgletal er jo, at såfremt man forstår de faktorer, der danner grundlag for nøgletallet, kan modificere og manipulere nøgletallene i langt højere grad. Hvis z = egenkapital er der ikke meget at diskutere. Hvis (z + y)/k = egenkapital er der lige pludselig flere faktorer der spiller ind, hvilket åbner op for førnævnte manipulation.

    Hvorfor har en bank behov for at starte 117 nye tiltag? Det burde jo være omvendt. Banken har været driftig tidligere – man skal således vende tilbage til de gamle traditioner.

    Uanset at “markedet” har ændret sig, er den grundlæggende bankforretning jo den samme for langt størstedelen af bankens kunder. Danske Bank har i dag langt højere grad fokus på det bagvedliggende samspil mellem banker (og senest stater) og flytter dermed fokus, uden at have in mente, at deres kerneforretning og egenkapital primært stammer fra folks og virksomheders indlån.

    Goldman Sachs (i samarbejde med andre udenlandske investorer) ville få adgang til hele det nordiske bankmarked ved et opkøb af Danske Bank. Det giver adgang til likviditet og et “unspoiled” marked, der, indtil nu, til en vis grad, har været fri for uigennemsigtige investeringer, lån, osv.

  5. Bestyrelsen har kendt EK’s kvalifikationer i meget lang tid.
    Derfor er det ejendommeligt at man udnævner ham og kort tid efter afskediger ham med henvisning til at han ikke ved nok om bankdrift. Hvad har EK da lavet i bestyrelsen i de ca 10 år han har siddet dér ? Og hvad var hans rolle da man købte 2 irske banker ?

    Kommunikationsmæssigt har banken desværre scoret det måske største selvmål i historien med den kampagne. Den var grim, intetsigende, kaotisk. Og hvis der er noget, bankkunder hader, så er det kaos. Så det var meget – dumt. Og intetsigende i relation til banken og dens kunder. Og bestyrelsen må have kendt den kampagne, inden den blev lanceret. Hvorfor blev det ikke stoppet inden lancering ? Hvor var den sunde fornuft og respekt for, at bankkunder – måske – gerne vil have (gunstig) evolution, men ikke (ugunstig og uforudsigelig) revolution ? Hvor var, i den kampagne, løftet om, at her er en bank, du kan bruge til noget godt ?

    Og strategien ? Måske skulle man give den et serviceeftersyn inden man tumler ud og implementerer mere af den. Visse dele af den – ikke nødvendigvis uvigtige dele – er måske sådan, at de bør undlades, stoppes eller laves om og forberedes på noget ganske andet.

    Og held og lykke til Thomas Borgen. Han gjorde det udmærket i Fokus Bank. Så mon ikke han finder ud af det i moderbanken også ? Både med privat- og erhvervskunder. — Og aktionærer… og rating bureauer.
    Og medarbejdere. Der er mange, de er dygtige, og de har fortjent en rollemodel, de kan respektere, holde af og gå i brechen for, 24/7. De vil nok også gerne se ham, af og til.

  6. @Søren
    Jeg tror, at du er inde på noget meget, meget centralt, nemlig om likviditeten, og jeg er meget enig med dig i dine betragtninger. Man (dvs. omverdenen) skal være helt sikker på likviditeten i en bank. Egentlig er det ikke så forbandet svært at drive bank, hvis man holder sig til dna’et i det at drive bankforretning. Alt for mange af de store banker er kommet ud på et sidespor med at finde og opfinde et hav af smarte finansielle produkter. Ikke for kundernes skyld, men for bankens og dens egne medarbejderes skyld.
    Det er en spændende tanke, du annoncerer med Goldman Sachs. Jeg kan godt være enig i, at Danske Bank fremover sådan set godt kunne blive købt op eller fusioneret ind i en større bank, alt er vel nu muligt, men tvivler dog på, at det i så fald skulle blive Goldman Sachs.
    Og en køber er kun interesseret i Danske Bank, hvis den er velkørende, uden lige lasten.
    @Hans G. Petersen
    Jeg er meget enig i, at kritikken peger tilbage på Danske Bank-bestyrelsen, og at denne bestyelse jo i den grad kendte til Eivind Koldings styrker og svagheder, da de ansatte for blot halvandet år siden. Det har jeg skrevet en kommentar om i dagens printudgave af Berlingske Business.

  7. @ Petersen.
    Mht. kampagnen er det jo ikke første gang, at Danske Bank fejler. De har jo nærmest patent på malplacerede marketingskampagner. Hvem husker ikke en Danske Bank i gult?

    Jeg tror ikke man skal lægge for meget i om kampagnen var vellykket (eller velanset). Det vigtige er jo at fortælle, at man driver en bank og at man tilstedeværende. At der så er noget at grine af, er vel kun et plus.

    @Chr. Hansen.
    Er selv kunde i Danske Bank og har også kun gode ord til medarbejderne i de enkelte filialer. Om end de synes at følge visse til tider frustrerende retningslinjer for kommunikation. Så sig dog bare nej for helvede!

    Mht. likviditeten bør man måske gå væk fra at se på Danske Bank som en enkelt enhed og i højere grad fokusere på de enkelte filialers drift. Fordelene er mange, ikke mindst muligheden for at (i højere grad end i dag?) filialerne kan vælge og vrage blandt de lokale virksomheder og kunder. Selvom vi er et lille land, kan en overordnet strategi mht. udlån m.v. skabe en tilstand, hvor ellers sunde virksomheder tilsidesættes under forudsætning af, at de ikke “passer ind” i den overordnede strategi.

    Og hvad skete der med det langsigtede perspektiv, for kundernes økonomiske formåen? Det er som om at bankerne lever i en hektisk verden, hvor handler sker i milisekunder, og at de bærer dette syn med sig i bankens daglige forretning med kunderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *