Kan Coop overhovedet ledes?

Heller ikke Jesper Lien har kunnet få det gamle andelsforetagende Coop op i gear. I hvert fald ikke indtjeningsmæssigt. Efter dramatiske år brast tilliden mellem Jesper Lien og formanden Lasse Bolander, og når formand og direktør således ikke kan finde fælles fodslag, ja så må direktøren ud af vagten. Det er spillets regler.

Derimod er det langt sværere at finde ud af, hvem der har ret, og ret beset ved man ikke, om det faktisk var formanden, der skulle have været vist exit-udgangen i Coop. Ingen tvivl om, at Jesper Lien har skaffet sig mange fjender internt i systemet. Der er fyret og skåret ned overalt, i ledelseslagene og længere nede i organisationen, ja selv Irma fik sig en rystetur, da den mangeårige chef Alfred Josefsen blev sat fra bestillingen.

“Årsagen til, at vi nu alligevel skilles, er, at vi ser forskelligt på, hvordan virksomheden skal drives,« siger Lasse Bolander. Hold da op. Det er overordentlig dramatisk, og bruddet sker da også med omgående virkning. Jesper Lien har angiveligt måtte rydde sit skrivebord med minutters varsel.

Bruddet mellem formanden og sin direktør sker næppe, fordi der over weekenden er faldet en uoverlagt bemærkning. Sådan noget er der optræk til igennem måneder. At se forskelligt på, hvordan virksomheden skal drives tyder på, at de to, formand og direktør, igennem lang tid har trukket i hver sin retning. Det er selvfølgelig ødelæggende for den tillid, der pinedød skal være mellem formand og direktør, men det har næppe heller kunnet undgåes at virke ødelæggende for energien og motivationen i ledelseslaget i øvrigt.

Jesper Lien er en rigtig brugsmand. Godt nok ingeniør af uddannelse, men han kom til Coop i 1994 og blev topchef i 2009. Udnævnt af formanden Lasse Bolander. Opgaven var, at Coop med sin omsætning på over 40 mia. kr. nu een gang for alle skulle rykke indtjeningen op i et tilfredsstillende niveau, og Lien har da også lovet sin bestyrelse en indtjening i 2015 på en mia. kr. Det holder næppe. I 2012 var der et tilbagefald, og Coop måtte “nøjes” med en indtjening på 228 mio. kr. Så der er pokkers langt op til milliarden.

Så langt, at Lasse Bolander har mistet tilliden til, at det er Jesper Lien, der kan magte den opgave.

Coop er et af andelsbevægelsens historiske flagskibe, men en organisation med en svær ledelsesopbygning. Formanden har traditionelt haft en stærk rolle, og det er der sådan set ikke noget i vejen med, men det er problematisk, hvis formanden blander sig i ting, der ikke er formandsopgaver. Den fine skillelinje mellem en formand og en direktør kan være let at tegne i teorien, men svær at udføre i praksis. I Coop er der lidt “arbejdende bestyrelsesformand” over jobbet som formand.

Lasse Bolander kom til som formand i 2008, men har ikke formået at skabe hverken sig selv eller sin Coop-virksomhed en ny og stærkere profil. Coop er lidt støvet. Noget kunne tyde på, at Lasse Bolander nu har behov for styrke sin profil, og slå fast, hvem der bestemmer, og hvem der godkender den strategi og de visioner Coop skal ledes ud fra.

Coop bliver selvfølgelig til stadighed sammenlignet med A.P. Møller – Mærsk-koncernens detailben, Dansk Supermarked. De to er altdominerende på det danske detailhandelsmarked, men indtjeningen er meget forskellig. Coop har alle dagene ligget milevidt efter Dansk Supermarked.

Man kan selvfølgelig stille spørgsmålet – og det gør de givetvis også i bestyrelsen og de andre ledende organer – om Coop er sat i verden for at få den bedst mulige bundlinje eller om Coop er sat i verden som en stor forbrugerejet detailhandelskoncern, der skal give kunderne bedre og billigere varer. For Coop behøver bundlinjen således ikke være det eneste saliggørende. Men det kræver selvfølgelig, at Coop-systemet, bestyrelsen og direktionen, er 100 procent enige om retningen.

Over alt i erhvervslivet er det sådan, at formanden selvfølgelig altid har det sidste ord i relation til den daglige ledelse. Sådan er opbygningen.

Men det er ikke også altid ensbetydende med, at det er formanden, der har ret. Nu ligger al ansvaret i hvert fald på Lasse Bolanders skuldre. Først skal han finde en ny topchef, som er enig i Bolander-retningen, men giver det ikke konkrete resultater over de næste to-tre år, kan det også tænkes, at Coop-systemet spørger sig selv, om Bolander er den rette i formandsstolen i Coop.

 

 

 

 

 

 

3 responses to “Kan Coop overhovedet ledes?

  1. Yderst interessant hvordan andelsselskaberne i det hele taget vil lykkes med at kombinere forening og forretning, en udfordring som rigtig mange allerede kender fra f.eks, landbrugets mange organer. Vi mangler fortsat at se de klokkeklare eksempler på det, men det kunne i sandhed være interessant, hvis det lykkedes for Coop.

  2. @Pernille

    Jeps, yderst interessant, hvordan Coop tackler krisen. Men er det i bund og grund ikke en ledelseskrise.

    Se nu til Arla og Danish Crown. To af Europas største og mest effektive inden for deres respektive sektorer. To selskaber, som har leverandørerne/bønderne som ejere og som alligevel har formået at investerer sig til storhed.

    Coop-proplemet bunder – for mig at se – i en ledelseskrise, der ikke bare involverer direktionen, men også det valgte apparat, altså bestyrelsen og dens organer

  3. Kan ikke se der er noget problem, det er jo en indkøbsforening som skal give medlemmerne gode og billige varer. Det var så vidt jeg ved ikke den oprindelige mening, at der skulle være et overskud og hvis der var skulle medlemmerne have pengene tilbage.
    Det vil være helt fint hvis man lod det kører med et rundt 0 og så var det det, så skal man ikke lave en masse regnskab for at medlemmerne kan få der penge tilbage, det er jo ikke gratis at udstede et stort antal checks.
    For mig at se har den nuværende formand misforstået opgaven burde vel egentlig trække sig og overlade styringen til dem der ved hvad ideen med butikken er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *