Sådan overhaler Danmark banklandet Schweiz – men der er en risiko

Hvis rygtet taler sandt og storbanken Nordea rykker teltpælene i Stockholm op for at flytte hovedkontoret til København, vil det med eet slag sende Danmark op blandt de allertungeste banklande i Europa, tungere end banklandet Schweiz.

De 31.000 medarbejdere i Nordea vil fortsat være spredt ud over de nordiske lande og fortsat med en tung repræsentation i Sverige. Konkret må det forventes, at »blot« nogle hundrede hovedkontorfolk i givet fald flytter med til København. En flytning ventes i øvrigt at kunne frigøre kapitalbinding hos Nordea og kunne øge overskuddet – se artikel fra Financial Times.

Nordea selv vurderer, at omkostningerne til en eventuel flytning vil kunne foretages for under en halv mia. kr. Det er således ikke den fysiske flytning, der giver de største hovedbrud.

Mere usikkert er det, hvad det vil få af konsekvenser, hvis den danske banksektor igen kommer i problemer, som dem vi så i 2008. Foreløbig har erhvervsminister Brian Mikkelsen ønsket Nordea velkommen i Danmark uden dog at præcisere, hvad det får af konkrete konsekvenser.

Kilder internt i Nordea hælder til Helsinki, analysehuse, som har vurderet fordele og ulemper, hælder mere til København. Kun få tror på, at den svenske stat og Nordea i sidste øjeblik finder sammen om et kompromis. Og dermed kan Nordea blive en af de store, internationale skatteshoppere.

Lige nu strutter bankerne af overskud, kapitalpolstring og SIFI-garantien, der skulle gøre de største banker modstandsdygtige for selv de værste kriser. Og ja, det er umiddelbart svært at få øje på, at Nordea skulle kunne få ondt i økonomien og have behov for skatteydernes opbakning, som det skete for Danske Bank og andre danske banker i 2008. Men. Historikken taler sit tydelige sprog om, at kriser i finansen er lige så sikkert som Amen i kirken.

Præcis som finanskrisen i 2008 kom som en tyv om natten i Danmark, kom også bankkrisen først i 1990’erne som en tyv om natten i Sverige. Dengang måtte den svenske stat træde til for at undgå et kollaps i en af landets største banker, Nordbanken. Det mareridt står stadig lysende klart for de svenske politikere. Derfor har den svenske stat lagt en ekstraskat på svenskregistrerede banker til ekstra statspolstring, og det koster i Nordeas tilfælde fire mia. kr. i 2019.

Nordbanken blev i 00’erne fusioneret til Nordea, blandt andet med Unibank fra Danmark, som også selv havde været igennem en krise. Den svenske stat kom først ud af sit Nordea-engagement efter 20 år, da den svenske stat i 2013 solgte sin sidste rest aktier i Nordea.

Lidt afhængig af hvordan man regner, udgør de samlede danske bankforretninger (balancen i 2015) for alle danske pengeinstitutter 334 procent af det danske BNP – før Nordea tælles med. Lægges Nordeas enorme balance på 4500 mia. kroner oven i vil den danske banksektor komme til at udgøre 571 procent af det danske BNP. Altså næsten seks gange bruttonationalproduktet i Danmark.

Til sammenligning udgør de to største banker i Schweiz, UBS og Credit Suisse, sammen med de øvrige schweiziske banker i alpelandet 469 procent af det schweiziske BNP. I så fald vil Danmark være mere eksponeret over for banksektoren end alle bankers moderland Schweiz.

Det kalder professor Jesper Rangvid en risiko, der skal tages højde for. Eksempelvis hvis den svenske boligboble måtte eksplodere. I så fald ikke et anliggende for Sverige, men et anliggende for Finanstilsynet, Nationalbanken og dermed den danske stat, hvis Nordea bliver en dansk registreret bank.

Der er selvfølgelig også mange fordele ved at erobre Nordea tilbage. Flytter Nordea til København vil Danmark pludselig kom til at syne i alle internationale banksammenligninger som et af de tungeste banklande i Europa. Og det vil for alvor give mening at tale om København som et af Europas finansielle centre. Det vil trække interesse og aktivitet til København fra den internationale finansielle elite.

Nordea har ladet forstå, at beslutningen om at flytte fra Stockholm er taget, blot mangler den endelige beslutning om, hvor hovedkontoret fremtidigt skal ligge – København eller Helsinki. Den endelig beslutning skal efter oplysninger i svenske medier ske på Nordeas bestyrelsesmøde tirsdag den 30. maj.

Kilder internt i Nordea hælder til Helsinki, analysehuse, som har vurderet fordele og ulemper, hælder mere til København. Kun få tror på, at den svenske stat og Nordea i sidste øjeblik finder sammen om et kompromis. Og dermed kan Nordea blive en af de store, internationale skatteshoppere.

6 responses to “Sådan overhaler Danmark banklandet Schweiz – men der er en risiko

  1. Lad os for Gud’s skyld håbe, at Nordea ikke får lov til at slå sig ned i Danmark.
    Desværre vil erhvervsminister Brian Arthur Mikkelsen gå langt for at få Nordea til Danmark. Det vil være en enorm fjer i hatten for den konservative politiker, men risikoen for de danske skatteydere kan tilsvarende vise sig enorm. Lad mig foreslå, at Nordea slår sig ned i Luxembourg, hvor man allerede er så glimrende etableret.

  2. Jeg er bange for, at vi har nogle lalleglade politikere, som bare siger ja til hvad som helst. Bare det ser stort, moderne og vækstagtigt ud, lige nu.

  3. @det er i hvert fald tankevækkende, at når de svenske politikere kigger ind i krystalkuglen (og evt. ser en svensk boligboble briste) så kræver de stramninger på kapitalreglerne og en ekstraskat til at dække evt. fremtidige bankkriser.
    Og lige så tankevækkende, at de danske politikere ikke har samme indgangsvinkel til bankerne.

  4. For det første er det jo ikke et spørgsmål danske politikere kan sige ja eller nej til. Nordea kan flytte til Danmark hvis de vil, da de jo frit kan etablere sig indenfor EU som de ønsker. Mest relevant for Danmark er det jo hvor mange nye jobs der skabes og ikke mindst hvor meget ekstra selskabsskat vi kan forvente i statskassen. Hvad har Nordea betalt i selskabsskat de seneste år? Et pænt stort milliardbeløb, som nu tilgår Danmark i stedet for. Og ja, der er da en risiko for at Staten skal træde til i en eventuel ny finanskrise, men den er godt nok begrænset. Så salmet set må det være et stort velkommen til Nordea i Danmark.

  5. @Lars Drejer

    Du har ret i, at Nordea selvfølgelig kan etablere sig, hvor de vil, men det er jo så op til politikerne at lovgive for, hvor store kapitalbufferne skal være. I Sverige er kravene til kapitalbuffere større end i Danmark.

    Derimod har du ikke ret i, at selskabsskatten i givet fald skifter fra Sverige til Danmark. Selskabsskatten lander der, hvor aktiviteterne er. Altså en stor del af Nordeas selskabsskat lander allerede i Danmark. Flytning af hovedkontoret vil stort set ikke ændre på dette. Det har Nordea bekræftet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *