Kvinder med magt: gider ikke dårlig samvittighed

Befriende.

Det må være den enkle konklusion på de udmeldinger fra danske topkvinder i erhvervslivet, som vi beskrev i Berlingske Business Søndag. Befriende, fordi de nye, ofte 40-årige kvinder i toppen af dansk erhvervsliv – og nej, der er sandt for dyden endnu ikke ret mange af dem – nu er klar til at gå efter magten. Ikke bare stille sig tilfreds med lige akkurat at være lukket ind i varmen i direktionen via en af de bløde HR-poster, men med mod på at gå efter CEO-posten – der hvor magten er koncentreret.

En perlerække af veluddannede, skarpe, ambitiøse og kommunikerende kvindelige erhvervsbosser (vi skal nok vende os til, at en boss også kan være en kvinde) er klar til at gå hele vejen. Også med både tre og fire børn hængende på bagklappen. Signalerne fra de nye, kvindelige topchefer er, at de kun har et skuldertræk til overs for kritiske medsøstre, som ikke kan forstå, hvordan ansvarlige mødre kan vælge fastelavnsfesten i vuggestuen fra og dermed gå glip at lille Søren Sørøver med sabel og overskæg eller Josefine optræde som prinsesse.

Nej, vi gider ikke medlidenhed, lyder det fra kvinderne selv. Ja, vi kan godt være gode mødre og samtidig have et topjob, og ja, kald os så bare ravnemødre. Det må vi leve med – vi gider ikke den dårlige samvittighed. Magt er sjovt, og vi vil også være med til det sjove.

De kvindelige rollemodeller er på vej frem. En af dem er TrygVesta-chefen Stine Bosse, som efter flere års svære overvejelser måtte erkende at være en kvindelig rollemodel og så også valgte at “springe ud” og aktivt forholde sig til det at være rollemodel. Jeg havde fornøjelsen at få Stine Bosses personlige opgør med fordommene på første hånd, da jeg skrev bogen om Stine Bosse “Det handler om at turde” sammen med min kollega Christian Nørr.

Stine Bosse ved godt, at rigtig mange har en holdning om hende. Hun ved godt, at to forliste ægteskaber af kritikere forklares med hendes konstante fokus på magten, men som hun selv siger det, så kan hun ikke rigtig tage sig af, hvad andre mener.  Hun har været igennem flinkeskolen, hun har klædt sig maskulint for at passe ind, men har efter nogen søgen fundet sin helt egen, kvindelige stil, der åbenbart passer godt ind også på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne. Hun vil gerne lege med hanelefanterne, som hun kalder de mandlige kolleger på de bonede gulve, men hun vil til enhver tid bevare retten til at være kvinde,  den nedringede bluse, læderbukserne og hvad der ellers måtte være af typisk feminine træk. Og så må omverdenen gerne kalde hende en hunelefant.

En anden, som kan det med at slå håret ud og hvile i sig selv er Danmarks tungeste bestyrelsesaktør, nemlig den tidligere direktør i A.P. Møller – Mærsk, men nu fuldtidsarbejdende bestyrelsesmedlem, Lone Fønss Schrøder. Hun gider ikke være curling-mor (gå foran sine fem børn og feje alle problemer til side.) “Man skal turde tage det personlige ansvar, læne sig ud af vinduet i overført forstand og en gang i mellem betale de personlige omkostninger, der er forbundet med at være upopulær,” siger Lone Fønss Schrøder til Business Søndag.  

Fælles for de nye, kvindelige topchefer, som vedkender sig retten til at prioritere magt højt, er, at de ikke ser det fjerneste skævt til de kvinder, som vælger den hjemmegående moderrolle til og karrieren og magten fra. Dog skal man bare gøre sig klart, at man skal tage et valg, og det valg skal man så være trofast i mod og have det godt med, lyder rådet fra magtens kvinder.

Statistikken viser, at de kvindelige kompetencer endnu er forholdsvis sjældne i danske direktioner og bestyrelser. Vi halter langt bagefter både vore nordiske broderlande og andre lande i verdenen. Fra tid til anden kommer der rapporter og undersøgelser, der viser, at snart det ene køn, snart det andet, er bedst for bundlinjen i en virksomheds regnskab.  Personligt må jeg sige, at jeg tillader mig at tvivle på disse konklusioner. Det handler ikke om, at det ene køn er bedre for bundlinjen end det andet. Det handler i korthed om at få begge kompetencer med i styringen af virksomhederne.

Nu må vi (samfundet) så tage kvinderne på ordet og kræve, at kvinderne så også byder ind på magteliten i erhvervslivet. Det farlige ord “kønskvotering” er dog næppe til at komme uden om, hvis vi over de næste 10-15 år skal foretage de kvantespring, som alle råber på. Både Stine Bosse og Lone Fønss Schrøder har efter grundige overvejelser skiftet holdning og er nu fortalere for en midlertidig kønskvotering, men foreløbig melder Christiansborg fra.

7 responses to “Kvinder med magt: gider ikke dårlig samvittighed

  1. Magt har altid haft menneskets interesse. Magten bliver og blev til alle tider brugt til gode, nyttige formål og misbrugt og anvendt til destruktive og selviske formål. Magtens ’ansigt’ skifter, men ikke dens metoder.

    Den magt, som nu vækkes i mange mennesker, især i nødens time, er viljen til at samarbejde med de kræfter, der prøver at skabe større retfærdighed, genoprette orden på jorden og gøre en ende på denne cyklus af aggressiv ondskab og misbrug, som vi i dag oplever.

    Det koster ’hjerteblod’ at håndtere magt med visdom. – Diplomati, rene, uselviske motiver, målbevidsthed og intelligent handling, er den sande fremgangsmåde for magt og til at styrke og manifestere en mere retfærdig verden.

    Dog er rene, uselviske motiver, som dybest set ligger til grund for alt kreativt skabende arbejde, meget sjældne. Men hvor disse foreligger, vil styrke og fremgang efterhånden øges, på trods løgn, korruption, terrorisme, blåøjethed og uvidenhedens og de mørke kræfters tilsyneladende uovervindelige overmagt og hærgen på jorden.

    Den nye tidsalder vil føre menneskeheden frem til en dybere forståelse af de universelle love sådan, som de virker i menneskets indre og ydre verden og som alt i universet er gen­nemstrømmet af. Formålet er, at vi mennesker gradvis skal lære at manifestere disse love til gavn, ikke kun for os selv, men tillige for vore medmennesker.

    Ved en, igennem mange generationer, kun meget langsommelig fremadskridende, globale bevidstheds­udvikling, er det uundgåeligt, at der opstår mange hindringer, mis­forståelser og misbrug af magtens egentlige formål, som er en manifestation af altruistisk kærlighed og visdom på jorden. Men dette må ikke være en grund til at give op! Vi må være klar over, at det her drejer sig om en langsommelig og møjsom­melig proces, som ethvert menneske må gennemgå i sin udvikling.

    Vi almindelige mennesker har og vil endnu igennem mange inkarnationer ganske naturlig ligge under for vor personligheds lavere natur, der kun vil sit eget og sig selv. – De mere veluddannede og personer af høj rang i høje embeder er her ingen undtagelse. Vi oplever, at såkaldte ‘ansva­rlige’ politiker og højtstående embedsmænd træffer beslutninger, bevidst og ubevidst, der er til ulykke for mange mennes­ker, endogså for et helt folk, og som vidner om et afsindigt mønster af destruktiv magtbegær, korruption, stupiditet, dumhed, folkefordummelse, mangel på moral og anstændighed.

    Mennesket ‘må kravle før det kan gå’, siges der. Dette passer med henblik på hele den menneskelige udvikling. At bruge magten rigtig, dvs. til gavn for menneskeheden, er en af livets vigtigste og vanskelig­ste lektier, fordi der må tages ansvar og der stilles krav, fx. mandsmod til at overskride egne begrænsninger og bevidst at arbejde på en indre forvandlingsproces.

    Bag begær om magt, skjuler sig et bredfacet­teret spektrum af begær. Begær efter rigdom, berømmelse, spirituelt begær, seksuelt begær, begær efter kontrol, efter at være perfekt osv. Området er grænseløs.

    Endnu et trin dybere bag begæret ligger frygten/angsten. Frygten for døden, for ensomheden, for fattigdommen, frygten for at miste eller give slip, frygten for ikke at slå til, ikke at kunne leve op til for­ventningerne osv.

    Vi må dog huske, at det bl.a. netop er begær og frygt, der er drivkraften bag selve civilisationen, som altid er og har været nødvendig for menneskehedens overlevelse.

    Mennes­kehedens grundlæggende problem er, foruden sult og fattigdom, først og fremmest naivitet, mangel på uddannelse og viden og manipulation med sandheden. En uoplyst befolkning, der ikke får tilstrækkelig oplysning, information, uddannelse og viden, holdes ofte bevidst i uvidenhed om faktiske forhold, for således lettere at kunne manipulere eller påvirke folket i en bestemt retning eller ideologi uden at det selv er klar over det.

    “Vær trofast overfor dig selv. Det du må vove er at være dig selv. Det du kan vinde er, at livets storhed og skønhed afspejles i dig, alt efter dine tankers og følelsers renhed”.

  2. @jch

    Kan se du er benovet over de nævnte karrierekvinder. Men kan du ikke lige forklare, hvad du mener når du skriver “Statistikken viser, at de kvindelige kompetencer endnu er forholdsvis sjældne i danske direktioner og bestyrelser” citat slut.

    I min virksomhed eftersprøger jeg ikke kønsbestemte kompetencer, men kompetencer der giver resultater på bundlinien. Intet andet. Men jeg er lutter øre, hvis du kan forklare hvorfor “kvindelige kompetencer” skulle give maksimere indtjeningen?

  3. En kvindelig CFO, tja! hvorfor ik! – havde engang en der hed Annemarie Blixenkronemøller, en dygtig Boss, som jeg var meget glad for. Hun gjorde det bestemt godt – for mig – men
    hun “skoldede” sine 4 børn – overlod det, at være en nærværende forældrer. Bare rolig magtens kvinder! der er stadigvæk langt flere mænd, der skolder rollen som forældrer. Man kan nemlig ikke andet, når man vælger et job på 55 – 65 timer pr uge.

    Men det, at I ikke gider høre for det, gør det ikke mere legalt – I skolder børnene – så hvorfor ikke bare lade være med at få dem.

  4. @Søren F. Du efterlyser nogle eksempler. Eksempelvis en vis risikospredning, forsigtighed eller tvivl om en given investering. Som jeg skriver tror jeg ikke på undersøgelser, der viser, at det ene køn skulle være bedre for bundlinjen end det andet. Jeg tror på, at karaktertræk fra både mænd og kvinder giver det bedste resultat.

  5. Og jeg gider ikke børnesprog uden for børneværelset.

    Kvinder med magt må, som alle andre, der vil kommunikere seriøst med voksne mennesker, anlægge sig et voksensprog, ellers er det svært at tro, at de også mentalt har afleveret børnene, inden de ankom på kontoret.

    Og de gider heller ikke medlidenhed…! Altså, gider de ikke høre om det? Eller gider de ikke snakke om det? Eller ønsker de ikke at modtage det? Eller vise det? Hvad mener de med deres tomme ‘gide’?

    Noget andet er så, om man kan være en seriøs topleder i en stadigt mere globaliseret verden og insistere på at gå i lædertøj og være nedringet? Er det seriøst at flashe sin kvindelighed ud i rummet? Kunne en mandlig leder ankomme i cowboystøvler, stram t-trøje og gorillaslips og samtidig forvente at blive taget alvorligt?

    Det kunne blive en sjov dag – det skal da indrømmes.

  6. @jch

    En dygtig direktør og bestyrelsesmedlem afdækker risiko uanset køn. At der er mange mænd der tager (for) store risici skal headhunterne og/-eller virksomheden der ansætter, have styr på og evt. begrænse hans magt og indflydelse.

    Det vigtige er at det er kvalificerede beslutninger der tages og det bliver ikke mere kvalificeret af at han eller hun har en “forsigtig risikospredning”. I mange tilfælde vil den den strategi føre virksomhedens til konkurs. Indrømmet, det kan tage en anelse længere tid ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *