Sådan spænder vi selv ben for flere år med vækst og velstand

Danmark står i en unik position til at brage ind i en flerårig periode med vækst og velstand på alle hylder. Det går ikke bare godt for dansk økonomi, det går ganske forrygende – svært at bevare pessimismen.

Alligevel sniger der sig et kæmpestort MEN ind i disse optimistiske fremtidsforventninger.

Der er nemlig ikke hænder til at gribe mulighederne. Dette opsving frem mod 2025 er baseret på, at udbuddet af arbejdshænder kan matche efterspørgslen fra virksomhederne. Og det er vel og mærke arbejdshænder af stort set alle slags, der efterspørges. For at det skal lykkes, skal man ikke lukke grænserne, men tværtimod åbne endnu mere op for udenlandsk arbejdskraft.

Det særlige ved dette arbejdskraftproblem er, at det bider sig selv i halen

Pt. er det et politisk no-go. Det er naivt at forestille sig, at arbejdsudbuddet kan øges med 150.000 frem mod 2025, inklusive reformer, justeringer og hvad man ellers kalder det, og derfor risikerer vi selv at spænde ben for denne flerårige periode med vækst og velstand. Brancheorganisationen DI skriver det selv: Mangel på medarbejdere kan bremse væksten.

Indrømmet det kan være svært at bevare overblikket på en dag, hvor først vismændene og siden regeringen fremlægger forventninger frem mod 2025. I øvrigt på et tidspunkt, hvor vi oftere og oftere taler om, at robotterne i fremtiden vil overtage stadigt flere af vore job, ikke bare i fremstillingsindustrien, men også i serviceindustrien. Robotterne synes ikke at fjerne behovet for rigtige menneskehænder, i hvert fald ikke på den korte bane frem mod 2025.

Så hvad er op og ned på de mange udmeldinger fra politikere, økonomer og økonomiske tænketanke, frygt for overophedning osv?

Det vil med andre ord sige, at vi lige nu kigger ind i en fremtid, som umiskendeligt ligner tilsvarende perioder i 1990’erne og i 00’erne

Den økonomiske elite over en bred kam er enig om, at Danmark er på vej ind i en periode med klart stigende vækstrater. Blandt de mest optimistiske er de økonomiske vismænd i DØR, som venter en BNP-vækst allerede i år på over to procent, fortsættende over de næste år. I nyere tid er det en høj vækst. Andre økonomer, blandt andet i bankerne, er knap så optimistiske. Fællesnævneren er dog udsigten til markant højere vækst over de næste år.

Det vil med andre ord sige, at vi lige nu kigger ind i en fremtid, som umiskendeligt ligner tilsvarende perioder i 1990’erne og i 00’erne, hvor vækstudsigterne også så dragende ud, og hvor daværende statsminister i 00’erne, Anders Fogh Rasmussen, talte om, at de økonomiske lærebøger måtte skrives om, hvis vi skulle begribe de kommende års velstand. Advarslerne om risikoen for en overophedet økonomi blev dengang fejet af banen som valapyk.

Som bekendt ramlede vi ind i en ødelæggende finanskrise i 2008, som vi først nu for alvor er på vej ud af.

Historien viser således, at det er økonomisk livsfarligt bare at lade stå til. Kunsten består i at reformere og justere i de gode tider, således at et økonomisk opsving kan holdes fast over en længere periode. Set i det lys er det svært at forstå, at nogle af de større reformer på arbejdsmarkedet er skrottet, blandt andet stigningen i pensionsalderen, fordi DF og Socialdemokratiet sagde nej. Politisk vil der således kun være plads til mindre justeringer hist og her på arbejdsmarkedet.

Løkke-regeringen har netop spillet ud med en justeret 2025-plan, som skal øge arbejdsudbuddet med 55.000 – 60.000 personer. I aller-allerbedste fald må man forstå. Tvivlsomt om lokkemidlerne i regeringens 13-punkts plan for alvor slår igennem.

Det særlige ved dette arbejdskraftproblem er, at det bider sig selv i halen. Jo sværere virksomhederne har det med at finde ledige hænder, jo mere tilbageholdende bliver virksomhederne med at investere i den fremtidige vækst. Hvem ønsker at stå med et produktionsapparat, der ikke kan finde medarbejdere? Det lægger umiskendeligt en dæmper på investeringslysten, i hvert fald på dansk grund.

I så fald »løses« problemet af sig selv – på den kedelige måde. Nemlig ved, at væksten udebliver og falder tilbage på de utilfredsstillende vækstrater vi så i årene efter finanskrisen. Velstandsstigningen udebliver.

Vismændene har spillet ud med et forslag til at sænke indgangsbarrierne for udenlandsk arbejdskraft i Danmark og ved at skære i topskatten for de særligt kvalificerede og dermed højtlønnede fra udlandet.

Det er imidlertid et politisk sprængfarligt område, som næppe falder i god jord hos DF, Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Og altså derfor et no-go. Ærgerligt at væksten risikerer at gå i stå, inden den reelt er kommet i gang.

One response to “Sådan spænder vi selv ben for flere år med vækst og velstand

  1. Det er noget pjat vi kan sagtens få en masse arbejde men problemet er bare dem der ikke tjener så meget har for høj skat og dertil ikke mange muligheder for at bruge penge hvis vi var smarte og sænke en del på skatten til dem der ikke tjener så mange penge så skulle de ikke spare så meget op de kan købe bedre gaver til børn bedre mad og holde en god jul også de kan få råd til en tømre uden de skal tænke på der går længe før vi har råd til en håndværker eller nyt tv eller noget sæt skatten ned til fattige og så vil der ske noget Mvh Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *