Nordea buldrer med tomme trusler

Topledelsen i Nordens største bank, Nordea, er kommet i håndgemæng med den svenske regering og truer nu med at flytte hovedkontoradressen bort fra Stockholm.

Ikke til Panama, Luxembourg eller Caymanøerne, men derimod – måske – til København. Nordea-ledelsen har i hvert fald ladet forstå, at det i givet fald ikke kommer på tale at flytte uden for Norden, og dermed siger han reelt København. Med al respekt for Helsinki og Oslo, så ligger København altså mere ”på vejen” ned i Europa.

Den danske erhvervsminister Brian Mikkelsen slikker sig om munden og har allerede budt Nordea velkommen i København. Med udsigt til arbejdspladser, skatter og prestige. Og ja, det ville da give København et kraftigt boost hen i mod at kunne kalde sig et egentligt internationalt finanscentrum.

Spørgsmålet er dog, om der er alvor i de dramatiske udmeldinger fra Nordea-toppen.

Så nej, Nordea flytter ikke til København. For Nordea handler truslen alene om at presse Sverige til at droppe ekstraskatten

Det korte svar er: Nej. Det er teatertorden. Det er et spil, som Nordea med topchefen Casper von Koskull i spidsen, har kørende med den svenske regering, der har planer om at indføre en såkaldt ”resolutionsreserve.” En ekstraskat til statskassen, således at statskassen bliver bedre forberedt på de kommende finanskriser. Det vil, lyder det fra Nordea, koste Nordea op mod 3,5 mia. kr. at opfylde disse ekstra krav.

Rent teknisk og formelt kan en bank selvfølgelig flytte hovedkontorsdomicil. Det er i realiteten det, som danske Unibank har gjort i forbindelse med fusionen ind i Nordea for år tilbage. I dag er Nordea en svensk bank med danske filialer og ansvaret for Nordea ligger således på den svenske regerings skuldre.

Men mon ikke Casper von Koskull & Co. (også) sidder og regner på, hvad det vil medføre at badwill i den svenske befolkning, hvis storbanken med et rekord overskud på bundlinjen – efter skat – på 27 mia. kr. flygter i skattely i København? I øvrigt i kølvandet på Panama-skandalen, hvidvaskproblemer med videre.

En ændring af domiciladressen fra Stockholm til København er dog næppe helt så enkel som Casper von Koskull og erhvervsminister Brian Mikkelsen gerne vil gøre den til.

Dels er der lønsumsafgiften på medarbejdere i Danmark. Det er nok en mindre ting. Større betydning har det, at København, og dermed de danske skatteborgere, i så fald vil huse Nordens to største banker, sammenlagt med en balance på 8.000 milliarder kroner. Altså fire gange det danske BNP. En potentiel gigarisiko.

Forestiller man sig, at Sifi-bankerne (banker der ikke må krakke) i virkelighedens verden til enhver tid selv kan klare at lukke sig selv ned, hvis det værste skulle ske, jamen så er der fred og ingen farer for, at danske skatteborgere ikke igen må op med en astronomisk garanti for at holde banksektoren kørende.

Den svenske riksbankchef Stefan Ingves har understreget, at det bliver hovedkontorets hjemland, der skal bære problemerne, hvis en Sifi-bank kommer i problemer.

Bankekspert, professor Jesper Rangvid, understreger, at udover de lyse sider med job og skat, bør dog også tages i betragtning, at Danmark fremover kommer til at bære de problemer, der måtte komme, hvis eksempelvis det svenske boligmarked braser sammen. Det vil i så fald være den danske stats problem i alle tilfælde at holde Nordea kørende. Læs: de danske skatteydere.

Derfor lyder konklusionen fra Jesper Rangvid, at Danmark præcis som Sverige bør kræve yderligere polstring af Nordea – eller statskassen – inden de flytter habengut’et til København.

Så nej, Nordea flytter ikke til København. For Nordea handler truslen alene om at presse Sverige til at droppe ekstraskatten.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *