Hovsa, staten har scoret 35 mia. kr. på Dong på blot tre år

Blev Dong solgt for billigt?

Det er stadig dette enkle spørgsmål, der svæver over vandene i det omstridte og politisk kontroversielle salg af statens aktier i Dong i 2014 til den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs, ATP og PFA.

Et spørgsmål, som der sandsynligvis aldrig kommer et ædrueligt svar på. Fordi der næppe findes noget endegyldigt svar. Ja, Dong blev solgt billigt – kan vi i dag konstatere. Men blev Dong solgt FOR billigt – og i forhold til hvad? Der er mange investeringer i danske aktier, der har givet et større afkast end Dong-aktier de seneste tre år.

Dong-sagen er superaktuel igen-igen. Dels er Goldman Sachs i disse dage ved at sælge sig ned under fem procents ejerskab i Dong og Goldman vil dermed helt forsvinde fra Dong-ejerkredsen, dels har statsrevisorerne på onsdag i næste endnu engang Dong-salget på dagsordenen. Statsrevisorerne skal forholde sig til den beretning fra Rigsrevisionen, som blev bestilt i september 2016.

Dagbladet Politiken har talt med medlemmer af statsrevisorerne, som fortæller, at der reelt ikke er noget i den seneste Rigsrevisions beretning, som giver baggrund for kritik. Jo-jo, der er lidt om fodfejl i finansministeriet. Ifølge Politiken blandt andet om der fra finansministeriets side tilstrækkeligt klart blev stillet de rigtige EU-retlige spørgsmål til statens rådgiver Kammeradvokaten.

Tilbage bliver, at Dong-salget alene handler om politisk ideologi. Altså om staten aldrig nogensinde skal sælge ud af sine aktiebesiddelser. Og det er jo en fair diskussion at tage.

Det er foreløbig uvist, om Rigsrevisionen, som i løbet af de senere år flere gange har været inde og undersøge forhold i Dong, kommer frem med mere alvorlige kritikpunkter om aktiesalget. Hvis ikke, tages luften endnu mere ud af kritikernes rasen mod statens salg af Dong-aktier til Goldman Sachs & Co.

Det vil næppe tilfredsstille de hårdeste kritikere af Dong-salget, blandet andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som igennem årene flere gange har harcelleret mod Dong-salget generelt og finansministeriets håndtering af Dong-salget i særdeleshed.

Når Rigsrevisionens beretning foreligger i næste uge er det interessant, om der konkret og klart bliver svaret på disse spørgsmål:

Forelå der andre konkrete bud på Dong-aktierne end tilbuddet fra Goldman Sachs, ATP og PFA? Og i givet fald til hvilken pris?

Kunne Dong have gennemført den kraftige turn-around, som er sket på blot få år, uden ekstra kapitalindskud i 2014?

En turnaround, som har givet Goldman Sachs en gevinst på omkring 10 mia. kr. på tre. Goldman Sachs skød oprindeligt otte mia. kr. ind.

Man glemmer dog ofte, at også staten har scoret mange mia. kroner på Dong de seneste tre år. Statens værdi af ejerandelen i Dong i 2014 var på 25 mia. kr. I dag er statens værdi af Dong-aktierne næsten 60 mia. kr. værd.  En værditilvækst på 35 mia. kr.

Selvfølgelig er der ved så store handler fodfejl at finde, men mere interessant er det, om der kommer konkret nyt frem fra skufferne i finansministeriet og Dong, som viser, at skatteborgerne er blevet snydt så vandet driver ved Dong-salget.

Jeg efterlyste i disse spalter tilbage i juni 2016 en tilbundsgående  undersøgelse af aktiesalget i Dong for dermed at skabe fuld klarhed over salget. Det fortjener så stort et aktiesalg, som fældede SF i regeringen, og da ikke mindst, når en tidligere mangeårig og respekteret statsminister som Poul Nyrup Rasmussen så kraftigt kritiserer statens egen rolle i salget.

Den undersøgelse blev iværksat i september 2016 og nu foreligger således resultatet af denne undersøgelse.

Selvfølgelig er der ved så store handler fodfejl at finde, men mere interessant er det, om der kommer konkret nyt frem fra skufferne i finansministeriet og Dong, som viser, at skatteborgerne er blevet snydt så vandet driver ved Dong-salget.

Og ja, man kan med god ret kritisere, at staten indgik forhandlinger med en kapitalfond, som krævede at lægge ejerselskaberne i skattely, og at Goldman Sachs specielt fik en særlig tilbagekøbsklausul indføjet i købskontrakten. Det så ikke for godt ud.

Men i det store billede handler Dong-balladen først og fremmest alene om politisk ideologi. Altså om staten skal privatisere, hvad privatiseres kan eller aldrig nogensinde skal sælge ud af sine aktiebesiddelser. Og det er jo en fair diskussion at tage.

Man kan selvfølgelig også se på andre tidligere og nuværende statsselskabers liv og levned. Nyrup-regeringen solgte i 1990’erne ud af aktierne i Københavns Lufthavne til en billig penge. Lige siden har lufthavnen skovlet penge hjem til sine aktionærer. Staten er fortsat betydende aktionær, og dermed har både eksterne private investorer og staten scoret mia. af kroner på lufthavnen.

Derimod er der ikke solgt ud af hverken PostNord eller DSB. De er begge fuldt og helt ejet og kontrolleret af staten. I et svagt øjeblik kunne man få den lumske tanke, at det ville have været bedre for PostNord, hvis kapitalfonden CVC var forblevet en betydende ejer i posten, for slet ikke at tale om, hvad DSB kunne have fået ud af at få en kapitalistisk krævende ejer ind i ejerkredsen hos statsbanerne.

Det er selvfølgelig blot en tanke

 

 

 

 

One response to “Hovsa, staten har scoret 35 mia. kr. på Dong på blot tre år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *