Derfor bør Amagerbank-dommen afprøves ved landsretten

Amagerbank-dommen slår fast, at dårlig ledelse ikke er juridisk strafbart. 11 topfolk i Amagerbankens direktion og bestyrelse er frikendt for erstatningsansvar. Staten ved skraldespandsselskabet Finansiel Stabilitet tabte, men det er næppe rigtigt at sige, at den tidligere Amagerbankledelse så vandt. Så enkelt er det ikke.

I det hele taget er det svært at finde vindere i den finanskrise, som vi noget hen ad vejen stadig lider under. Nok kom en del af årsagerne til finanskrisen i Danmark ude fra, men to-tre håndfulde meget dårligt ledede banker har sørme’ også gjort deres til, at finanskrisen blev så ødelæggende, som den blev, typisk ved opskruede pyramideagtige ejendomshandler og dårligt kredithåndværk.

Det må forventes, at Finansiel Stabilitet afprøver næste instans, fordi Amagerbanksagen er tilstrækkelig principiel til, at appelinstansen må i funktion.

Set i det lys er det for mange svært at forstå, at bankdirektører og formænd over en bred kam ikke kan klynges op som ansvarlige for de milliarder og atter milliarder, der gik tabt.

Men den dom vi fælder i skurvogne, i kantiner, i fodboldklubber eller ved private middagsselskaber er ikke nødvendigvis funderet i juraens lovregler. Derfor er det betryggende, at vi i et retssamfund har domstolene til at udlægge teksten. Foreløbig har vi hørt byrettens dom. I parentes bemærket kan man undre sig over, at så stor en sag startede i byretten og ikke landsretten.

Det må forventes, at Finansiel Stabilitet afprøver næste instans, fordi Amagerbanksagen er tilstrækkelig principiel til, at appelinstansen må i funktion.

Amagerbanken var dårlig ledet, igennem adskillige år. I første omgang ved bankens direktør igennem 28 år, Knud Christensen, der stolt kaldte sin bank en byggebank uden åbenbart at bekymre sig om, hvor usikre kort han fik ind i sine lånebøger. Knud Christensen døde i 2008 og blev efterfulgt af Jørgen Brændstrup. Begge som den mangeårige formand N.E. Nielsens særligt udpegede.

Brændstrup var så katastrofal i toppen af Amagerbanken, at Finanstilsynet i efteråret tvang Amagerbank-bestyrelsen til at skille sig af med Jørgen Brændstrup efter de såkaldt fit-and-prober regler. Brændstrup var ganske enkelt uduelig og inkompetent i toppen af Amagerbanken. Ikke desto mindre fik bankbestyrelsen det udvirket sådan, at Brændstrup selv kunne sige op, og så kunne han tage 12 mio. kr. med sig ud af døren, inden det hele brasede sammen.

Den erfarne bankmand og formand for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, har sagt det meget klart.

»Dybest set er det jo dårlig ledelse. Dårligt kredithåndværk og dårlig ledelse mener jeg, at man kan hæfte på hovedparten – for ikke at sige alle – der skulle samles op af Finansiel Stabilitet.« Svaret fra Lyngby Ret er, at dårlig ledelse ikke er lig med erstatningspligt. Du kan læse hele den 1093 siders lange dom her.

Vi må som kunder, investorer og skatteborgere have vished for, at bankerne bliver drevet forsvarligt.

Finansiel Stabilitet har efterhånden brugt en formue, samlet omkring en halv mia. kr., på juridisk at forfølge evt. straffesager og – som Amagerbanksagen – civile sager med erstatningssøgsmål. Foreløbig uden den store succes. Dog må man fastholde, at det har været og er tvingende nødvendigt, at der bliver gravet dybt i juraen for at få så meget klarhed som muligt efter den værste finansielle krise siden 1930’erne.

Menigmand vil givetvis ryste på hovedet af, at de udskældte bankdirektører går fri. For hvem pokker har så ansvaret for finanskrisen?

Oprydningen efter finanskrisen må gå sin gang, og domstolene må udlægge teksten på den lovgivning, der findes i dag. Men der kommer helt sikkert en ny finanskrise.

Det skal med, at Finanstilsynet har fået skærpede beføjelser til at afsætte uduelige bankledelser. Men med tanke på den næste finanskrise kunne det være en ide nøje at gå lovkomplekset igennem for at få konstateret om vi har den lovgivning. Det er et politisk valg.

Det er en balancegang, hvor lovreguleret det skal være. Der må nødvendigvis være et betydeligt råderum for bankledelser, så de kan drive bank – i den bedste forståelse. Men vi må også som kunder, investorer og skatteborgere have vished for, at bankerne bliver drevet forsvarligt.

10 responses to “Derfor bør Amagerbank-dommen afprøves ved landsretten

  1. Sådan skriver en journalist og – heldigvis- ikke en jurist. Vi lever i et retssamfund, folkedomstolen er skræmmende. Erstatningssager beror på konkrete omstændigheder, og er sjældent principielle.
    Venlig hilsen Troels Andersen

  2. Samfundsmæssige detail styring, kontrolleret og forvaltet af nye samfunds skabte organer og styrelser, er blot endnu en udbyggelse af den samfunds model, der allerede har dokumenteret sin uduelighed, praktisk taget i de fleste sammenhænge iøvrigt.
    Men det faktum at politikerne ved udygtighed, manglende analytisk sans, eller for nogen måske med motiver der er værre, gennem de sidste 30 år har tilladt, endog fremmet ved lovreguleringer, at den finansielle sektor, roligt og strategisk, skive for skive, har fået sig positioneret som en bærende samfundsmagt, man ikke tør lægge sig ud med, og som derfor kan agerer fuldstændigt autonomt, det må samfundet via lovgivning få gjort effektivt op med
    Som en del heraf, kunne jeg rent operationel forestille mig her i DK lovgivet så

    -kreditforeningerne blev lovgivet tilbage, til hvor den blev stjålet fra, til igen at være selvstændige kreditforeninger ejet af medlemmerne.

    -bankerne splittes op, eller skal vælge profil, hvor banker der ønsker at være banker i den oprindelige forstand-, og yde services for almindelige mennesker og virksomheder, bliver de nye “systemiske banker” som samfundet holder hånden under, bla. ved indskyder garanti, mens den status skal så forbyde dem at finansierer, forvalte eller involvere sig i spekulation og arbitrage.

    De banker der derimod vælger at operere med disse ting-, eller lade en opsplitte del dele af den nu eksisterende butik gør det, er blot spekulations aktieselskaber, hvor kunder kan tjene penge, eller miste dem, hvor bankfirmaet kan gå konkurs, og synd for tabere og aktionærerne, men ikke et samfunds problem.
    Problemet ved sidste finanskrise var netop, at bankerne har fået rørt så meget rundt i gryderne, at de billedlig talt har fat i klodserne på stort set alle den vestlige verdens borgere: betalt for vore grådighed, og kig den anden vej, ellers bliver der værst for jer selv.
    For at simulere lidt retfærdighed gjorde samfundet i DK så det, at man for et syns skyld druknede et par ligegyldige småbanker, mens man skjult understøttede de store, der havde nøjagtig samme forsyndelser på bogen.
    Men det er glemt, og nationalstaten Danmark, kan nu endog lave business med de værste af de værste efter international skala.

    Den finansielle sektor – og hele deres kor – vil forståeligt nok forklare, at en spaltning er umuligt, derved forsvinder magt, og den gratis selvskyldnerkaution, samfundet aktuelt giver.
    Et meget nutidigt argument for alskens ulykker er “globalisering” – ironisk hvad en drøm om international samhørighed og fordeling, kan-, og bliver misbrugt som argument-, og alibi for.

  3. Problemet er vel, at byretsdommeres viden om forsvarlig risikostyring er yderst begrænset, hvilket igen har betydet, at det er lykkedes de sagsøgtes advokater at overbevise dommerne om, at vanvittige valutaspekulationer, stråmandshandler m.v. er normalt praksis, når bare bestyrelsen løbende bliver orienteret om, hvor mange penge disse lottoagtige transaktioner koster bankens aktionærer.

  4. “Nok kom en del af årsagerne til finanskrisen i Danmark ude fra, men to-tre håndfulde meget dårligt ledede banker har sørme’ også gjort deres til, at finanskrisen blev så ødelæggende, som den blev, typisk ved opskruede pyramideagtige ejendomshandler og dårligt kredithåndværk”, skriver Jens Chr. Hansen. Det er en underdrivelse, for næsten alle krak eller påtvungne overtagelser var selvforskyldt.
    Ingen bad danske banker om i løbet af 2 år at optage korte lån med lav rente på det internationale marked for 75-85 mia. kr.
    Ingen bad danske banker om at ignorere almindelig sundt fornuft, der tilsiger bred diversifikation i udlånsaktiviteter.
    Ingen bad danske banker om tilsidesætte almindelig god praksis i revisionsarbejdet (‘rettidig omhu’).
    Ingen bad den største bank i en euforisk tilstand om at ekspandere ved at foretage opkøb til overpris i Irland og i Finland.

    Der er ingen grund til at klandre domstolene. De følger lovene. Med de afgørelser vi har set indtil nu, bør det være et folkekrav, at lovene præciseres og skærpes samt ansvarspådragelsen øges. Dertil at en stærkere adskillelse mellem almindelig bankvirksomhed og skyggebanksektoren bliver vedtaget. Samt at de finansielle supermarkeder opløses, så ingen længere er “too big to fail”.

  5. Et eller andet sted, så burde det være et krav, at bloggeren som minimum læser domskonklusionen inden sådan blog offentliggøres.

    Hvis bloggeren – mod forventning – har læst domskonklusionen, så må det være forståelsen der halter. Det fremgår helt eksplicit af dommen, at ledelsen handlede på et forsvarligt og sagligt grundlag. Der er ikke noget i domskonklusionen, som peger på, at banken har været dårligt ledet.

    Oplysningen om, at:
    “Brændstrup var så katastrofal i toppen af Amagerbanken, at Finanstilsynet i efteråret tvang Amagerbank-bestyrelsen til at skille sig af med Jørgen Brændstrup efter de såkaldt fit-and-prober regler.”

    Det er vist ikke helt korrekt – FS ville indsætte en ny bestyrelse, og lige inden det skete gik den gamle bestyrelse og opsagde direktøren. Det var ikke Finanstilsynet, der fremtvang en ledelsesændring…

    Og blot for at samle op på hele bloggens pointe – der er fra en juridisk vinkel intet principielt i dommen. Det mest samfundsinteressante i hele historien er vel, om banken overhovedet skulle have været lukket?

  6. @Hr. Jens Clausen
    Jo, det står eksplicit i dommen, at Finanstilsynet tvang Brændstrup ud – jeg kan anbefale dig at læse dommen.

    Jo, banken har været dårligt ledet. Bla. kritiseres det, at banken ikke havde etableret en risikostrategi for Østerfælled.

  7. @Jens Clausen

    At du og nogle byretsdommere er overbevist om, at Amagerbankens ledelse handlede “forsvarligt og sikkert”, tyder på en yderst begrænset viden om bankdrift i almindelighed og risikostyring i særdeleshed.

    Hvad angår dit afsluttende spørgsmål om, hvorvidt Amagerbanken overhovedet skulle have været lukket, kunne du med fordel læse Rigsrevisionens undersøgelse fra oktober 2011.

  8. Uanset nok så tæt regelregulering, skal der træffes forretningsmæssige beslutninger i den konkrete situation, dvs uden bagklogskab. En beslutning kan vurderes som tåbelig eller genial afhængig af udviklingen. Som fx Danske Banks investeringer i Irland, der blev rost, da beslutningen blev truffet, men ak…
    Erstatningsansvar forudsætter en decideret fejl baseret på de konkrete omstændigheder. Udygtighed (eller uheld) er ikke i sig selv ansvarspådragende. Men kan selvfølgelig koste jobbet!
    Troels Andersen

  9. Det er “flot”, nu har det danske retsvæsen givet grønt lys til alle bankledelser, at de kan skalte og valte med folks
    midler uden nogen form for ansvar og oveni blive belønnet med en fratrædelses bonus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *