Både Coop og Dansk Supermarked står på vaklende søjler

Danmarks suverænt to største detailhandelskoncerner, Coop og Dansk Supermarked, er i krise. Godt nok med lidt forskellig styrke. Endnu ikke i en økonomisk overlevelseskrise, men i en vækstkrise.

Den vækstkrise har de to topchefer i henholdsvis Coop og Dansk Supermarked, Peter Høgsted og Per Bank, endnu ikke formået at komme med svar på. Tværtimod er flere satsninger slået fejl. Foreløbig har hverken Coop eller Dansk Supermarked fundet »de vises sten.«

Coops etablering af bank ligner en decideret fiasko, og Dansk Supermarkeds hurtige nedlukning af Netto-butikkerne i England har også noget panisk over sig. Blot for at nævne to strategiske tiltag, som er slået fejl. Coop kom med regnskab for et par uger siden, og Dansk Supermarked lagde 2016-tallene på bordet onsdag. Ikke just opløftende læsning, hverken fra Coops eller fra Dansk Supermarked.

Mest presset er Coop, men det nytter ikke for Dansk Supermarked fremover at sammenligne sig med Coop – det er et dårligt sammenligningsgrundlag

Indrømmet, det er en svær øvelse Høgsted og Bank er sat til at løse. Klassisk detailhandel er ikke just en vækstbranche, tværtimod har forbrugerne i dag flere muligheder, ikke mindst på nettet. Nye og mindre spillere æder sig ind på de to store detailhandelskoncerner. Samtidig er detailhandel er lavmarginalområde. Der skal pumpes meget store omsætninger igennem systemet for at tjene penge.

Coops Høgsted har forsøgt at brande sig igennem Coops vækstkrise, mens Per Bank i Dansk Supermarked i offentligheden hidtil ikke har gjort meget væsen af sig. To så store virksomheder som Coop og Dansk Supermarked kan selvfølgelig ikke kæmpe sig ud af vækstkrisen med branding af topchefen, men for virksomheder med illoyale forbrugere kan branding være eet blandt mange markedsføringsredskaber.

Sammenlagt omsætter disse to største på det danske marked for knap 100 mia. kr. med sammenlagt 90.000 ansatte. En mindre del af omsætningen (i Dansk Supermarked) ligger uden for Danmark, så det er altså i vid udstrækning den danske forbruger Coop og Dansk Supermarked satser på. Det vil det også være fremover. I hvert fald for Coop, mens man må forvente, at Dansk Supermarked har en større udlandssatsning i ærmet. Altså i milliardklassen.

Dansk Supermarked kan pt. være hæmmet af følgerne af ejerskiftet for nogle år siden, hvor Salling-fonden er kommet tilbage som majoritetsejere. Den operation med ejendomssalg, låneomlægninger mv. kan have taget kræfter fra ledelsen i Dansk Supermarked, der således ikke ligefrem har taget strategiske syvmileskridt, siden den tidligere chef i Dansk Supermarked, Erling Jensen, regerede og blev kritiseret for ikke at skabe ny vækst og udvikling. Set i det perspektiv mangler Per Bank endnu at “slå igennem” med sin strategi.

Kigger man på omsætningsudviklingen over fem år i Coop og Dansk Supermarked tegner det billedet af en stagnerende udvikling begge steder. Kigger man derimod på indtjeningen befinder Coop og Dansk Supermarked sig på to forskellige planeter. Over fem år har Coop tjent sølle 80 mio. kr., mens Dansk Supermarked har hevet over otte mia. kr. hjem på bundlinjen, ifølge Per Bank. Det er der mange forklaringer på, men ikke nødvendigvis troværdige forklaringer.

Set ude fra er det svært at forstå, at to virksomheder, der har de samme kunder og de samme varer på hylderne år efter år økonomisk udvikler sig så forskelligt. Det må nødvendigvis være resultatet af forskelligheden i ledelse, ejerskab og kapitalpower. Coop er andelsejet, Dansk Supermarked fondsejet, altså begge koncerner med muligheder for langsigtede beslutninger.

Selvfølgelig vil vi også i fremtiden gå i Bilka, Netto, Føtex, Brugsen, Irma og Fakta, men vi vil samtidig handle mange andre steder, og i højere grad klare måltiderne uden selv at tilberede dem.

Det store forkromede spørgsmål er således om, Coop og Dansk Supermarked er tilstrækkelig skarpe på de mange nye »convenient«-forbrugere og ændrede indkøbsvaner. Hvis ikke risikerer den stagnerende omsætnings- og indtjeningsudvikling at fortsætte.

Mest presset er Coop, men det nytter ikke for Dansk Supermarked fremover at sammenligne sig med Coop – det er et dårligt sammenligningsgrundlag. Det sikrer ikke fremtiden.

 

8 responses to “Både Coop og Dansk Supermarked står på vaklende søjler

  1. Coop har det største problem, fordi selve andels-princippet efterhånden er totalt udfaset og priserne i f.eks. Kvickly er ALT for høje og det skræmmer forbrugerne væk. Dansk Supermarked er fuldt konkurrencedygtige. Deres butikker er bare alt for store, i en tid, hvor flere forbrugere mere går efter ‘mindre’, overskuelige butikker, hvor personlig vejledning er meget højt prioriteret.

  2. Når min mand og jeg besøger vores datter i London, hvor hun bor og arbejder, har vi i nærområdet Lidl, Aldi, Asda, Tesco og Sainsbury’s til at handle i. Konkurrencen er hård mellem dem, men de har alle deres publikum. Hos Lidl og Aldi, som vi jo kender her i Danmark, er der masser af kunder, som åbenbart er glade for produkterne, slag-tilbuddene og deres priser der, så vi savner ikke UK-Netto, som måske har været lidt for “kedelig” i sin markedsføring. Varerne er anbragt overskueligt og har god skiltning, så det er til at finde rundt, (hvad det kniber med i vores lokale Coop-Kvickly!)
    De bringer også gode fristende opskrifter på nettet, som er lige at gå til.
    Med de venligste hilsener,

  3. Der skrives her i artiklen “illoyle kunder”. Det får mig til at svare på artiklen og samtidig i håb om at Administrerende direktør Bank hos dansk supermarked læser svaret her…

    Jeg var i en årrække super trofast kunde hos Føtex, men på et tidspunkt flyder bægeret altså over, og jeg har været ufattelig tålmodig. Det har jeg været dels fordi, jeg syntes Føtexbutikken er den mest rene og indbydende af alle danske supermarkeder og fordi jeg syntes de kører acceptable priser på en lang række af deres egne varer “vores” og “budget”. Derudover er det skønt, at de også har en pænt udvalg i nonfood-varer og her er de gode med deres opfyldning af varer på hylderne…………det er nemlig præcis her Føtex største problem ligger !!!!

    Jeg og mange andre kunder fortæller personalet inclusive butikschefen det igen og igen og igen og absolut “INTET SKER” !!!!

    De fleste mennesker arbejder om dagen og handler efter klokken 15.00. Men i Føtex kan de kun få 5 ud af 9 varer efter klokken 15.00 !!!!

    De har åben til klokken 21.00, hvorfor har de mon det ?? ja jeg fatter det ikke……De må miste milliarder i omsætning grundet denne elendige opfyldning af varer til salg efter klokken 15.00 og det er hver dag hele ugen at hylderne er halvtomme rigtig mange steder i butikken…….det er helt ufatteligt……for meget lang tid siden skrev en kunde da også og spurgte i lokalavisen om Føtex var ved at lukke i vores center…..ja det fortæller at problemet har eksisteret i årevis og “intet” sker trods vi kunder påpeger det overfor både personale og chefer igen og igen !!!

    Jeg tror øverste ledelse skal overveje at have deres varehuschefter ansat i en kortere årrække end de har idag, det lugter lidt af de “går istå i udfordringerne” !!!

    Den næste meget væsentlige ting jeg mener er galt i Føtex. Jeg forstår simpelthen ikke at de bruger kæmpe arealer på eks.vis udenlandske øl, hallo hvor mange af disse øl sælges pr dag ??? og alle vi kunder som ikke kan få vores boller og æg og piskefløde og oksefars og alt det andet vi ikke kan få fordi hylderne er tomme. Det er sku da de hurtig omsættelige varer som skal have hyldeplads, det er her omsætningen primært ligger……det samme med eks.vis de store flasker sodavand, de fylder også kæmpe arealer i butikken og sådan kan jeg blive ved…..det er lige som ledelsen i butikken slet ikke tænker på Føtex omsætning og overskud, men kun er på arbejde for lønnens skyld………jeg tror det største problem for Føtex ligger her !!!!

    Der er 2 ting mere som er problem. Når de kører deres tilbudsaviser, så går man stort set altid forgæves…….selvom jeg kommer om formiddagen 1. dag avisen udkommer, ja så er det typiske svar “desværre den er udsolgt”…..sådan foregår det med stort set alle deres elektroniske varer som mobiltelefoner og i textilafdelingen har de 1 bluse i min størrelse når tilbudsavisen udkommer, ja så tror pokker varerne hurtig er udsolgte……………….Jeg har i flere år undret mig over, hvorfor Føtex ikke VIL TJENE PENGE. Hvorfor har de aldrig varerne, som vi kunder hjertens gerne vil købe ??
    Den sidste ting er meget trist, for jeg er begyndt at handle at mit kød og pålæg i andre butikker. Jeg føler de svindler med holdbarsdatoen, for det har været alt for ofte at der står en “fin dato” på varer, men når jeg åbner pakningen, så lugter kødet surt, føj for pokker det har jeg ikke lyst til at spise……og jeg forstår ikke at det meste pålæg aldrig er friskpakket, det er altid en lille uge gammelt………..det gider vi forbrugere altså ikke købe, vi vil have friskere kødvarer (og deres priser er høje på kød) !!!!

    Som forbrugere kan vi jo kun placere årsagen til denne dårlige butiksdrift hos varehuschefen og Føtex øverste ledelse…………

    Hold nu op hvor de mister meget omsætning, så det undrer mig ikke at læse denne artikel. Jeg tror vi er rigtig mange som har opgivet at være trofaste overfor Føtex, for de gider ikke høre på kundernes “klager og BEHOV FOR VARER”…..Jeg har eks.vi også mange gange igennem årene spurgt til flere meget almindelige varer, som jeg kan købe i de andre supermarkeder men ikke i Føtex………eks.vis kunne jeg ikke købe “rosenkål” på frost, ja det kan jeg stadigvæk ikke, Mette Munks bacontærte som smager fantastisk og jeg kunne heller ikke købe “spinatkugler” på frost, dem har de fået “en gang imellem” og jeg kan ikke købe almindelig Harboe classic øl og ja jeg kan blive ved. Det er da underligt, at så mange almindelige varer ikke forhandles i Føtex. Jeg er overbevist om mange travle husmødre bruger grøntsager på frost i dagligdagen og rosenkål og spinat er normale grøntsager som vi spiser i danmark………..Jeg tror “styringen af butikkerne og vareudvalget og opfyldningen af varerne” er den væsentligste faktor for nedgang i omsætningen hos Føtex !!!

    NB: Jeg tror de bruger for lidt tid på at undersøge, hvilke produkter danskerne anvender og har brug for….måske de i den stressende hverdag glemmer de mere overordnede detail-problemstillinger som kan ændres og øge omsætningen…..det aller vigtigste er, at vi kan købe de varer vi har behov for. Vi gider ikke blive ved med at gå forgæves…………….så kald os illioyale, jeg vil hellere kalde det, at Dansk Supermarked/Føtex er alt for ARROGANTE og gider ikke høre på deres “eksistensgrundlag, nemlig KUNDERNE”. Den respons vi giver dem er jo for pokker guld værd for dem…..men de smider bare vores respons væk som en slidt guldklud !!!!

  4. Man kunne også nævne Rema1000, som i hvert fald her i Sydjylland/Udkantsdanmark står meget stærkt. Det er lokale købmænd, som ejer forretningerne, og de gør det altså godt, langt bedre end fx fakta, der virker som en renskuret, røvkedelig miniatureudgave af Brugsen.

    Når det er discount, skal der være en profil. Hos Netto er det, i min optik, en beskidt, rodet forretning med en masse sjove tilbud. Prismærkningen er helt hen i hampen, personalet er hjernelamme teenagere, men det er alligevel sjovt at komme der.

    Rema1000 gør det, som skrevet godt, især på et konsistent stærkt udvalg af solide basisvarer.

    Fakta er en nærmest katastrofe, jeg fatter ikke, at de ikke bare trækker stikket. De har ikke forstået, at en discount skal have appel, der skal være noget tiltrækkende, overraskende, noget uventet. Det er der aldrig, det er bare rent, kedeligt og pænt.

    Lidl er på mange måder førende. De holder sig til relativt få men meget gode forretninger. Og så kører de helt deres system og eget vareudvalg, ganske parallelt med alt det, vi køber hos dem i Flensborg. Der er en sikker hånd bag foretagendet, og det mærker man som kunde. Aldi har ved for nedadgående en årrække, men de er på vej op igen, som jeg ser det.

  5. Der var engang en klog købmand i spidsen for en af Danmarks førende kæder, som på en enkel måde forklarede kædens succes med, “at vi giver blot forbrugerne det de efterspørger”. Og hvad er så det i dag?

    Et godt hverdagssortiment til discountpriser fra mandag til torsdag.

    Et inspirerende og udvidet weekendsortiment med torvestemning fra fredag til lørdag.

    En onlineplatform, som tager udgangspunkt i mit personlige forbrug i min bestilling og tager sig af forbrugere som ønsker at handle på distance.

    Nonfood må aldrig være en fast størrelse i sortimentet i en dagligvarebutik. Det skal tilpasses kundestrømmens intensitet. Sagt på en anden måde: har man problemer med sit nonfood, så er det ofte, fordi man har problemer med attraktiviteten (udbud, kvalitet, priser) og kundestrømmen i sit daglige food sortiment.

    Løs alle disse ting i et butikskoncept, så har man opskriften på fremtidens butik!

  6. Undskyld, men hvad er det egentlig du skriver Jens – kan ikke finde hoved og hale i din artikel/blog – er DS en fiasko med en indtjening på 8 mia. DKK over 5 år ???? – det er også korrekt, at der inden for DS ikke er sket den store udvikling over tid – siden Netto blev startet er der ikke sket noget, men hvis man kan hente den sum penge hjem er det jo ikke nødvendigt at revolutionere verdenen. Det er korrekt at COOP eller hvad de nu hedder nærmer sig en katastrofe og ikke er noget pejlemærke i relation til DS, men det har de jo nærmest aldrig været !!!. Det der er interessant i detailhandel i DK er discountmarkedet, hvor Netto ikke længere er den selvfølgelige succes det var for bare få år siden – i dag er der Rema1000, Lidl som virkelig er ved at bide Netto i hælene, men det taler du ikke om – du taler ikke om DS og udlandet – du taler ikke om DS og deres internet-satsning, så tynd, tynd, tynd blog der kunne være skrevet for 15 år siden og passede bedre til konkurrencesituationen på det tidspunkt

  7. @Jan Friis

    Fint nok. Spørgsmålet er jo om otte mia. er meget eller lidt – set i forhold til omsætning og kapitalindsats. Og det endnu større spørgsmål er, om en stagnerende virksomhed også kan tjene otte mia. kr. over de næste fem år. Hvad tror du?

    Mener i øvrigt, at jeg nævner både discount, take-away og DS i udlandet.

    Du er velkommen til at læse blogindlægget igen.

  8. COOP og Dansk Supermarked delte i årene op til 2011-2012 det danske fødevare detailmarked i et duopol. Det var i tiden førend Rema, Kiwi m.fl. for alvor satte markedet i brand.

    Uden at bryde lovgivningen koordinerede COOP og Dansk Supermarked deres priser i markedet stramt således at Fakta prismæssigt matchede Netto, Føtex matchede Brugsen osv.

    Det kostede danske forbrugere en dokumenteret overpris på 25-40% ift. andre europæiske borgere. COOP formåede ikke at omsætte duopolet til bundlinjevækst imens Dansk Supermarkedet skovlede penge ind på både top og bund.

    Det er en fornøjelse nu at se dem møde reel konkurrence fra udlandet. Lad os håbe at det fører til en oprydning i virksomhedskulturen så man atter tilstræber rent faktisk at være bedst og billigst fremfor blot at malke forbrugerne med smil på læben og overflødige reklamer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *