Derfor er børsnoteringen af Nykredit uundgåelig

Du kan ligeså godt forberede dig på det. Det bliver dyrere at være både bank- og boligkunde, og prisstigningerne kommer hurtigere, end du aner det.

Nye skærpede krav til finansielle stødpuder i banker og realkreditselskaber er på vej (Basel IV-krav) – embedsmændene sidder og finpudser de sidste detaljer netop i disse uger. Hovedretningslinjerne er på plads og endelig udmelding kan komme allerede her i juni måned.

Der har fra forskellig side været udtrykt håb/ønske om, at Trump og finansielle lobbyister i Europa ville kunne få stramningerne til igen at gå i sig selv. Blandt andet fordi den endelige udformning fra Basel-komiteen og dermed endelig beslutning i EU er blevet udsat flere gange.

Det har fået naive sjæle til at tro, at Basel IV var lagt i graven eller udvandet så meget, at det ikke ville få betydning. Men sådan er det ikke.

Set med internationale finansbriller er det naivt at forestille sig Nykredit vokse sammen med sine kunder, hvis der ikke er en kilde, hvor den kan tappe den nødvendige arbejdskapital.

Det store spørgsmål er ikke, OM der kommer nye Basel-krav, men alene hvor HÅRDE de bliver. De store lande har dog svært ved at blive enige, og derfor skal der findes et kompromis, som kommer til at gælde for verdens betydende finanshuse, herunder også de største i Norden.

Udmeldinger fra Basel-komiteen hovedpersoner og derudover indblik i de seneste arbejdspapirer tyder på, at kompromisset lander på 70-75 procent for det såkaldte guldkrav med en indfasning frem til 2027.

Det kunne umiddelbart tyde på en kraftig lempelse i forhold til kravene, som de så ud i 2016. Men glem det. Investorer og ratingbureauer vil ikke vente på, at finanshusene polstrer sig løbende frem mod 2027. Sådan virker de globale kapitalmarkeder ikke. Finanshusene tvinges til at polstre sig yderligere snarest muligt (over de næste tre-fire år,) og dermed bevise over for investorer og ratingbureauer, at de hører til i toppen. Det vil kræve merkapital, for de store danske finanshuse mellem 80 og 100 mia. kr. (Læs her om Finansrådets vurderinger på de “gamle” Basel IV- kravfra juni 2016.)

Det kræver en merindtjening på otte til ti mia. kr. for at forrente disse kapitalbindinger.

Og som bekendt er der kun een gruppe til at betale udgifterne til disse stramninger, nemlig dig og mig som kunde i banken eller i realkreditselskabet. Så forvent stigende priser i bankerne, flere gebyrer og højere bidragssatser i realkreditten. Ingen tvivl om, at det igen vil udløse et ramaskrig blandt kunderne, og ingen tvivl om, at de enkelte institutter vil forsøge at profilere sig ved at holde så længe igen med prisstigninger som muligt.

Det ændrer bare ikke ved, at de store banker og realkredithuse (de såkaldte Sifi-banker) før eller siden tvinges til sætte priserne op.

Kunderne skal betale regningen, mens bankaktionærerne går fri.

Baggrunden for skærpelserne er et politisk manifest blandt stort set alle lande om, at skatteborgerne ikke skal betale for den næste finanskrise. Finanskrisen, som brød ud i 2008, står stadig i skarp erindring, og derfor har lovgiverne travlt med dels at tvinge finansielle institutter til at få flere finansielle stødpuder dels til at finde ordninger, hvor syge og dårligt ledede banker kan afvikles uden tab for indskydere og skatteborgere. Denne afviklingsprocedure er stort set på plads.

Og hvad får det så af betydning for Danmark, for danske finanshuse og for deres kunder og investorer?

Det korte svar er, kunderne skal betale regningen, mens bankaktionærerne går fri. Også selv om både finanstilsynets chef Jesper Berg og nationalbankdirektør Lars Rohde har opfordret bankerne til at holde igen med udbyttefesten for i stedet at konsolidere sig med mere kapital. Den opfordring har bankerne hidtil siddet overhørig. Men det er da stadig et super spørgsmål at diskutere, hvor stort afkastet skal være på en bankaktie, når disse banker nu bliver så meget sikrere.

Også Nykredit må regne med igen at komme i vælten, når yderligere prisstigninger rammer kunderne og børsnoteringen skydes i gang. Sent på året 2017 eller i foråret 2018.

Det er svært at se Nykredit som en del af den internationale finansverden stå som en nøgen finanskæmpe, uden mulighed for at kunne tappe kapital fra børsen.

Kommunikationen omkring den børsnotering har ikke været til topkarakter, men set med internationale finansbriller er det naivt at forestille sig, at Nykredit vokse sammen med sine kunder, hvis der ikke er en kilde, hvor den kan tappe den nødvendige arbejdskapital.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *