Tak til Morten Lund for det nødvendige oprør i realkreditten

Der er grøde i realkreditten. Over de allerseneste år er realkreditten og især de markant stigende bidragssatser kommet på alle boligejeres læber. Fanden tage de grådige realkreditinstitutter, lyder forbandelsen.

Timingen for at skabe »disruption« på boligfinansieringsområdet er derfor noget nær optimal, opmærksomheden for noget nyt er stor og dermed også muligheden for at kapre kunder. Men ja, der er lang, lang vej, før der kommer noget håndterbart på bordet, som låntager og långiver konkret kan bruge. Der er tale om en teknisk og stærkt reguleret branche, som er svær at trænge ind i.

De »gamle« realkreditinstitutter som Nykredit, RD, BRF, Nordea Kredit m.fl. bør imidlertid tage sig i agt. Noget er i gære og tak for det. Det er ikke forkert at sige, at de gamle institutter teknologisk har sovet i timen. Derfor er der grobund for nytænkning.

Hvis Morten Lund & Co. kan presse de gamle institutter til at tænke nyt til glæde for boligejere og obligationsinvestorer, jamen så har Morten Lund sin berettigelse

Iværksætteren Morten Lund, mest kendt fra det krakkede avisprojekt Nyhedsavisen og fra en mindre ejerandel i Skype, er på banen med et nyt realkreditkoncept kaldet 1797. Umiddelbart virker det, som om Morten Lund har siddet ved køkkenbordet, tegnet nogle streger og fået den tanke, at boligejere med lånebehov skal kobles sammen med pensionskasser med placeringsbehov og vupti, så har man en forretning. Hvor svært kan det være?

Når Morten Lund-initiativet skal tages alvorligt, så skyldes det ikke mindst, at han har fået nogle tillidsskabende personer med i projektet, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og de to finansfolk Peter Kubicki og Michael Jackson. Man må gå ud fra, at disse personer nøje har sikret sig, at 1797-projektet er mere gennemarbejdet og gennemtænkt end et køkkenbordsprojekt, inden de har besluttet at lægge navn til.

Foreløbig har 1797-ideen og de andre nye projekter på realkreditområdet fået en lunken modtagelse hos de ellers afkastsultne pensionskasser. Jo, det lyder enkelt og oplagt direkte at forbinde låntager og långiver og presse det dyre realkreditmellemled ud, men hvordan ser det ud i virkelighedens verden. Soliditet og sikkerhed skal bringes på plads. Hvad er likviditeten i obligationsserierne? Hvor meget funding skal et selskab som 1797 have, hvad siger finanstilsynet, og hvem skal bære de tab, der uvægerligt vil komme? For slet ikke tale om distribution.

Alle disse spørgsmål har de »gamle« institutter på plads. Inden man således lægger de »gamle« realkreditselskaber i graven bør man huske på, at dette særlige danske realkreditsystem faktisk er den billigste og mest effektive kapitalformilding i verden. Et system, der har virket noget nær upåklageligt i et par århundreder. Realkreditten er med andre ord bedre end sit nuværende dårlige ry.

Nok er realkreditten i disse år udskældt, ofte med god grund, men helt basalt er det et system, som har en meget stor indbygget gensidig tillid mellem låntager og långiver. Det har blandt andet gjort, at den danske boligejer kan belåne sig (næsten) op til skorstenen, til en relativ billig penge. Danske boligejere er de mest forgældede i hele verden. Det kan man vælge at se positivt eller negativt på, men det er et udtryk for stor tillid mellem låntager og långiver.

Skal man så bare feje Morten Lund-projektet ned ad brættet? Nej, absolut ikke. Det skal tages seriøst, al konkurrence er velkommen og flere udbydere i realkreditten er kærkommen.

Hvis Morten Lund & Co. kan presse de gamle institutter til at tænke nyt til glæde for boligejere og obligationsinvestorer, jamen så har Morten Lund sin berettigelse – uanset om 1797 bliver en realitet eller forbliver en ide.

10 responses to “Tak til Morten Lund for det nødvendige oprør i realkreditten

  1. Det ville da være pragtfuldt, hvis de kunne få held med det projekt, så kan vi endelig få konkurrence på realkreditområdet, til glæde for de danske boligejere.
    I skal bæres velkommen????

  2. @René Poulsen
    Nej, disruption er absolut ikke altid godt, og jeg skal indrømme, at jeg generelt er tilbageholdende med at bruge det hypede og ofte misbrugte Disruption i denne sammenhæng. Så jeg overvejede det nøje, og du kan godt have ret i, at det ikke er rigtigt at bruge det i denne sammenhæng.
    Jeg forstår dog ikke helt, hvordan reconstruction kommer ind i billedet.

    1. Jeg mener at vi vil reetablere det danske realkreditsystem, så det igen handler om at levere billige lån til kunderne, og et mere normalt afkast til investorerne.
      Når Danske Bank siger at deres ejere forventer et afkast på 15% og Nykredits kommende aktionærer “kun” vil have 11%, må det være fordi det er en meget risikabel investering.
      En sikker 10-årig investering giver p.t. 0,5% så hvorfor skal risikotillæggene være så store?

  3. Der er ikkenoget som helst disruption i det her.

    Pensionskasselån har været fremme i mindst 4 årtier

  4. En øget konkurrence må som altid hilses velkommen, men jeg tror ikke rigtigt på forretningsmodellen, da en pensionskasse slet og ret ikke kan administrere en udlånsportefølje for den bidragsprocent et realkreditinstitut tager sig betalt for ulejligheden. At realkreditinstitutterne igennem de seneste år har skruet pænt op for bidragsprocenten står ikke til diskussion, men det rokker bare ikke ved, at alternative former for boligfinansiering altid vil være mere ressourcekrævende og dermed dyrere at administrere.

    1. Sikke en gang nonsens.

      Selvfølgelig kan en pensionskasse lave boliglån billigere end realkreditten, da de jo har pengene selv.

  5. Pingback: Anonym
  6. @Lars Rasmussen

    Selvfølgelig kan pensionskasserne håndtere pensionskassen, det har det gjort før, og det er det dette handler om

    Al den vrøvl om disruptuon er ikke andet en vrøvl, denne låneord er på ingen måde ny.

  7. Hvorfor kaster en socialist som Helle Thorning Schmidt sig ind som medinvestor i et kernekapitalistisk projekt, der går ud på at låne penge ud mod betaling af renter? Det virker helt skørt. Jeg troede at socialister var modstandere af profit og kapitalisme?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *