Bevisbyrden ligger på Thomas Borgens skuldre

Hvidvasksagen med de største dansker banker involveret udvikler sig mere og mere. Desværre til den forkerte side.

Danske Bank og Nordea har været mere involveret end først antaget, og – hvad værre er – advarselslamperne blinkede, alt i mens milliardtransaktioner uhindret strøg igennem det danske banksystem. Dermed er der stillet skarpt på ledelseshierarkiet blandt andet i Danske Bank. Fra filialdirektører, over revisionen, compliance-folk og helt op til toppen i Danske Bank, bankdirektør Thomas Borgen. Hvem vidste hvad, hvornår, og hvad der blev der sat i værk for at komme hvidvaskuhyret til livs?

Noget tyder på, at ivrigheden efter at lave forretninger helt har skygget for forpligtelserne til at kontrollere, at disse forretninger og transaktioner ikke stammer fra kriminalitet.

Det ville klæde bankchefen også at forholde sig til de seneste oplysninger. Bevisbyrden ligger på Thomas Borgens skuldre.

Det er alvorlige anklager, og jeg er overbevist om, at denne alvor, lidt sent vil nogen sige, i den grad er gået op for topledelserne, både i Nordea og Danske Bank. Vi må tro på, at hvidvasksagerne i de to storbanker ikke bare har været på direktionens bord, men også været langt oppe på dagsordenen på en række bestyrelsesmøder. Og at begge storbanker har sat kræfter og ressourcer af til at forhindre det omfang af hvidvask, som angiveligt tidligere er foregået i bankerne. Kun tiden kan vise, om der er sat en prop i hullet for danske bankers medvirken til hvidvask.

Der er dog nogle mørke pletter fra fortiden, som trænger til at blive belyst. Og fortiden i den forbindelse er såmænd kun tre, fire og fem år siden.

Berlingske Business har over de senere uger kørt en serie om hvidvask baseret på dokumenter, der viser, at der blandt andet er vasket syv mia. kr. hvide via Danske Banks filial i Estland. I kølvandet på den historie i marts 2017 var Danske Bank-topchefen Thomas Borgen hurtigt ude med en blank erkendelse af, at Danske Bank havde fejlet. Men at der var taget hånd om sagerne, da det blev opdaget i 2014. »Vi reagerede konstruktivt klart og tydeligt, da vi opdagede det i 2014,« understregede Borgen over for Finanswatch den 22. marts 2017.

Siden er det imidlertid kommet frem, at der internt i Danske Bank allerede i 2013 var kraftige, skriftlige signaler og bekymring i interne mails om hvidvaskfrygt i den estiske filial omkring store summer fra russiske kunder. Uden at der blev taget action. Når sagen nu dukker frem i offentligheden er der altså internt i dag i Danske Bank betydelige frustration over topledelsens håndtering af hvidvasksagerne.

Nogenlunde samtidig i 2013 kom der en advarsel fra et engelsk advokathus til justitsminister Morten Bødskov, rigsadvokaten, daværende chef for bagmandspolitiet, Jens Madsen, og daværende chef for Finanstilsynet, Ulrik Nødgaard, om hvidvask i storskalaformat i den såkaldte Magnitskij-sag. Den sag løb i Danmark ud i sandet – på grund af forældelse. Andre vil kalde det passivitet.

Advarslerne har altså bimlet og bamlet tilbage i 2013, uden at de ansvarlige gjorde noget. For udenforstående er det svært at forstå denne passivitet, både i Danske Bank og hos perlerækken af offentlige myndigheder. Det kunne tyde på, at de ansvarlige dengang ganske enkelt ikke tog hvidvask alvorligt. Står det til troende, har det offentlige system også selv et stort medansvar. Foreløbig er der vage udmeldinger fra politikerne på omfanget af danske bankers medvirken i hvidvasksager. Det plejer at betyde, at man ikke skal forvente, at der internt i det offentlige system drages konkrete konsekvenser.

Danske Bank-topchefen Thomas Borgen balancerer på den skarpe troværdighedsknivsæg. Da sagen brød frem i marts gik han offensivt til værks og erkendte åbent, at banken havde fejlet. Point for det.

Det ville klæde bankchefen også at forholde sig til de seneste oplysninger. Bevisbyrden ligger på Thomas Borgens skuldre.

2 responses to “Bevisbyrden ligger på Thomas Borgens skuldre

  1. Som almindelig bankkunde virker det helt uforståeligt, at der kan forekomme hvidvaskning af så store beløb, som der angiveligt er tale om, idet banksektoren jo er underlagt Finanstilsynet… og det må dermed i sidste instans være dette tilsyn, der har sovet i timen. Ellers har jeg svært ved at forstå, hvad vi skal bruge et Finanstilsyn til. At så tilmed både den daværende justitsminister og bagmandspolitiet heller ikke har været vågne nok, da advarselslamperne allerede i 2013 blev tændt, burde udløse et ramaskrig, som jeg dog endnu ikke har hørt meget til. Tilsyneladende er der – som sædvanlig i disse sager – tale om ansvarsfraskrivelse af episke dimensioner.

  2. Efter hvad jeg har hørt er det vanskeligt for bankerne at håndtere disse sager i de lidt mere “eksotiske” lande, og det kan da godt være, at Thomas Borgen burde have været lidt mere fremme i skoene i 2013. Thomas Borgen kan dog – i modsætning til andre af de nuværende direktionsmedlemmer – ikke klandres for, at Danske Bank overhovedet driver forretning i Estland og de øvrige baltiske lande. Operationerne i de baltiske lande stammer som bekendt fra det katastrofale opkøb af Sampo Bank i 2006 , som indtil videre har kostet aktionærerne et tab på i hvert fald 30 mia. kr., hvilket efter min mening er den egentlige skandale i denne sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *