Derfor giver Ole Birk Olesens forslag god mening

Det er svært at forstå det hidsige slagsmål, der er opstået i partiet Venstre i kølvandet på sagen om finansieringen af de 570.000 almene boliger. En omlæggelse af finansieringen fra realkreditobligationer til statsobligationer.

Svært at forstå, at den politiske strid alene skulle bunde i uenighed om denne finansieringsform. Set med økonomiske øjne alene giver denne omlægning nemlig frygtelig god mening.

Jeg er klar over, at nuancer som regel er ilde hørt

Regeringen lægger via boligminister Ole Birk Olesen (LA) op til, at staten selv skal forestå finansieringen af støttet byggeri og almene boliger. Fordi det er markant billigere og dermed godt for statskassen. En omlæggelse af finansieringen som fra 2019 og ti år frem i følge ministeriet skulle resultere i en årlig besparelse på to mia. kr.

Den hidsige diskussion om finansieringsformen synes alene at være et principielt ideologisk opgør, og ikke et spørgsmål om den billigste måde at finansiere det støttede byggeri på. I dag ligger finansieringen på omkring 180 mia. kr. hos realkreditten, som således betaler en rente til obligationsejerne og bidrag til realkreditten.

Men hvad man som regel glemmer i den politiske diskussion er det, at det offentlige, altså os skatteborgere, hæfter for risikoen på disse lån – (læs her). Altså nul risiko for realkreditten. Forestiller man sig et storstilet krak, så er det staten, der må punge ud.

Finansieringen af det støttede byggeri skriver sig ind i de ofte omtalte OPP-ordninger, som også typisk skiller de politiske vande. Det er offentlige anlægsopgaver, som finansieres med private penge, men med staten eller kommunerne som garanter.

Tag nu eksempelvis en af statens få meget succesrige projekter, Storebæltsforbindelsen. Dykker man ned i 2016-regnskabet kan man se, at det statsejede Storebæltsforbindelsen også her er i færd med en stille omlægning fra privat gæld til offentlig gæld via Nationalbanken. Storebælt blev i sin tid finansieret med syndikerede udenlandske lån garanteret af den danske stat. Netop på grund af statens garanti behøvede Storebæltsforbindelsen ikke en særskilt kreditvurdering, og Storebælt finansierer sig derfor til en superlav rente, der blot er en spids over, hvad staten selv kan låne til.

Det er muligt, at det gør det enklere og lettere at kommunikere med vælgerne, men det er ikke nødvendigvis godt, hvis man ser på det med økonomiske briller.

A/S Storebælt skriver i årsberetningen, at de årlige genudlån nu sker direkte via statslån i Nationalbanken og dermed – må man tro – til en endnu billigere rente. Storebælt har i øvrigt forlængst udviklet sig til en guldgrube for statskassen med årlige udbytter på mellem 1 og 1,2 mia. kr. Plus i øvrigt garantiprovision på de private, statsgaranterede udlandslån, som også går i statskassen.

Noget tyder på, at ledelsen i Storebælt har fundet en overordentlig smart, effektiv og billig måde at finansiere sig på. Til gavn for statskassen og dermed alle os skatteborgere.

Jeg er klar over, at nuancer som regel er ilde hørt, men pointen er, at disse OPP-ordninger med en god blanding af statslig og privat foretagsomhed er en form, som – dygtigt håndteret – giver det bedste udbytte.

Derfor er det ærgerligt, hvis politikerne på begge sider i Folketinget murer sig inde bag snævre ideologiske korstog. Det er muligt, at det gør det enklere og lettere at kommunikere med vælgerne, men det er ikke nødvendigvis godt, hvis man ser på det med økonomiske briller.

Det ærgerlige er jo, at begge sider af det politiske spektrum lige præcis hiver de fordele frem, som passer ind i deres respektive argumenter. Men ofte »glemmer« at se på helheden.

5 responses to “Derfor giver Ole Birk Olesens forslag god mening

  1. Lenin sagde – vist i et forsvar for NEP – at det er lige meget om katten er sort eller hvid, bare den kan fange mus. Her kan man med god ret sige, at det vigtigste er spørgsmålet om staten – læs: Skatteyderne – sparer 2 milliarder om året, ideologi er noget bras, som P. Schlüter sagde.

  2. Ja, hvis man sammenligner på ens vilkår’ kan det give mening. Det betyder også, at hvis finansiering af Storebæltforbindelsen, som er et statsejet selskab, skal sammenlignes med finansieringen af almennyttige boliger, så skal de almennyttige boliger også være ejet af et statsejet selskab – ellers giver det ikke mening at sammenligne. Staten garanterer godt nok for lån i det almennyttige byggeri, men selskaberne er ikke statsejede. Derfor giver sammenligningen ikke nogen mening.

  3. Det er jo fuldstændigt korrekt hvad Niels Jensen siger. Det er jo ikke skatteyderne der betaler for den finansiering som er stillet til rådighed for det almennyttige byggeri – det gør lejerne derimod. Udover at alle beregningerne af den såkaldte besparelse er gennemhullet og totalt oversolgt i den seneste tid vil en omlægning til statslåns finansiering over tid betyde en yderligere subsidiering af det almennyttige byggeri på bekostning af statens muligheder for senere at kunne bruge statens kreditværdighed til gavn for samfundet (eksempelvis ved at igangsætte aktiviteter i en kommende lavkonjunktur). Endelig må man jo så bare håbe på, at den lidt billigere fremtidige finansiering (og den meget større statsadministration – vel i Hillerød ?) ikke bliver brugt til yderligere luksusbyggeri og/eller til større indtjening til byggematadorerne

  4. @Niels Jensen og Ole Sørensen

    Jeg er klar over, at almen bolig-sektoren ikke er et statsejet selskab som Storebælt. Og at disse boligforeninger er selvejende med bestyrelser osv.
    Det ændre bare ikke ved, at der er masser af statssubsidiering i disse boliger samtidig med, at staten garanterer for den yderste risiko.
    Jeg har ikke hørt om, at boligforeninger har solgt boliger, taget gevinsten hjem og investeret den andetsted. Blot for at sige, at den almene boligsektor til forveksling ligner statseje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *