Staten kan roligt sælge alle sine aktier i DONG

Det politiske slagsmål om aktiesalget i DONG i 2014 endte med en musketered om, at staten ikke ville slippe sin aktiemajoritet i selskabet frem mod 2020.  Staten ejer 51 procent og kan således tidligst sælge yderligere ud af DONG-aktierne i 2020.

Det, der i 2014 endte med en splittet befolkning, politisk kaos og  reelt var begyndelsen på tidligere finansminister Bjarne Corydons endeligt som politisk hovedfigur, har efterfølgende udviklet sig til en guldrandet forretning – i særdeleshed også for staten. (læs tidligere vurderinger om statens gevinst her.)

Den knastørre vurdering er jo, at Goldman Sachs aldrig bliver et troværdighedsvidne i Danmark. Og det har Goldman Sachs kun sig selv at takke for.

Fra et overlevelsestruet selskab i 2012-2013 har DONG via totalsatsningen på vindmøller og frasalget af sort energi på få år vokset sig så stærk, at DONG med en børsværdi på lige knap 130 mia. kr. nu er det tredjemest værdifulde danske selskab på fondsbørsen.

Til de nuværende børskurser har staten således scoret en profit på godt og vel tre år på 47,5 mia. kr. En gevinst, som i ét hug kunne betale for renovering af de eksisterende sygehuse og byggeriet af de seks helt nye supersygehuse. Og så ville der endda være et par milliarder kroner tilovers til en regnvejrsdag. Det er naivt at forestille sig, at staten selv som aktiv ejer ville være kommet i nærheden af en sådan historisk turn-around i så stor en virksomhed.

Som nævnt lyder det politiske forlig på, at staten ikke må sælge yderligere ud af sine DONG-aktier før i 2020, men til den tid er det så også svært at se, hvorfor staten fortsat skal binde så enormt et milliardbeløb i et privat selskab, der ikke har betydning for infrastrukturen i Danmark eller på anden måde er afgørende for energiforsyningen.

DONG udvikler vindmøllerparker i Danmark og i stigende grad i udlandet og sælger sine ydelser til højestbydende. Og det er ikke strategisk vigtigt for staten at være medejer af en vindmøllerpark i eksempelvis England. Lige siden DONG-kaosset brød ud i 2013-2014, har det været diskuteret, hvem der har bidraget mest til denne historiske turn-around i DONG.

For første gang lukker den hårdest kritiserede i DONG-dramaet, nemlig den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, (læs her) en lille smule op for posen med et forsøg på at give sin version af DONG-investeringen. Man må tro, at Goldman Sachs også gerne vil tage æren for værdistigningen i DONG. Temmelig meget for sent, må man sige.

Den knastørre vurdering er jo, at Goldman Sachs aldrig bliver et troværdighedsvidne i Danmark. Og det har Goldman Sachs kun sig selv at takke for.

Som dansk skatteborger kunne man ligefrem forvente, at så stor og betydende en aktionær i 2014 ville være kommet frem med en forklaring på, hvad man ville med et kriseramt, statsejet energiselskab. I stedet for at luske rundt i baglandet.

Et bevis på, at det giver bonus, hvis staten går sammen med kløgtige, private penge om at udvikle et kriseramt aktiv. Det ville staten aldrig have evnet selv at gøre.

Når det store regnestykke skal gøres op, må man imidlertid sige, at netop Goldman Sachs har været en meget vigtig, måske afgørende brik i de kontante beslutninger og sats, der pinedød har skullet tages 2014 og fremefter. Også ATP, der ligesom Goldman Sachs har haft en mand i DONG-bestyrelsen, har været afgørende for vendingen og arbejdet med at overbevise staten om, at DONG benhårdt skulle gå vindmøllevejen.

Men også de to topchefer i DONG, først Anders Eldrup og siden Henrik Poulsen, har været helt afgørende. Eldrup, fordi han var blandt de første, der så muligheder i vindmøllerparker, men som ikke havde poweren til at vende skuden, og så i endnu højere grad Henrik Poulsen, som skarpt og effektivt har evnet at håndtere en af de absolut største og mest dristige turn-arounds nogensinde i dansk erhvervsliv.

Set i det perspektiv er der mange vindere i DONG. Og et bevis på, at det giver bonus, hvis staten går sammen med kløgtige, private penge om at udvikle et kriseramt aktiv. Det ville staten aldrig have evnet selv at gøre.

One response to “Staten kan roligt sælge alle sine aktier i DONG

  1. DONG har aldrig været overlevelses truet. DONG har ikke været en skude der skulle vendes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *