Topcheferne må se at komme ud af klubhuset

Selvfølgelig er den stigende antiglobalisering gift for Danmark, for dansk økonomi og for danske virksom­heder. For dig og mig. Det behø­ver man ikke at være professor for at konstatere.

Dansk økonomi er en af de mest åbne i verden, og vi lever fedt af og bliver rige af at kunne sælge vore varer overalt i verden og trække pengene hjem til Danmark.

Problemet er bare, at selv de største topchefer ikke kan kvæle globaliseringsfrygten i USA, Storbritannien, Frankrig og i andre store lande som en irriterende sommermyg, der kan viftes væk med CEO-­armen. Globaliseringsfrygten er kommet for at blive, og danske topchefer må pinedød tage denne frygt alvorligt. Godt nok handler det om politik, men international handel er i dag så filtret ind i politik, at det er to sider af samme sag.

Pointen er jo, at ingen er rigere, end de selv føler. Og at lande­grænser helt konkret betyder noget for folk

Danske topchefer – først og fremmest i de store virksomheder – har den bekymrede mine på, når der bliver spurgt til konsekvenserne af den stigende protektionisme, som den i denne tid udfolder sig i en række lande i den vestlige verden.

I en undersøgelse fra Dansk Erhverv og konsulenthuset PwC frygter to ud af tre danske topchefer, at den globalisering og frihandel, der har buldret af sted de seneste årtier, nu ven­der og i stedet for mere åbenhed resulterer i mere lukkethed. Frygten er, at de store lande lukker sig om sig selv. Topchefer på stribe – lige fra DSV over Novo Nordisk til Novo­zymes med flere – taler om tab af handel, profit og dermed af velfærd.

Direktøren i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, siger til Berlingske Business, at det er  ”ærgerligt”med den usikkerhed. “Det er irriterende, ” siger han.

Hmm, ja, voldsomt irriterende, men det er også samtidig en noget arrogant holdning til en udvikling i verden, som også danske topledere må forholde sig til på en mere konkret og mere konstruktiv måde. Det er ikke nok blot at henvise til ”dumme” politikere og endnu dummere vælgere.

Når op til halvdelen af befolkningerne i USA, Stor­britannien og Frankrig ikke føler, at de er med om bord på globaliseringstoget, er der selvfølgelig et og andet galt med kommunikationen fra både politikere og fra det erhvervsliv, der lever af øget globalisering. Som Kristeligt Dagblad skriver i en leder under overskriften »Grænser er blevet et nødvendigt onde«: ”Globaliseringsdividenden udeblev i den praktiske, lavøkonomisk gearede verden, som store dele af vælgerkorpsene skal leve deres liv i.”

Kristeligt Dagblad mener, at det da godt kan være, at verden samlet set er blevet rigere på penge, men når halvdelen af befolkningerne i den vestlige verden ikke føler, at de er med på denne rejse, så er det ret lige meget, hvad opfattelsen er i hjørnekontorerne i business­verdenen.

Når jeg taler med erhvervs­ledere, oplever jeg klart, at der mange steder blandt de mest reflekterende topchefer er en stigende forståelse for, at den komplekse verden ikke nødvendigvis danser efter CEOernes piber – og at erhvervslivet også har et ansvar for skæv­vridningen. Men når sandt skal være, er der sørme også mange steder, at man strammer CEO-slipset endnu mere, og irriteret fejer de økonomisk irrationelle vælgere til side som dumme og uforstående.

Pointen er jo, at ingen er rigere, end de selv føler. Og at lande­grænser helt konkret betyder noget for folk. Som Kristeligt Dagblad formulerer det: »Det er dumt at ignorere den slags helt legitime følelser i ellers vænnesæle og fredelige folk.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *