Frygt for skjulte fejl og mangler i Falck

Den 1. maj 2017 satte den tidligere Novo Nordisk-kronprins Jakob Riis sig i stolen som topchef i den kriseramte Falck-koncern med domicil på Polititorvet i København. Tilfreds med at få foden under eget bord.

Man kan kun gisne om, hvad det var for en virkelighed Jakob Riis kiggede ind i dengang, og hvilken fremtid han kigger ind i dag, men opmuntrende og optimistisk er det næppe. Man må formode, at Jakob Riis har sin væsentlige signatur på beslutningen for nogle dage siden om, at de to storaktionærer Lundbeckfonden og Lego’pengetanken Kirkbi konverter gæld for en mia. kr. til ansvarlig aktiekapital.

Det er naivt at tro, at oprydningen i Falck er gjort med det. Gældskonverteringen løfter i første omgang lidt af presset på indtjeningen. Den milliardstore gæld til de to ejere blev forrentet med 10 procent, og det er således 100 mio. kr., der her-og-nu bliver »løftet« ud af driften. Men det er næppe nok for Jakob Riis, hvis han skal lykkes med den turn-around, som er hans egentlige opgave i Falck.

Det mere end 100 år gamle Falck er ikke overlevelsestruet, dertil er ejerne for store og stærke, men man må virkelig håbe på, at Jakob Riis elsker udfordringer

Et kvalificeret bud er, at han over de næste måneder sætter sine økonomifolk til at gennemgå omkostningskontoen med en tættekam, og herudover knivskarpt tilpasser strategien. Det kan resultere i frasalg eller nedlukninger, og det kan resultere i yderligere ekstraordinære nedskrivninger, som dem der trak 2015-regnskabet i minus.

Et kig på 2016-regnskabet afslører en finansielt hårdt gearet koncern. Goodwill er bogført til 10 mia. kr. Det giver kun mening, hvis de senere års mange opkøb giver overskud på bundlinjen. Vælger Jakob Riis at pille noget af disse goodwill-værdier ud af regnskabet, så rammer det direkte ind på egenkapitalen på forholdsvis beskedne seks mia. kr. Supersolid er Falck ikke.

Læg hertil at den rentebærende gæld er på 7,2 mia. kr., og man forstår, hvorfor den nye Falck-ledelse har fået overbevist bestyrelsen om nødvendigheden af gældskonverteringen for at skabe en stærkere finansiel balance. Nu er det så op til Jakob Riis sammen med sin formand Peter Schütze og de to store aktionærer at finde opskriften på »det nye Falck.«

Det er kun få år siden Falck og dets topchef Allan Søgaard Larsen blev fejret som helte i en verden, hvor alle virksomheder kæmper om at vise vækst, men kun få formår at fremvise egentlig vækst. Blandt disse få var netop Falck, som med en international ekspansionsstrategi lagde nye alen til omsætningen år efter år. Der syntes dengang ingen grænser. Skiftet fra helt til skurk for Allan Søgaard har derfor været dramatisk på flere områder.

Man kan i sandhed sige, at han selv har haft hånden på kogepladen.

For Allan Søgaard personligt har nedturen i Falck også vist sig katastrofal for hans egen privatøkonomi. For få år siden lød hans privatformue på 600-700 mio. kr. Med de seneste nedjusteringer af Falck og gældskonverteringen, som må have udhulet Allan Søgaards ejerandel i Falck, er spørgsmålet om der er noget tilbage. Man kan i sandhed sige, at han selv har haft hånden på kogepladen.

Snart kommer også Konkurrencestyrelsens afgørelse om Falcks rolle i den betændte Bios-sag fra Region Sydjylland. En pinlig sag for Falck, hvor pilen i den grad også peger tilbage på den tidligere topchef, Allan Søgaard. Det er uvist om Falck i værste fald risikerer bøder eller andre økonomiske byrder i den sag, og ligeledes uvist, om det i givet fald også vil kunne føre til efterfølgende retssager mellem Falck og dets tidligere succesrige topchef Allan Søgaard.

Det mere end 100 år gamle Falck er ikke overlevelsestruet, dertil er ejerne for store og stærke, men man må virkelig håbe på, at Jakob Riis elsker udfordringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *